Transkription af Grib Dagen Podcast – episode 13
[Magpie song]
Mik Aidt:
Grib!
Christel:
Grib dagen
Christian Nikolajsen:
Grib dagen, for mig, er… den-undelynende: det’ nu!
Mik:
I mindst et helt årti efterhånden har jeg haft det her citat Steve Jobs citat stående på toppen af min Facebook-side: “La’ nu være med at leve i en illusion om, du har noget at miste. Du er allerede nøgen,” sagde Steve Jobs, “Der er ingen grund til, at du ikke skulle følge dit hjerte.”
Christian: (00:19)
Det er lige her nu. Det er sådan et lykkepunkt for mig.
Mik: (00:23)
Kryderi på tilværelsen. Altså Christian, det er for mig at se – det er jo det, Grib dagen handler om. Kryderi på tilværelsen.
Christian: (00:31)
I det her tilfælde kommer vi i hvert fald også til at dykke ned i salt og peber.
Mik: (00:36)
Og vi skal smage på sild, som de smager, man bor i Australien. Og når man er til sildesmagning i Australien, så skal jeg love for, at så går snakken. For så kommer der også snaps på bordet.
Christian: (00:47)
…som vi jo alle sammen godt ved, at den hjælper til… Den er motoren til, at samtalen får ben at gå på. Og her taler jeg ikke om sildeben, men i virkeligheden om, at vi kommer i gang med gode samtaler.
Mik: (01:01)
Og måske i virkeligheden, Christian, er det, vi laver i denne her podcast Grib dagen, det er mest af alt, at vi er på en rejse, vi udforsker, hvordan og hvor vi finder menneskelig mening i en AI-tid – i en tid med kunstig intelligens.
Christian: (01:16)
Ja ja, og det er jo sådan, at når vi mødes, Mik, som vi jo gjorde her sidste lørdag, så elsker det det med, at vi har intet på bordet – lad os se, hvad der sker. Og så skal vi lige gå en tur med hunden, og så pludselig så har vi en masse snak om alt imellem himmel og jord.
Mik: (01:32)
Så det er noget af det, I kunne høre i denne her episode af Grib dagen. Men lad så komme i gang.
Christian: (01:38)
Ja, lad os det.
Mik: (01:40)
Christian, hvordan fik du grebet dagen i går?
Christian: (01:46)
I går? Jamen, her på det seneste, der har jeg grebet dagen ved at været til hjælp for en masse mennesker. Så det gjorde jeg også i går.
Mik: (01:56)
Og det er jo også virkelig en effektiv måde, kan man sige, at gribe dagen på. Altså set i lyset af det her store Harvard-studie, som er blevet lavet igennem en hel menneskealder, hvor man har fulgt voksne menneskers liv i op til 80 år, og har fundet ud af, hvad der bidrager mest til et godt og meningsfuldt liv. Og det, som jeg synes er spændende, det forskerne konkluderer, det er, at stærke menneskelige relationer, det er den vigtigste faktor i forhold til at leve et godt og sundt og langt og måske også lykkeligt liv. Så Christian, du er virkelig inde på noget kraftfuldt her. Også som en form for medicin for dig selv. For din krop, for dit sind og for din sjæl. Det er godt og sundt at være i relationer med andre mennesker. Næstekærlighed. At hjælpe hinanden.
Christian: (02:45)
Jeg kan kun være enig i forskernes resultater, for jeg kan jo selv mærke det, det er jeg sikker på. Det med, at når vi taler sammen, uanset hvad, der kommer noget ud af min mund – og der kommer noget ind i mine ører fra dig, som jeg jo ikke overhovedet gættede mig til. Og så er der også alt det andet, der er med, nemlig at selvom det er svære ting, så kan man jo simpelthen mærke, at man gør en forskel. Det som i en kæmpe kontrast til det, ellers er i tiden, nemlig vi sidder foran… og doom-scroller på vores små telefoner, som jo bare giver en ja, den giver en kemisk reaktion ind i kroppen, men den opstår ikke i relation med et andet menneske. Og jeg er overbegyndt om, det der forskerne, de melder ud med, det er bare rigtigt.
Mik: (03:31)
Og hvis man tager konsekvenserne af det, tænker jeg, Christian, så er det faktisk sådan, at hvis folk kommer og siger, jeg vil godt leve et sundt liv, jeg vil godt leve et godt og sundt liv, så må man spørge sig selv… Ikke noget med, at så må du ud og jogge i skoven eller sådan noget. Nej, så må du spørge dig selv: Hvordan kan du så dyrke dine relationer noget mere? Det er jo, hvis man tager næste skridt, er jo et spørgsmål om næstekærlighed og måske også simpelthen helt ind til ordet kærlighed.
Christian: (04:01)
Jo jo, altså det ene fraholder ikke det andet, tænker jeg. Altså det her med at have noget emotion, som man gør godt for sig selv. Fordi der skal jo bare det, Mik, det gør da bare det. Jeg er ikke… Nej, det er ikke rigtigt. Jeg er utrolig dårlig til at få mig selv i gang med alle de her fysiske ting. Jeg ved, du gør det, at du har en dejlig søn, der hjælper dig med at sige: “Far, så er eddermame med at komme ned i centeret, og nu træner vi.” Og du kan sikkert skrive under på det, som jeg siger. Ja, det var sgu egentligtaget meget godt, at du lige fik gjort det for din krop. Det kan du mærke, der bliver… Jeg ved ikke, hvor mange ting og sager der sker i kroppen af hormoner, der siger: “Tusind tak, Mik, for at du gjorde det.” Og så er det den sidste ting, du gjorde det med et andet menneske, som jo også er vigtigt.
Men jeg ved også godt, der mange, der sagtens kan gøre det der for sig selv og siger, “Nu tager jeg lige afsted og så gør jeg noget for mig selv.” Så relationer er jo i virkeligheden i begge ender en relation til sig selv og en relation til andre mennesker. Men jeg tror, den store fede streg under det her, er, at det er edderbaksme vigtigt, at vi har relationer med andre mennesker.
Mik: (04:58)
Måske endda, Christian, kan man gå så langt som til sige, at det er – i hvert fald ifølge forskerne – livets mening.
Christian: (05:06)
Nemlig. Og med det sagt, så synes jeg, skal gå i gang med dagens episode af Grib dagen. Det er et tal, som jeg ikke er helt på toppen over, hvis man er lidt overtroisk. Det er nemlig Grib dagen episode 13.
Jingle – Christel (05:18)
Grib Smagen af Sild.
Erik: (05:20)
Vi er nået til smagsprøve nummer 3. Vi snakker om en Antorbi Spiced Herrings fra Viking Platter. Så det er jo noget svensk stas.
Mik:
Det ser godt ud!
Erik:
Ja, det gør det jo ikke, vel?! Se, hvordan det ser ud. Det er bare kylet ned i det der glas. Men vi kan jo tage en, og så kan vi se, hvad det smager af.
Uh, den er stor.
Det sagde hun også i går
Ja, den er lidt slatten.
Det sagde hun også…
Der står også ‘Viking’ på den.
Christian: (05:49)
Der er nogen, der siger, vi taler dansk, men du siger, vi taler hva’ for noget?
(05:52)
Sild! Ja, nu taler vi sild. For det er sildeprøvesmagning.
. . .
SANG (05:56)
Når vi vikinger mødes får vi snakket om alt
Her kan man starte med en sild og altid slutte med en snaps
Når vi vikinger mødes, hvor historier bliver fortalt
Her deler vi vores dagligdag – og hygger os på dansk
Christian: (06:24)
ja, vi snakker og snakker, men smager vi?
Vi starter med en sild, hedder ‘One Bite’ fra Sigma’s. Slightly Salted Herring Filled Pieces. Når man åbner dåsen, så ligner den som en blomst, ikke. Så får vi Jessicas rugbrød til, og Lurpak. Og så får vi en snaps, og den hedder Bindeballe Købmandsgård Jubilæumsbitter.
Og den er kun på 50 procent, så det er jo lidt af noget kedeligt stas. Og du skal køre hjem?
Mik: (07:01)
Men vi skal lige høre en vurdering af vores første prøvesmagning her, Christian?
Christian: (07:08)
Jamen, der stod jo ‘slightly salted’, og jeg jokede lidt med, at det kunne være i stedet for erstattet med ordet: ‘enormously (salted)’. Men var den slet ikke. Men til gengæld var den, som Niklas sagde, at den er altså noget røget. Og så opstod der den her snak om, er det Færøerne, eller hvor er vi henne? Bornholm? Og jeg skal give dig ska’ jeg med accenterne, ikke? Den der med snapsen der, den synes jeg var ret interessant, kan du ikke lige…?
Erik:
Den kommer fra Jælling. Bindeballe ligger lige omkring Jælling, ikke. Men det er der jeg boede – tæt på – i mine unge år.
Ja, i sidste århundrede.
Ja, sidste årh… Der står også: 1897 til 2022. Så faktisk så blev den startet to år før Den Danske Klub startede hernede, som var i 1899.
Ja. Ja.
Erik:
Så der kan man bare se. Så Den Danske Klub er lidt gammel, ikke.
Ja. Så skål på det.
Det lugter ihvertfald godt.
Skål. Skål. Ah….
Christian: (08:07)
Det sagde hun også i går
Mik: (08:12)
I min familie var det sådan en stående joke… Min farfar var skoleinspektør og frihedskæmper og alle de der ting og han var sådan en, der elskede at holde taler, når familien samledes om langbordet. Og så kom han altid med denne her joke:
Laust går ud i køkkenet, og konen hun sidder inde i stuen. Og så siger hun, ‘Hvad var det du drak, Laust?’ ‘Jeg tog et glas af vand.’ ‘Nej, var det ikke, fordi du sagde ahhh’.
. . .
SANG (08:40)
Vi snakker om det store og det små
Om kærlighed og krig
For her ved grillen kan man stå
Og føle sig glad og rig
Når vi vikinger mødes får vi snakket om alt
Her kan man være som man er og altid skylle ned med snaps
Når vi vikinger mødes, hvor historier bliver fortalt
Her deler vi vores dagligdag – og hygger os på dansk
Christian: (09:21)
Det er rigtig rigtig god, det må jeg sige.
Jeg mangler ord! Jeg kan slet ikke beskrive den.
Christian: (09:29)
Nej men det er fordi det… Jeg skal nok tænke over om der kan siges noget bedre. Det tænker jeg lige over.
Ej, den er altså… Det er fantastisk. Men det her er fordi, når jeg laver snaps, så starter jeg med at sige: Så er det kommen. Kommen er jo sådan en ting i Danmark, man har lavet. Det er akvavit, altså ‘livet vand’. Helt fra scratch, hvor man siger, så kører vi bare igennem distilleri-apparatet. Og så kører vi kun én eller to gange, for det tager for lang tid. Og så bliver det altså nogle lidt harske, det gør det sgu. Og der ligger man jo så lidt af kommen i, for lige at tage kanten på det. Når de så har gjort det, i gamle dage, Så kunne det godt. Så er nu den dejlig blevet lækker. Nu skal vi have de her forskellige smage. Så det her, hvor stod der 120 år? Hvor er det 120 år siden de startede op? Ja, det står her 1897. Så det er jo faktisk 128 år.
Michael: (10:32)
Jeg kan slet ikke mindes at jeg har smagt en snaps der er bedre end den.
Christian:
Det er fordi hver gang du har drukket, så sletter du…
Michael:
Nu må du ikke afsløre mig!
Christian: (10:34)
Så kan du slet ikke huske det.
Michael:
Nej, du kan heller ikke huske det.
Nej jo
Når vi har drukket sammen, så er der ikke nogen, der kan huske noget.
Nej det er rigtigt, ja
Det er varemærket!
. . .
SANG (10:45)
Når vi vikinger mødes får vi snakket om alt
Her kan man starte med en sild og altid slutte med en snaps
Når vi vikinger mødes, hvor historier bliver fortalt
Her deler vi vores dagligdag – og hygger os på dansk
. . .
Mik: (11:14)
Nu skal jeg have tygget af munden her efter sådan en hyggelig sildesmagnings-seance med vikinge-dansker herreholdet, som vi har her i Geelong og omegn, hvor der jo, som du kunne høre, var masser af grin og gode historier og sild en masse. Og hvor jeg for en gangs skyld – skal lige nævnes – måtte springe snapsen over, fordi det var mig, der skulle være chauffør lidt senere ud på eftermiddagen, hvor Christian og jeg så satte kursen mod mit bræddeskur i Øst-Geelong, hvor jeg havde købt lidt ind. Sådan lidt entrecote og lidt svampe og så videre. Og der gik jo selvfølgelig ikke længe, så kunne Christian Langgryde ikke holde nallerne væk. For nu skulle der kokkereres på den enkelte induktionskogeplade, som jeg har installeret i et 100 år gammelt køkken.
Jingle – Christel (12:04)
Grib dagen – i køkkenet.
Christian: (12:11)
Natriumklorid. Det den kemiske betegnelse for salt. De fleste mennesker har det jo sådan, at, ja, salt er jo bare salt. Så kører det – sådan noget som bordsalt, og klagesalt, og himalaya-salt, og alle mulige pink-sort. Og så kan man sige, ja okay, salt er salt, når vi løber mad, så skal vi bare putte salt i. Og så salter vi det.
Det ikke sådan jeg ser på det.
Sådan noget bord-salt her, det er det noget, der kørt igennem en fabrik. Og det er blevet udvasket, fordi man har tilført så mange rensningsproceser, for at man kan være sikker på, at man ikke bliver sagsøgt som producent, at folk bliver syge. Den proces, ja, den bevarer en salt-smag, men den fjerner alle de vigtige mineraler, der ligger i saltet. Og så vil jeg vove den her påstand, … jeg skal lige, den her induktionsting, jeg lige står ved lige nu. Jeg er ved at lave nogle svampe, og jeg kan se, at de er lige ved at være der. Kan jeg se, fordi … det, on another note, så er bare sådan, når man laver svampe. Svampe, de indeholder jo væske. Og, jeg ved ikke, om du kan se det, Mik, men her lige nu, så bobler væsken omkring selve svampene. Man kunne forestille sig, måske, at det her, var fedtstoppet, men det er det ikke. Det her, det er væske. Og hvis man skal lave en svampesauce, så før man overhovedet begynder at tilsætte fløde, så er det rent faktisk sådan, at man skal afvente af de der bobler, der er væk. For det betyder rent faktisk, at så – i den her proces, så er — gået væk. Og så sker der spændende ting og sager, når jeg tilfører noget fedtstof. Så opsamler svampene det fedtstof. Men samtidig bliver der også en udveksling, der handler om hele den der utrolig dejlige umama-smag, som vi er meget interesseret i at få… den. Nå det var et sidespring, det er en typisk mig.
Men saltet kommer lige fra det der powder-salt til flagesalt. Og flagesalt, sydesalt… I Danmark er man jo mest kendt med Læsø-salt. Men en af de største flagesaltproducenter er Moulsen, som blev solgt hele verden rundt. Og også her i Australia. Og det er bare sådan, at den lækkerhed, er i teksturen, de her krystaller næsten, man står ned i hånden, den måde, når du smider det over, for eksempel de her svampe, hvordan det bliver absorberet, helt anderledes end den her almindelige …
Jeg tror, at har godt set høre, jeg er i gang med at lave noget nørdet. Men hovedet på sømmet er, at er to ting, jeg tænker over omkring salt. Den ene det er, at man laver nogle produkter til alle kunder, som skal smage salt. Og det kan man gøre billigt, og det gør man så også, som man sikrer, som jeg sagde først, nemlig at vi ikke bliver syge. Og der sker jo desværre det her, at man fjerner en masse ting, for eksempel mineraler, som jeg synes har noget ekstra at gøre. Den anden ting…
Så det var pulversalt, hele vejen op, og nu skal vi op i den dyre ende. Og når man køber noget i den dyre ende, ‘så smager det også bare af salt’, tænker du. Men der vover jeg simpelthen at påstå, at der tager du simpelthen fejl. Det er en ting, som gør, at det er mere sundt for dig.
Dine celler i kroppen optager alt den næring, der er, om det er protein eller hvad der er, men også salt. Og din krop har brug for salt. Og nogle saltpartikler i kroppen kan optages, og nogle kan ikke. Det, der er det bærende i det, det er de mineraler, som man fjerner i den første proces. Det også det der, når man fjerner noget i den første proces, så der også rester i fjernelsen, altså kemien, som du får inde i din krop.
Og en vigtig ting for mig, som godt kan lide at lave mad, så er der det med – der ikke rigtig er ligning i. Det er, når jeg står med en følelse. ‘Ej for satan, det er fedt det her!’ Og så er noget med den tekstur, med den her flage, så jeg bare kan mærke, jeg trækker ud over det. Og det giver bare sådan ekstra ting, som gør, at ubevidst så tror jeg, at jeg gør mig mere umage med at lave maden. Og dermed, når jeg så er færdig med at lave den mad, så spreder jeg denne glæde til alle dem, der sidder og spiser. Det smager godt. Det er vigtigt for mig, at salt ikke bare er salt.
Jeg har faktisk også en kammerat, fordi salt og peber, det kender vi alle sammen. Han går ned i et supermarked og køber peber, der allerede er kværnet og lagt ned i en… Man køber jo 60 gram. Og så er det bare ‘kværnet peber på forhånd’. Men for fanden, det er fuldstændig… jeg bliver så sur over det, fordi jeg kan tage den der og hælde ud i en teskefuld og sige, prøv lige at lugte til det. Ja, det er peber. Ja, selvfølgelig er det det. Men så tager jeg og kværner min peberkværn. Frisk peberkværnet. Ikke peberet, det er jo ikke frisk, men peberkornene er friskkværnet. Og det ved du jo, det kan du godt selv tænke på, det er så ekstremt meget mere.
Gider du ikke lige fortælle noget om salt, Christian? Og så ender vi med at jeg taler om champignon og salt og peber. Men prøv at se engang de her champignoner. Kan du se det her, som jo i og for seje har fået det, skal have. Fordi man kan stege en champignon. Men en champignon er no shit. Du kan tage en champignon, så kan du stege den. Og så kan du stege den for hårdt, du kan stege den for blødt. Og du kan lade det være med af det der, jeg taler om med boblerne. Og så bliver det ‘Jo, det er en champignon.’
Men det bliver ikke sådan en her, som du lige om lidt vil sige ‘Hold kæft det smager kraftedemig godt det her.’ Det sidste jeg mangler her, er nemlig peber. Salterpeber. Så anyways, jeg tror det er det. Jeg skal i hvert fald klippe. Og det her, det var… Organic whole black pepper.
Det de små ting, Mik. Mange folk synes, det smager af salt, det smager af peber. Men prøv at hør: det kan udvides til alt muligt.
Mik: (18:52)
Det er sjovt det der med, at man har ambitioner om, hvordan ens liv skal rulle sig ud. Man forestiller sig blandt andet, især omkring køkkener, at man har det der samtale-køkken. Det hele er så fint. Der er et langt bord, og folk sidder ved barstole. Man kan se ud i haven. Alt er designet i forhold til samvær. En eller form for lækkerhed omkring det. Og hvis man så som jeg ender med at sidde lidt i et bræddeskur i Australien i et køkken, der er… Altså man kan se på den ovn der står her at det er mindst 100 år gammel. Og hele køkkenet er jo også, det må jeg jo sige, på grund af min indretning, der er ikke sket… Jeg har ikke gjort noget for at gøre det bedre kan man sige. Så jeg har sat nogle hylder op hist-og-pist, men ellers så er det bare… Det er et køkken, der er til for overlevelse. Det er praktisk. Der er det, skal være. Men der er ikke gjort noget som helst ud af designet på nogen måde. Og der er ikke nogen udsigt til en lækker have eller noget som helst. Der er et elendigt vindue ind til et stakit med en masse spindelvæv. Og så kan det iøvrigt ikke åbnes, så når der er masser af røg, så hænger du på den, så er der bare røg i køkkenet. Så må dukke dig ned, fordi røgen går heldigvis opad. Så hvis du sætter dig ned, så er der lidt mindre røg.
Anyway, de der vilkår… Nu har jeg så boet her i et par år. Og jeg er vokset med opgaven, kan man sige, i den forstand, at jeg synes faktisk, det er helt okay med et køkken – med alle dets begrænsninger i forhold til design, som til gengæld har noget andet. Hvis det har en ånd. Hvis det har noget, hvor vi kan sidde omkring det her bord og være sammen om det. Hvis der er lidt stearinlys og lidt hygge. Faktisk: den danske hygge. Hvis man kan bringe det ind i køkkenet i stedet for, så har jeg måske ikke så dårlig med det, som jeg havde i starten, efterhånden, fordi jeg har oplevet rigtig mange skønne ting ske omkring det her køkkenbord.
Det handler om de samtaler, man har med de mennesker. Det handler om den mad, man spiser. Pludselig er det mindre vigtigt, om det er lavet på et elektrisk komfur, som er ved at falde fuldstændig fra hinanden. Samtidig er der en lille induktionsplade, som jeg har sat op, som fungerer meget godt, men står lidt akavet over til højre. Alle de ting, som virker lidt intrimistiske og lidt fattigmandsagtige.
Jeg tror, jeg er begyndt at lære at sætte pris på, at det handler ikke om de store, lækre samtale-køkkener. Om vi bruger tusindvis af dollars eller kroner på at få det hele til at se lækkert ud. Det handler faktisk om ‘softwaren’. Og softwaren, det er os mennesker. Det er hvad vi laver i det køkken. Og hvis man sætter sin fokus meget mere der, så kan man få det bedste ud af sådan en gammel køkken her. Og det kan være, man til sidst bliver helt nostalgisk, man kan komme til at savne det.
Jingle (21:58)
Grib dagen – i haven.
Christian: (22:00)
Vinteren er ved at indtræde sig her ude i Darling. Og når vi har vinter her, det ikke sådan, det bliver sindssygt koldt. Det kan det godt blive, men mest om natten. Sådan hen ved eftermiddagstid, og solen er på, så er det alligevel dejligt varmt. Og så her den anden dag, ude ved vores indkørsel, så kommer vi hjem, og jeg åbner bagagerummet. Og mens jeg er ved at tage varer ud af bilen, så ser jeg, hold da op, der er sgu gang i den her – nede ved mine fødder, fordi der var en milliard myrer, siger jeg dig, Mik. De var i lag oven på hinanden. Og min første tanke var… jeg kan godt blive lidt nervøs, her hvor vi bor. Der er jo de her, man kalder White Ants eller termiter, som er rigtig glade for at træværk. Og træværk kan jo være i bunden af mit hus, hvor der skal børse. Så jeg tænker straks på det. Åh nej. Og så kigger jeg på den her lange motorvej i flere lag af myre, er der, som ikke bare der kan fortælle dig bare to timer før. Og de går simpelthen hele vejen ind over indkørslen, og så kan jeg se, går de ind i en busk. der øjligt op, meget der. Så jeg gør det, at jeg starter med at bare lige at vade med mine fødder og køre ind over de hævde myrer her, fordi jeg skal se hvad der sker. fordi så reagerer de jo, så kommer der flere til. Og det skal jeg lige love for. Der kommer mange ind fra den der busk. Jeg går så ind med varerne og går op og… Altså jeg har ikke sådan noget gift eller sådan noget. Det er ikke så glad for.
Men så går jeg op og tager og koger en kedel vand. Og så går jeg ud og hælder det der hen, hvor jeg kan se, hvor jeg tror, starter i den ene ende, og så der, hvor den slutter i den anden ende. Mens jeg gør det, så slikker jeg mærke til ovenover, så flyver der sådan en masse svaler. Altså nede i halvandmeter højde ovenover. Altså lige ovenover mig. I cirkler. Vi taler om en masse svaler, en 15-20 stykker. Og jeg tænker, det der, er sgu da fantastisk. Og så løfter jeg op i busken. Og så ser jeg, at der er en milliard flyvemyrer, altså de store af dem. Og ja, okay, tænker jeg så. Det er derfor, at alle de her svaler flyver omkring. er mad. Og det også derfor, jeg begynder at tænke, at det har jeg da engang set noget om. At de her flyvemyrer, de skifter bolig fra et sted til et andet, og specielt her om vinteren. Eller starten på vinteren. Og der har de bager de alle de andre små myrer. Det helt vildt, så har de en transporten helikopter, kommer der med en masse små myrer nedunder.
Alligevel, det, ligger i mig, det, synes, der var spændende, og der er spændende ved det her, det er, siger, så er der jo mad til alle de her svaler, og så går jeg ind. Dagen efter kommer jeg ud, der er ingen myrer tilbage. Overhovedet. Whatsoever. Så der har været en festmåltid for de her svaler. Så det var ret skægt, synes jeg. Og det, kan man sige, det, jeg tog mig selv i, det var nummer et, der var en angst for, at de skulle spise mit hus. Så de skal bare dø det her nede, fordi, hvor skal der være mit hus?
Og nummer to, jeg var sådan i en tanke om, der skal godt nok meget kogende vand på, hvis det her er nogen, vælger at bosætte sig her. Fordi der ligger den her ind under mig, og jeg har så meget lyst til det der gift. Så den lille slåskamp, havde inde mit hoved, ubevidst kan man sige, den balker os og sig, den parkerer vi lige, og så laver vi det natur, står til. Så det var en eller form for samtale i mit eget hoved, men også en samtale udefra, der handler om,
Hallo! Det hænger jo stadig sammen, Christian. Det ene spiser det andet,
På sin vis fik jeg lidt myrekryb over det her. Men i den positive ende handler om, at har gjort en god gærning. Og gode gærninger altid giver en god oplevelse ind i kroppen.
Jingle – Christel (25:40)
Begrib AI
Mik: (25:44)
Joey, min hund, han elsker at gå ud i parken. Jeg bor ikke langt fra en park. Jeg skal bare sige de ord der. ‘Skal vi gå i parken?,’ så bliver der gøet og jublet, halen den logrer. Og nogle gange går vi sådan en tur om aftenen. Især når månen er fremme. Så er der lidt lys. Ellers kan godt være lidt mørkt i denne her park.
Det er præcis sådan en aften i aften, hvor der er en stor måne, der hænger lavt på himlen. Så lavt, den er nede mellem træerne endnu. Men den giver noget lys, så vi lige kan se den sti, vi går på. Og Joey her er i fuld gang med at snuse og løbe rundt, og elsker det. Det er lidt efterårsstemning her, der er mange blade, og det er lidt køligt. Jeg tror faktisk man sådan begynder at kunne mærke vinteren komme. Det er 8C grader her i aften. Men som noget usædvanligt, så går vi ikke bare Joey og mig. Vi har også Christian med.
Christian: (26:52)
Ja. Altså jeg tænker bare på Joey på sådan en almindelig hverdag, så er du på arbejde. Han er inde mellem de her fire vægge. Så ved han godt, på et eller tidspunkt kommer Mik hjem, så ej hvor er han glad.
Så skal der måske gås, der skal leges eller noget aktivitet. Eller også skal han spise. Og det er livet for ham.
Så går du så måske på et tidspunkt væk fra ham igen. Og så ja så ved han så, at så er han alene igen, de her fire vægge. Så er det også hans liv. Det er en tillært situation for ham. Det noget han har accepteret. Og han nyder, det er jo noget jeg gætter mig til, de der punkter på hverdagen, hvor du som ejer kommer ind og tilfører noget aktivitet eller noget mad.
Og det har jeg tænkt lidt over.
Der også nogle, hvor de ikke skal ud at gå. Altså katteejere, hvor kattene de sådan set jo bare bor inde der, og så har de en kattebakke, og så en gang imellem så gør ejeren det, at de tømmer kattebakken og så fremdeles.
Det har bevæget mig til en tanke om mit eget liv med at rent faktisk sidde hver dag og gøre brug af noget meget spændende noget med AI. Hvor jeg stiller nogle problemstillinger på den rigtige måde, som jo så ender ud i en løsning eller et løsningsforslag fra en AI. Og jeg bliver begejstret hver eneste gang. Om det så er et spørgsmål om hvad jeg skal gøre i forhold til at jeg gerne vil opnå B og jeg står i situation A, eller det er en kreativ ting som at jeg vil gerne lave et stykke musiknummer eller jeg vil gerne lave et billede og så kommer der noget i den anden ende. Det bliver jeg farlig glad over.
Er der så den anden situation, hvor jeg samtidig også kan tænke på: Hold da op. Hvilken konsekvens har det her for os mennesker? Og det her min betragtning om kæledyr kommer ind. Nemlig det at… Mennesker…
Ja, du vil gerne have, vi skal gå. Det forstår jeg godt.
Okay. Det er her, hvor jeg faktisk er begyndt at tænke over, med min betrækning omkring kæledyr, at de rent faktisk jo helt og øjensynligt har det godt med at være i en begrænset verden fordi i virkeligheden så havde jo kæledyrene alle muligheder med de der fire vægge ikke var der at rende ud i naturen i det åbne liv og kunne tage deres egne beslutning om det ene eller andet og få en oplevelse af, at det gik godt og det gik ikke godt, og så videre.
Men de har fuldstændig indfundet som med, ‘det helt okay. Hvis jeg bare får en madskål, lidt vand og der en gang opmærksomhed, der kommer en og siger hej, så er det fint.’
Det er en ting, som jeg er en lille smule bekymret over, om vi mennesker også vil acceptere det.
Fordi det er en lille smule laboratorie-agtig idé at tale om. Men forestiller jeg det, at AI, og det her er en forestilling, som jeg også selv gør mig, som jeg også har fuldstændig klar overvisning om, at halvdelen af de job, der findes i dag, de findes ikke om 5-10 år.
Ergo er en masse mennesker, der er arbejdsløse. Og ergo er en masse mennesker, som er inaktive i forhold til det, som jeg betragter som værende værdierne i livet, som vi mennesker ellers ser i dag. Fordi hvad er det indtaget, vi ser i dag også mennesker? Jeg kan gå på arbejde. Jeg kan komme hjem. Og så kan jeg være sammen med min kone, min mand. Jeg kan føle nogle værdier i livet. Men nogle af de ting, der virkelig er spændende i hvilket sammenhængsmedlelse i liv, det er udfordringerne i livet. Det er, hvor jeg selv overkommer udfordringerne. Det jeg selv finde ud af, ‘Ej det kunne jeg sgu godt!’
Men så forestiller jeg mig en verden, hvor halvdelen ikke skal på arbejde mere, men får det der hedder en Universal Basic Income, som der er tale om. For der er ikke arbejde til alle. Men nu skal vi bare betale en masse mennesker for, at skal ikke ligge der på gader og stræde og dø. Så vi betaler dem for, at de har en Basic Income. Kæledyrstilstanden. Vil mennesker så synes, ‘Nå ja, det sgu egentlig taget meget godt. Jeg får pengene her. Og der er mad her kl. 5. Og så videre og så videre. Og jeg skal ikke gøre en skid. Det er da alle tiders!’
Og jeg har faktisk været ud i en situation, hvor jeg rent faktisk har taget en beslutning om, at det sikkert sådan vil være. Og hvor har jeg den beslutning fra? Jeg havde nogle kunder, der var på besøg på min tur. Og ingen af dem fortalte om min tv-serie i Danmark, der handler om, jeg ved på den nærmeste side, laveste i samfundet i Danmark. Simpelthen en underholdningsserie, der handler om at vise mennesker, som lever af bistandshjælp. Og mor og far, som lever på bistandshjælp, og hvordan kan man enkelt taget udnytte loven? Og hvad sker der med deres afkom som så også er teenagere, skal i gang med en karriere i udnyttelse af bistandsloven. Og det synes jeg er ret spændende områder at gå ind og kigge på og at det forholder sig sådan faktisk, at der er folk, som rent faktisk tænker, det ikke kan betale sig at gå ud og få det her arbejde, hvis det økonomisk bedre kan være sådan og sådan. Der er også i den anden ende af samfundsstrukturen, alle de rige, som også finder huller i loven i forhold til hvad der kan betale sig, eller ‘hvor kan jeg undgå osv.’
Men min tanke ligger alene i, at kigge på en kat og kigge på en hund, at de kan nøjes med og er glade ved glad ved det. Og så lægge en lige linje over, at det vil vi mennesker højst sandsynligt også gøre. Og det synes jeg rent faktisk er lidt skræmmende.
Jingle
Grib dagen i Cigarkassen
CIGARKASSEN – Del 2
Alistair:
Your refreshments, gentlemen — two measures of our most distinguished single malt, presented without delay. Should there arise any further refinement I might procure to elevate your comfort, do but indicate so, and I shall consider it my honour to oblige.
Mik: (34:00)
Thank you, Alistair. You know what we want, don’t you?
Christian: (34:04)
Thank you!
Mik: (34:06)
Ah… Så kan man lige læne sig tilbage og… og lade tankerne flyde lidt. Det en af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved en Gentleman’s Club, det er den der ro. Det lidt ligesom at gå på et bibliotek, ikke?
Christian: (34:19)
Jo. Ja, det er ligesom at vi kom hen et sted, hvor vi åbner låget, og så kigger vi ned i det der… altså, nysgerrigt ned i det der, som vi ikke altid taler så meget om ude for Gentlemans Club’en, som nemlig handler om kønnene, mand og kvinde. Og jeg kan huske, at du sagde – sidste gang, da vi var her, Mik – så sagde du, jamen, jeg glæder mig meget til at tale med dig, fordi jeg har så mange spørgsmål om alt muligt.
Mik: (34:45)
Jo jo, altså jeg kan fortælle dig for eksempel om en artikel jeg læste i den der avis, The Guardian, som virkelig overraskede mig faktisk, hvor de beskrev, at langt de fleste kvinder kan ikke få en orgasme alene gennem det, bliver kaldt ‘vaginal penetration’. Altså et almindeligt samleje, hvor manden ligger oven på kvinden, og du ved, that’s it. Missionerstillingen. Ifølge et studie, så er der kun 18 procent af kvinderne, kan få en orgasme på den måde. Altså, én ud af fem. Og her gik jeg som mand – især måske i mine unge dage – rundt og tænkte, at hvis vi havde samleje på den måde, så var det jo altså bare godt for alle. Nej. Kun én ud af fem kvinder har mulighed for, faktisk, altså rent fysisk, at få en orgasme på den måde.
Christian: (35:37)
Hm… Mik, jeg synes, det er lidt pudsigt, faktisk det du nævner der, fordi samtidig med, at du har gået og læst det, du har læst der, så har jeg skulle parallelt med det her også undre mig lidt over det. Fordi jeg gjorde dem idéer, jeg tænkte, det var spål utroligt. Så gik jeg i gang med at kigge, hvad er det, er indtaget for noget? Og så finder jeg jo selvfølgelig, jeg ved jo godt, at klitorisen er der, hvor de fleste kvinder kan opnå en orgasme. Så jeg gik i gang med at undersøge, hvad er det, det indtaget, der sker? Og nu skulle du høre noget spændende noget, som jo… Altså jeg synes virkelig, det er spændende, fordi…
Vi skal lige lidt tilbage. Der er hankønnet og hunkønnet, som vi kender det. Rent biologisk-kromoson-mæssigt, så ved du godt, at kvinde er XX-kromosomer, og manden er XY-kromoson. Og når det hele starter, efter den missionær-stilling, og hun ikke har fået noget ud af det, du har fået noget ud af det, så er det den her ladning, hvor den ene af dem… Haletussen rammer det her æg på en eller mærkeværdig vis, og livet er i gang. Byggestenen til fosteret er i gang. Og det der sker, er, at hvis der bare er et Y-kromosion i mandens sadsel, jamen så har vi plantet en XY-foster-tilstand. Så okay, så det betyder rent faktisk, jamen okay, jamen sådan gemetisk set, så har vi at gøre med en han, lige pludselig der.
Det der, det mærkelige det der. Det de syv uger, nu tager. de der fra 1-cellen til 2-cellen til 4-cellen osv. Og fosteret har sin begyndelse. Og så ved de der syv uger cirka der, sker der det, at i det her Y-kromation, findes noget, hedder SRY-genet. Og SRY-genet er det gen, der fortæller, okay, skal vi så gå ind med at lave en mand, eller hvad skal vi? Og det SRY-genet, det er altid med i
Men det virker Så den skal du lige huske. Det er altid, virker. Så kan være, at vi har en XY, men nogle gange i syvende uge, virker SRY genet ikke. Og så får vi med at gøre en kvinde. Men det er den jo ikke, når vi tager en kromoson test, fordi så er det jo en mand. Og når jeg siger en kvinde, betyder det, at fordi det er så mærkeligt, SRY genet sætter i gang en masse ting.
De aller vigtigste ting, sætter gang i. Det ene kender du sikkert, testosteron. Som er det mannlige kønshormon, som kvinderne også har en del af, men ikke lige så meget som en mand. Og så andet, det er her antimylorsk hormonet. Jeg har aldrig hørt om det før, men det fandt jeg også ude i mine rabbit hole research ting. Og de to, testosteron og antimylorsk hormonet, er det, der siger, at vi går i gang med at bygge en mand.
Hvis det ikke er der, Mik, så kommer vi til grundformen. Og grundformen, det er en kvinde. Så bliver det til en kvinde. Er det ikke sjovt?
Så hvis man lige tager… Jamen der er en grundform fra den første celle. Den første befrugtning af fosteret. Som enten er XX XY. Men grundformen i menneskekroppen er indtil den syvende uge fuldstændig ens. Det er derfor vi mænd, vi har brystvorter. Vi skal jo ikke bruge dem til noget, men vi har brystvorterne. Det kan vi se.
Men så syvende uge, skal vi lige have lavet om på det hele. Vi skal have lavet om på det, er synligt for mennesker, der kan sige, det er en mand, det er en kvinde, nemlig kønsorganerne. Og det er jo så her, hvor det kommer ind i forhold til det her med kvindernes klitoris. er, at hvis det en kvinde, jamen, så bliver penis simpelthen ikke udviklet, så bliver det en klitoris i stedet for. Og så opstår det jo selvfølgelig alle de andre ting, nemlig organer, der ligger inde, altså livmoderen, æggestokke og så videre, der jo så bliver bygget, når det er kvindevejen og SRY-genet ikke er trådt i kraft. Så når s.r.y. genet træder i kraft, så bliver det til tekstikler og en penis.
Så tænk så engang, Mik, det her spændende, hvordan mennesket bliver bygget de der første syv uger. Enighed var initieret af min egen nysgerhed om den klitoris og penis. Og så gav det mig lige pludselig en tanke i hele den her vandring i nye informationer, ny viden for mig: Jamen hvordan er det indtaget ude i samfundet med transkønnighed? Og alt det der imem handler hun. Så begynder jeg at oppludselig… Nå ja, men hvad er det egentligtaget med kvinder? Nå, jeg kender jo godt det der med, når jeg forstod, jeg faktisk er blevet baby, og blevet født, og kommer ud i verden, så kigger vi på det her nye menneske. Og så kan vi så sæde og sige, at vi kan tage en blodprøve. Jamen, det en XX, det en XY. Så er det det ene eller det andet. Og så nogle gange, for der er nemlig nogle gange, hvor det der SRY-gen opfører sig lidt mærkeligt.
Jamen så – altså rent biologisk – så er der sket en fejl, og så bliver det et intetkøn eller andre ting imellem det. Det kun det, vi ser på de mennesker, kommer ud. Det, vi ikke ser, er hele det hormonoperat, som bestemmer sig for mere testosteron, mere østrogen osv. Og der ved jeg da selv, der har jeg kunnet set på nogle mennesker, som er transkønnede, omkring hvor jeg er. Helt klart har fået en masse ting at vide om, hvordan alene tager man skifter fra det ene til det andet. Og det gør man ved hjælp af hormonbehandlinger. Og hormonbehandlinger har jo enorm virkning på, ja faktisk også udseendsmæssigt. Altså det laver jo ikke penis om til en klitoris, men bryster stopper med at vokse, eller bryster kan vokse, og stemmen ændrer sig. Og ikke nok med dem ikke. Psykologien ændrer sig. Man bliver mere aggressiv. Man bliver mere seksuelt aktiv, hvis man får mere testosteron. Man har mindre lyst til det, hvis du får mere østrogen. Og så videre.
Så det satte mig i gang med at tænke over, okay, altid også. Nu fandt jeg lige ud af, hvordan blev kønsorganerne det ene og det andet. Men hold da op, det er jo rent faktisk sådan, at 1 procent af verdensbefolkningen er havnet i den ende, der hedder, de rent konstruktionsmæssigt, uden at man kan se det, er noget andet end en han eller en hun. Det er modsat af det, man kan se.
Og det synes jeg er lidt spændende, når jeg tænker på 1 procent af verden, det er jo helt vildt. Er det ikke mærkeligt, Mik, at det rent faktisk er, at der er så mange mennesker, har kæmpe modstand. Nu tager vi lige at kigge på verden over i USA. Der er Trump og den nye administration, og de har forbudt det her Vogue, som er jo en større paraply, det er jeg over. Men indenfor det ligger det her med, at der er store modstand imod. Der findes ikke andet end en han og en hun.
Trump:
As of today, it will henceforce be the official policy of the United States government that there will only be two genders, male and female
Christian: (42:30)
Og så jeg har bare det lille følelse, jamen hvad fanden er de bange for? For de må jo være bange, du ved, ikke. Hvad tænker du?
Mik: (42:37)
Jo men jeg synes, det er meget fascinerende – og vigtigt – at forstå, at der også er biologi i det her. At ikke kun er folk, der har taget en beslutning op i deres hoveder om, nu vil jeg lige skifte køn eller noget. At der er nogle ting, ligger langt dybere inde i kroppen, som du siger, for 1 procent af befolkningen. Og at det er noget biologisk. Det synes jeg er en vigtig ting i forhold til at have respekt for, at det findes. Og det bliver jo også vigtigt i forhold til, når vi taler om det der med at have relationer til mennesker. Altså at vi KAN have relationer også med mennesker, som ikke er enten ‘ren han’ eller ‘ren hun’.
Christian: (43:17)
Jamen altså prøv at hør, jeg bliver nødt til lige at sige det her: Okay, du og jeg er i den vestlige verden. Vi er også kaldet ‘de moderne mennesker’. Og det er jo her, at den her angst sker, og det her med, at vi vil gerne have sort og hvid. Man kan ikke være alt i midten imellem. Men hvis kigger vi ud i verden og ud i naturen, så opdager vi faktisk, at den her mangfoldighed, som jeg vil kalde den, er normalt. Det er en norm, der findes. Hvis vi bare starter et sted, der handler om dyreriget.
Altså, vi har fisk, der starter med at være haner, og så bliver det til hunder, når de har brug for det.
Så er der banansnegle, som de hedder. De er hermed froditter. Det vil sige, begge parter kan blive gravide. blive parter simpelthen. Det fuldstændig vildt. Og havskildpadder, som kommer op på stranden og lægger deres æg. Jamen altså, der er det sandest temperatur, bestemmer, om det bliver en han eller en hun.
Der er fiskearter, som læbefisken og gubier, som skifter køn flere gange i livet, du. Jeg synes også det her med, at nu du er inden for klimahalløj, og der ved du godt, at mange frøarter har store problemer, som er den første, kanariefuglen i kulminen, og lige det her med de her frøer, der findes ude i verden. der er jo altså simpelthen frøer, der på baggrund af klimaet ændrer sig, skifter køn undervejs.
Så det er en virkelig ting, sker i naturen, og jeg betragter menneskerarten som en del af naturen. Og så er det faktisk lidt mærkeligt, at også moderne mennesker har valgt at sige, der er kun en han og en hun.
Hvis man kigger lidt rundt omkring i verden ellers på det oprindelige naturfolk forskellige steder. For eksempel i Nordamerika, så har oprindelige folk haft det der hedder Two-Spirit personer. Altså mennesker med både mandlig og kvindelig energi, som de kalder det. Og derfor så de betragtes som en fuldstændig normal del af hverdagen.
Og i Indien, Pakistan og i Bangladesh, så har man noget der hed Hirachi, som er anerkendt som det tredje køn. For Samora så lever noget der hed Fafafini, som respekterer sig som en helt naturlig del af samfundet. Og så ved jeg godt, den her kender du sikkert. I Thailand møder man de her katoi, som hedder Lady Boys, populært sagt. Og det er en helt normal ting i deres kultur.
Mik: (45:25)
Og Christian, lige det ord normal er jo super vigtigt, ikke? Fordi det, som for eksempel Trump med sit dekret om, at nu findes der kun to køn her i Amerika. Han forsøger jo at gøre det til, at det normale er, at der er mænd og kvinder, og der skal ikke være plads til noget som helst uden for det normale.
Det er jo det præcis det samme, der sker også med, når man for eksempel går ind og siger, at indvandrere, de er jo anderledes, de er ikke normale. De opfører sig ikke ligesom os, så derfor så skal de behandles på en eller anden bestemt måde. Det er det samme fænomen, som jeg ser det.
Christian: (45:59)
Jamen altså det er sgu lidt pudsigt, at det de oprindelige kulturer, som vi jo faktisk kalder ‘primitive’, som i virkeligheden er de mest rummelige. De lever tættere på naturen, og der ved vi jo godt, at naturen har jo så… Naturen har ikke et behov for at presse alt ind i kasser. Naturen i sig selv anerkender alt det, som er der. Derfor tænker jeg måske, det er os i den vestlige kultur, skal lære at være lidt mere nysgerrige og mere åbne for det.
Ikke en nødvendigvis at vi skal kunne forstå alt, men vi i hvert fald at vi skal kunne anerkende det. Fordi i sidste ende, handler det om at møde mennesker. Altså igen, relationer. Ikke proppekasser, men at kunne råbe vores medmennesker, som de er. Og derfor synes jeg, at mennesker er ikke enten eller, vi er både og.
Mik: (46:47)
Det er en meget vigtig betragtning, som jeg synes er god at tage med ud fra vores cigarkasse. Og så synes jeg også, Christian, at det vi startede med at snakke om, at vide, at kvinder har den der klitoris, men den sidder udenfor, den sidder ikke inde i deres vagina, kan man sige. Det er det, mændene tror. Det var det, jeg troede, indtil jeg læste den her artikel. At hvis jeg havde et samleje med en kvinde, Nå, men så måtte det jo være hende, der havde et problem, hvis ikke hun fik en orgasme. Nu ved jeg så at fire ud af fem kvinder rent fysisk ikke KAN få en orgasme, simpelthen, det har noget at gøre med afstanden mellem klitoris og der hvor penis går ind i vagina, ikke. Altså, ‘hullet’, kan man sige. Hvis den afstand er større end to centimeter, så er der meget lille chance for, at hun kan få en orgasme. Hvis den er mindre end to centimeter, så kan hun måske godt. Altså, så skal vi ud med målebåndet og måle millimeter og se, hvor sidder klitoris i forhold til hullet?
Christian: (47:50)
Altså, 44 år siden, der var jeg 12. Og jeg tror, jeg har været så skide heldig. Jeg har nemlig vist det her i 44 år. Det er derfor, siger det, som jeg gør det. Og det fordi, min far er uddannet litograf, og han var på alle mulige trykkerier, og han var med til at opsætte en bog, som var revolutionerende dengang, der hed ‘Kvinde kend din krop’. Den stod på mit forældres boghylde, og jeg var 12 år, og jeg synes, var spændende, hvad jeg fandt. Og der er noget spændende i den der bog, udover billederne, fordi der er billeder af det ene og det andet. Både det mandlige kønsorgan og det kvindelige. Og da jeg i, der kunne jeg jo godt læse nogle af de her ting her. Så jeg har været usandsynlig heldig at ligefald ind i den der. Allerede som 12-årig. Så jeg er jo Gud for kvinder, fordi jeg har faktisk vidst det… Nej, det er ikke rigtigt Nej, altså det her… Ha ha ha!
Mik: (48:39)
Christian, måske var det hemmeligheden – Don Juan, han vidste noget der.
Christian: (48:44)
Ja, det må jeg sgu… Altså, absolut. Men altså, prøv høre. Vi tager her ny skat omkring… Fordi det hele det starter med ny skat omkring det andet køn. Og så blev det så først en snak om alt det der imellem. Men hvis udgangspunktet er at være nysgerrig, Mik, det er sgu da fantastisk, fordi det kan gøre, vi rent faktisk, ja, kan hjælpe med at få et orgasme og osv. Det er jo en væsentlig ting.
Mik: (49:08)
Det er meget vigtigt for ens velvære, jeg sige. Og tæt på igen, meget tæt på, hvad jeg vil sige, er livets mening. Og husk så, Christian, hvad der bliver sagt her i cigarkassen, det forbliver i cigarkassen.
Christian: (49:20)
Ja, som er modsat af det med penis i vagina. Hahaha!
. . .
Jingle
Mik: (49:28)
Godt så, Christian. Sådan fik vi sat tingene lidt i perspektiv her i den 13. episode af Gripdagen. Det handlede meget om det liv, lever, kan man sige. Det er jo på den ene side meget almindeligt, men vi er stadigvæk på den her udforskning i forhold til, hvordan vi bliver bedre til at gribe dagen.
Christian: (49:48)
Ja og jo ikke bare alene, men sammen med andre mennesker. Og måske endda også med et lille udsnit af det her moderne, der hedder AI. Vi kan jo sådan set ikke komme udenom AI. Det er jo en del af vores hverdag. Men vi kan hvert fald, som vi har fundet ud af, være meget bevidste om, hvad der egentligtaget gør os lykkelige i vores tilstedeværelse i denne verden.
Mik: (50:10)
Som jo er meget det der med at give og modtage noget. Det er kernen i, hvad der gør os mennesker glade.
Christian: (50:17)
Præcis. Og AI er bare et værktøj til at kunne gøre os selv glade, andre mennesker, som vi for eksempel gjorde her med at lave musik med AI.
Mik: (50:26)
Vi skal videre, Christian, og det skal lytterne også. Vi skal ud og gribe dagene, der kommer.
Christian: (50:33)
Ja, og vi skal jo begge to til Danmark, så der ligger faktisk foran os en masse samtaler. Men indtil næste gang, grib dagen!
Mik: (50:42)
Og grib kærligheden.
Christian: (50:44)
Og hinanden. Og nu kører vi det igen, og bjergetoppe og bakkedale. Ha ha ha.
Mik:
[Vingesuset]
Jingle
SANG
Når vi vikinger mødes
[Verse 1]
Der er et sted jeg kender godt
I kanten af Geelong
Med skrammet linoleum
Og mjød der altid smager godt
Her samles vi fredag klokken fem
Når arbejdet er forbi
Med slidte hænder og trætte ben
Men hjertet fyldt med liv
[Chorus]
Når vi vikinger mødes
Får vi snakket om alt
Her kan man starte med en sild
Og altid slutte med en snaps
Når vi vikinger mødes
Hvor historier bliver fortalt
Her deler vi vores dagligdag
Og hygger os på dansk
[Verse 2]
ØkseLars, han har fået job
Og smiler som en sol
Og Nordguld kom på bordet
og “det sagde hun også i går”
Vi snakker om det store og det små
Om kærlighed og krig
For her ved grillen kan man stå
Og føle sig glad og rig
[Chorus]
Når vi vikinger mødes
Får vi snakket om alt
Her kan man være som man er
Og altid skylle ned med snaps
Når vi vikinger mødes
Hvor historier bliver fortalt
Her deler vi vores dagligdag
Og hygger os på dansk
[Solo]
[Bridge]
Når verden uden for blir kold
Og livet føles tungt
Så ved vi hvor vi skal hen
Her føler vi os unge
[Chorus]
Når vi vikinger mødes
Får vi snakket om alt
Her kan man starte med en sild
Og altid slutte med en snaps
Når vi vikinger mødes
Hvor historier bliver fortalt
Her deler vi vores dagligdag
Og hygger os på dansk