Transkription af Grib Dagen Podcast – episode 17
Transcription
00:00:00 [lyd af en magpie fugl]
00:00:05 [Christel – jingle]
Grib dagen.
00:00:12 [musik]
00:00:26 [Christian]
Grib dagen for mig er den-unde-lynende… det er nu!
00:00:31 [Mik]
I mere end et helt årti efterhånden har jeg haft det her citat, Steve Jobs citat, stående på toppen af min Facebookside: “Lad være med at leve i sådan en illusion om, at du har noget at miste. Du er allerede nøgen,” sagde Steve Jobs. “Der er ingen grund til, at du ikke skulle følge dit hjerte.”
00:00:47 [Christian]
Det er lige her. Og det er sådan et lykkepunkt for mig – et eller andet sted – et lykkepunkt for mig. (Et lykkepunkt for mig).
Grib dagen nummer 17, Mik!
00:01:05 [Mik]
Velkommen til en podcast-episode af Grib dagen, hvor vi, ligesom vi plejer, kommer til at snakke en hel del om natur og om kvinder, men i dag også om mænd.
00:01:15 [Christian]
Der bliver i hvert fald også talt noget omkring, hvad vi propper ind i hovedet, både mad og alkohol og deslige.
00:01:20 [Mik]
Vi har jo tre dogmer her i programmet: ærlighed, ydmyghed og humor. Og i dag der bliver det med fuld on på ærligheden, fordi vi kommer til at snakke netop om alkohol.
00:01:31 [Christian]
Fordi det er ikke nogen hemmelighed, at når vi to mødes, så mødes vi ikke bare for en aften. Vi mødes over to dage. Den første aften, der sidder vi altid og tænker ‘Hvor er livet skønt!’ og, øh, forbereder os for netop det indhold, som der kommer her om et øjeblik.
00:01:47 [Mik]
Og så bliver der åbnet en flaske vin…
00:01:50 [Christian]
‘Plop’! – men sådan er det jo ikke bare lige, når vi åbner vin hernede, fordi der er det jo skruelåg, Mik.
00:01:54 [Mik]
Så vi skruer op her for Grib dagen nummer 17. Velkommen til!
00:01:59 [musik]
00:02:15 [Mik]
I sidste episode, Grib dagen nummer 16, Christian, der sad vi og snakkede om køn, mænd og kvinder og den slags. Og jeg sad simpelthen med sådan en følelse bagefter af, at ‘Ej! Der er mere at sige om de her ting!’
Og så havde jeg en telefonsamtale med en kvinde, faktisk, to timer lang, om nogle af de samme emner. Og efter det så satte jeg mig hen til ChatGPT, og så sagde jeg: ‘Jeg tror sgu, at jeg vil skrive en bog!’
Og ved du hvad ChatGPT svarede? Den sagde ‘Nej, nej, nej, glem lige det!’ Det syntes den slet ikke var nogen god idé.
Så sagde jeg: ‘Jo jo!’, og så begyndte jeg at formulere de første titler til nogle kapitler, og langsomt så var ChatGPT med på ideen. Og i løbet af bare den første aften, hvor jeg sad, så havde jeg pludselig lavet – sammen med ChatGPT – 30 sider. Hvis vi taler A4 sider, så var der pludselig kommet 30 sider tekst.
Det fik mig virkelig altså til at se – Wow! potentialet her er faktisk, altså det, det – den følelse jeg har er, at den er rigtig nok. Der er masser af stof i det her, og jeg, jeg bliver nødt til at bruge noget mere tid på det.
Og så er jeg sådan inde i en periode i øjeblikket, hvor jeg ikke har så meget arbejde. Jeg tjener ikke så mange penge, faktisk. Det er sådan den dårlige side af medaljen. Men den gode side er, at jeg har tid. Og så begyndte jeg dagen efter der… Så brugte jeg hele den næste dag på at sidde og skrive ud ad tangenten i forhold til det her emne, som jeg havde lagt op, som var, at vi skal tale om mandens rolle i den nye verden.
Hvis vi er på vej ind i en ny og bedre verden, hvordan får vi så mændene med? Fordi jeg oplever lidt, at kvinderne er faktisk fuldstændig… De forstår 100 procent, hvad det her handler om. Men det gør mændene ikke. Så hvad gør vi ved det?
Og der startede projektet, der hedder at skrive en bog, der hedder ‘Man of Earth’, altså ‘Jordens mand’. Fordi Man of Earth, det er sådan en, der beskytter og en, der har forstået, hvordan at vi skaber en verden, der er tryg og sikker for lige så mange generationer, som vi skal være mennesker på den her planet.
Fantastisk projekt! Og jeg har haft sådan en skøn måned, siger jeg dig, Christian, hvor jeg har siddet og skrevet på de her ting, men ikke bare skrevet, men jo talt med en hel masse mennesker om emnet.
Det viser sig, når man taler om mænd og kvinder, så er der en masse meninger, og der er en masse ting at snakke om. Og det har været så livsbekræftende at komme og sige, ‘Jamen jeg har lige skrevet, og vil du ikke lige læse?’ og bla-bla-bla.
Og så, ligesom begynde at komme dybere ned, ned under overfladen omkring de emner, der handler om maskulinitet, og der handler om, hvem vi er som mænd, og hvor skal vi hen i en verden, ikke bare i den moderne verden, vi lever i nu, men i fremtidens verden. Altså i den verden, vi forhåbentlig er på vej hen til, som er et bedre sted, hvor vi lever i en form for samhørighed med naturen og med planeten Jorden.
Okay? Så det har været simpelthen måske altså den bedste måned i meget, meget lang tid i mit liv.
00:05:31 [Christian]
Jamen det er tydeligt også for mig, at det ikke bare er det, du siger, men jeg kan jo se det på dig og høre det. Altså fra det øjeblik du tog beslutningen, og jeg fik den første mail, for jeg er på din Substack https://mikaidt.substack.com, og der står prøv lige at være med til at læse det første kapitel her. Og altså jeg kan i hvert fald bidrage med at sige, at, ja, jeg hører, hvad du siger – hvad det handler om.
Men det handler også rigtig meget om din egen granskning omkring din egen maskulinitet, og hvor er du egentlig i forhold til alt det, du ellers har oplevet i dit liv. Så havde jeg også bare den her: ‘Ej hvor er jeg heldig, at jeg har Mik som ven.’ Ikke på grund af du skriver bogen, men på grund af at jeg kunne også godt mærke på dig, at energien var der. Du var mere glad end jeg nogensinde. Simpelthen mere glad end jeg nogensinde har oplevet dig.
Så det har bare været et godt afsæt for mig i forhold til også at have lyst til at gå i gang med dit værk. Jeg ved ikke hvor mange kapitler, der er fremme nu, men jeg blev også… Ja, det er lidt så… Men jeg blev jo også undervejs: ‘Okay, nu har du skrevet det om. Nu har du skrevet det om. Jeg tror lige jeg stopper her.’
Og så tænkte jeg så: ‘Jamen så tager jeg sgu det med på ferie!’ Fordi det er sådan, at hvert år så min dejlige kone Christel og jeg vi tager til Cannes, altså Far North Queensland oppe i det tropiske. Og det er alle tiders på det tidspunkt her af året. Altså ikke hvis man gerne vil ud og finde reptiler, for det er bare Godnat Olga, siger jeg bare – ‘Øv, jeg kan ikke finde de slanger!’ – det er på et andet tidspunkt, men til gengæld har vi bare en fast lækker temperatur på 26 grader. Ikke for meget, ikke for lidt.
Totalt frodig, lækker natur, regnskov, flotte hvide strande. Altså what not to like. Altså rigtig rigtig meget for øjnene.
Så det var så fjerde gang vi skulle derop her den her gang, og vi plejer altid at tage ud til nogle venner, som vi gør lige de første tre dage og så bum så over i det samme sted i Clifton Beach, som det hedder, og hvor vi har en lejlighed.
I år skete der jo lidt noget andet, men det vidste vi jo godt forinden, fordi vores datter sagde Jeg vil gerne med, og vi havde faktisk også Christel og jeg tænkt, at det kunne være de gange vi har været deroppe, og det kunne være meget fedt, hvis Sara også lige oplevede det her, så hun kom med og var der halvdelen af tiden, og så skulle hun tilbage hjem til arbejde og så videre.
Og Sara hun bidrog faktisk med nogle fantastiske ting. Hun vidste fra et tidligere tidspunkt hun havde været deroppe et sted, hvor vi kunne se platypus for eksempel, så det var alle tiders. Så vi havde en masse gode ting, og vi kunne så dele vores oplevelser med nogle fugleskjul, som er omkring nogle søer og nogle swamps. En der hed Harry Swamps.
I hvert fald er det sådan her for mig og Christel og Sara, at så på et tidspunkt hvor vi var der, så kørte vi hen til den her swamp, hvor der var mulighed for at se fugle.
Man kan jo ikke vide sig sikker, om man rent faktisk ser fugle, og hvilke fugle man ser, og hvor mange fugle man ser.
Og det er lige præcis den der uforudsigelighed, som jo så – når der sker noget – ‘Wauw!’ Altså kontrasten der. Og kontrasten sådan et sted er jo.
Ja, det er kun os tre, der sidder i det der fugleskjul og kigger derud. Så vi er sammen på en måde, hvor det ikke er samtalen, der driver, men det er oplevelsen og kig igennem binokler eller kikkerterne, som vi har.
Så jeg lagde telefonen på det lille bord, der var der lige ved vindueskarmen i fugleskjul, og så satte jeg den på recording i håb om at der kom et eller andet i kassen.
Og så laver jeg en lille indledning, og så lå den der bare der. Og det gjorde den sådan set i halvanden time. Og ja, det er desværre lidt dårlig lyd, men der kom sgu alligevel noget ud af det, og jeg har klippet lidt sammen her til en cirka 8 minutters snas.
00:09:34 [Christel – jingle]
Grib dagen i naturen.
00:09:37 [Christian]
Lige nu sidder jeg i et fugleskjul, der hedder Hasty Swamp i Far North Queensland. Helt ude i baggrunden kan jeg høre trafikken fra vejen, men jeg kan ikke se trafikken og det der overdøver trafikken. I øvrigt for mig er alle fuglelydene – lige fra da jeg kom, hvor jeg kunne høre hønsene med naboejendommen – og så ellers alt det native fugleliv der er her, som er nutidens dinosaurer.
Den her gang er jeg ikke alene herude. Jeg er der sammen min min kone og min datter.
00:10:25 [Sarah]
Hvad for en and bliver dualtid interesseret i at se. Altså sådan glædelig overrasket?
00:10:40 [Sarah]
Og bliver du overhovedet det?
00:10:43 [Christian]
Det er sjovt det med andefugle. Det er ikke.
00:10:48 [Sarah]
Det er ikke lige Dig?
00:10:48 [Christian]
Jo, det er der mig. Alle slags fugle er mig. Men den er i hvert fald ikke der, hvor jeg siger wow, stop! Der er en and! Men jeg må sige, efter jeg flyttede til Australien, så de der Wood ducks. Altså bare den der viden om at de de lægger ikke æg nede på jorden, de tager op i træerne.
Det er lidt sjovt, men så fandt jeg så også ud af, at der også arter i Danmark og Europa og resten af verden af andearter, der gør.
00:11:18 [Sarah]
Så måske er det ikke så meget udseendet. Måske er det mere det der. Interessen i hvordan det hele virker.
00:11:25 [Christian]
Ja, lige præcis. Altså de der hemmelige ting, der ligger bag ved et dyr, som er fuldstændig vanvittig hvordan de har tilpasset sig, hvor de nu ellers er.
00:11:37 [Sarah]
Jeg er meget visuel. Der er en and, der hedder Pink Elk Duck, hvor den har sådan en til næsten skrigpink i øret, og så er den helt tigerstribet, og så bliver jeg altid en lille smule interesseret. Altså mere interesseret i den rovfugl for eksempel.
Der er jo rovfugle, bliver jeg meget sådan excitet over, fordi jeg tror, der er sådan en ADHD dopamin ting. Og man skal hurtigt kalkulere hvad det er, hvordan den ser ud, hvad det er for en profil, den har, for at kunne identificere den.
Det står helt klart for mig, at det handler om pattern recognition.
00:12:32 [Christian]
Altså du bliver belønnet når du… Yes det er den.
00:12:36 [Sarah]
Ja.
00:12:37 [Christian]
Det kan jeg godt genkende, fordi for et øjeblik siden kiggede vi på de her Brolgas, som vi troede var Brolgas. Ja. Og så sætte sig ned og finde ud af er det den? Eller er det den anden trane?
00:12:55 [Sarah]
Der er sådan noget. Sådan en opdagelsesrejse spændende over det synes jeg. Ja, der er ikke så meget man kan nå at opdage mere her i verden.
Man kan føle sig lidt som om, at man kan opdage ting for livet. Hvis det er, at man kan se det for sig selv. Tror jeg altid har været fascineret af de her ting, der bevæger sig i naturen.
Og sådan helt nærmest obsessed. Med at lede efter og kigge og lægge mærke til forskellige ting. For eksempel den her, der er lige her.
00:13:46 [Christian]
Ja. Ja ja.
00:13:51 [Sarah]
Nærmest min passive måde at være på. Det at finde så mange ting i naturen. Overhovedet alle ting der bevæger sig.
00:14:02 [Christian]
Så er det lige som om alt andet der findes i verden, det tænker man overhovedet ikke på.
00:14:06 [Sarah]
Helt vildt.
00:14:08 [Christian]
Ja, hverken fortid eller fremtid.
00:14:15 [Sarah]
Jo. Og for mig i hvert fald, så er det, at man leder efter dyr, noget der er helt nutidigt. Men også hvis man går en tur. Som er lidt svært at gå, hvor man skal tænke sig lidt om. Det er sådan lidt ‘off the beaten track’-agtigt. Ja, så har man heller ikke tid til så meget andet end at se og tænke sig selv.
00:14:42 [Christian]
Hvor?
00:14:44 [Sarah]
Den sidder oppe i det.
00:14:46 [Christian]
Nå der! Nå ja, jeg kan godt se den.
00:14:49 [Sarah]
Sidder der mørkeblå eller lyseblå mørkeblå.
00:14:54 [Christian]
Se, nu er du i gang med pattern recognition igen. Skal vi spore os ind på hvad det er for en?
00:15:02 [Sarah]
Det er sådan et punkt for billedet i hjernen.
00:15:10 [Christian]
Det sidder der. Så – træet. Træstammen til højre. Ja, så er der en, der laver en krølle. Det er den nederste. Det skal vi ikke hen til. Nej. Så går vi op til den næste. Ja, den laveste af dem. Der sidder den ikke på. Men hvis du følger den og så kigger bagved den, så sidder den lige der. Kingfisher!
00:15:43 [Sarah]
Nåj!
00:15:45 [Christian]
Kan I se den nu?
00:15:45 [Sarah]
Ja, det kan jeg ikke.
00:15:58 [Christian]
Jeg gør.
00:16:01 [Sarah]
Uden ryst.
00:16:05 [Christian]
Jeg synes også der er det der element af når man sidder her, så aner man simpelthen ikke hvad man kan forvente.
00:16:14 [Sarah]
Nej.
00:16:14 [Christian]
Og derfor så er der jo ret stor chance for, at man bliver overrasket. Altså glædelig overrasket, når man siger hold da op, hvad var nu det for noget der kom der? Er det virkelig en gråspurv? Nej, men.
00:16:32 [Sarah]
Det er lidt sjovere, når man bare bliver glad for det, der er.
00:16:36 [Christian]
Men det er jo det, der er så vanvittigt. Det er jo ud over det, som du siger, at der er et eller andet. En pink ed duck, altså et eller andet sådan visuelt.
Excited dig. Altså. Så er der også det der med sjældenheden, ikke? Jo. Det er jo ret sjovt, når man ser australiere, der valfarter til Danmark. Ej, måske voldsomt ord, men når de kommer til Danmark, og de ser, og de ser sådan en hold da op! Og så tager de billeder af en hvid svane. Ja, ja. Det er jo meget spændende at se. Man kan se sådan en meget sjældent dyr.
Ja. Efter vi boede i Australien første gang, og vi flyttede til Stevns, og jeg var ude i den der bøgeskoven, fordi om morgenen jeg tænkte nu skulle jeg altså for en gangs skyld i mit liv prøve at se, om jeg kunne finde den der grævling, som lever i den danske natur. Altså, det var savnet af den kæmpestore biodiversitet, der var i Perth eller Vestaustralien, og så kom til Danmark. Så lægge sig ned, og så kommer der ikke noget som helst. Der var helt tomt. Det var lige indtil jeg opdagede, at der var nogle insekter,
og så kunne man så blive interesseret i insekterne.
00:18:07 [Sarah]
Men sidder den der endnu, den der?
00:18:10 [Christian]
Sidder den der endnu?
00:18:12 [Sarah]
Ja.
00:18:12 [Christian]
Nej, det kan jeg ikke.
00:18:14 [guitar musik]
00:18:42 [Christian synger]
Det er cirka 17 år tilbage.
Det var første gang jeg sagde til dig: Jeg elsker dig.
Der stod du. Du var 15 år.
På pladsen ved den store gård. Langt ud i Dønderup.
Vi to flyttede sammen i et værelse med kammer.
Amor skød pilen af. Igennem vores hjerter den rammer. Christel, du er kimen
og kærlighed er limen.
Jeg elsker din måde at være på.
At le på, at stå på. At gå på.
At være med mig.
Ja, vær med mig.
At være med mig.
00:19:50 [Christian]
Så gik den galt… Så det’ et gammelt nummer, som jeg skrev til Christel, som i og for sig elsker din måde at være på og stå på og gå på og le på, og så videre. Er taget fluks ud for et lille indblik i Christels dagbog. Christel skriver dagbøger, hvor jeg læste, at hun skrev det om mig. Elsker. Og det vidste hun ikke, og den tog jeg ud og brugte det som omkvæd til en kobber bryllupssang.
00:20:23 [SANG]
Det er cirka 17 år tilbage. Det var første gang jeg sagde til dig: Jeg elsker dig.
Der stod du. Du var 15 år.
På pladsen ved den store gård.
Langt ud i Dønderup.
Vi to flyttede sammen i et værelse med kammer.
Amor skød pilen af.
Igennem vores hjerter den rammer.
Christel, du er kimen
og kærlighed er limen.
Elsker din måde at være på
at le på
og stå på og gå på.
At være med mig.
At være med mig.
Og så en dag kom Sarah til.
Vi to fik det, som vi ville.
Og selvom du ikke tror.
Så er du verdens bedste mor.
Og så er du god til at lære.
Du er både mor, kone og karriere.
Jeg er stolt af dig.
Elsker din måde at være på,
at le på og stå på og gå på.
At være med mig – at være med mig.
Elsker din måde at være på,
at le på og stå på og gå på.
At være med mig – være med mig.
Noget at sige. Som mand og far.
Livet er dejligt sammen med alle Sarah og dig.
Det elsker jeg.
Og så gik der al den tid. Og der er noget, som du skal vide. Et spørgsmål til min skat. Mon der er mulighed for noget i nat? Du siger til mig Åh, jeg er så træt.
Måske i morgen,
Så er jeg klar, min skat
Elsker din måde at være på,
at le på, og stå på, og gå på.
At være med mig – være med mig.
Elsker din måde at være på.
At le på, og stå på, og gå på.
At være med mig – at være med mig.
. . .
00:23:23 [Christel – jingle]
Grib dagen i Cigarkassen.
00:23:29 [Alistair]
Good evening sir. Welcome. It is my great honour to welcome you to the esteemed halls of our gentleman’s club. A sanctuary of refinement and tradition.
00:23:38 [Mik]
Thank you Alistair.
00:23:39 [Alistair]
Might I procure for you a glass of the finest port or a particularly distinguished whisky to commence the evening.
00:23:48 [Mik og Christian]
Let’s… I think we would like the whisky – whisky. Single malt please.
00:23:52 [Alistair]
An impeccable selection sir, I shall have it brought to you forthwith.
00:24:01 [Mik]
Christian… Jeg tænker: Hvad gik der galt? Altså, hvad enten det er for kvinderne eller for os mænd: Hvad gik galt?
Fordi der hvor vi står i dag, der oplever jeg, at især mændene måske er på vej ud ad det helt forkerte spor.
Vi har den her bevægelse med ‘manosfære’, og vi har Trump, der laver konkurrencer foran Det Hvide Hus. Det handler bare om vold og vise maskulin kraft og så videre.
Og så samtidig har vi en masse kvinder, der faktisk har indset, at hvis vi skal nærmest redde livet på planeten Jorden, så skal vi ud af en anden tangent. Det her med at dominere og være voldelig, det holder ikke.
Vi bliver nødt til at finde en anden vej. Så for eksempel oplever jeg jo, når jeg går til forskellige møder af den ene og den anden slags. Jamen så er det otte ud af ti mennesker i lokalet er kvinder.
Hvis vi taler om noget, der handler om at tage fremtiden alvorligt, så er det kvinderne, der er på banen, hvor er mændene? De sidder måske derhjemme med en øl, eller de leger ude i sandkassen.
Der er noget, der er gået helt galt, og det er jo så min teori i forhold til, hvordan vi mænd vi oplever os selv, og hvordan vi opfører os.
00:25:28 [Christian]
Altså, hvordan oplever du dig som mand?
00:25:31 [Mik]
Ha ha ha. Jamen det er et skidegodt spørgsmål, fordi jeg synes faktisk, det har forandret sig, hvordan jeg oplever mig selv som mand. Hvis jeg kigger tilbage på mit liv. Jeg er 63 år nu. Så kan jeg ligesom se, at igennem livet, så har jeg faktisk måske uden at være bevidst om det, ændret min indstilling til, hvad det vil sige at være mand adskillige gange undervejs.
Udgangspunktet var, at jeg blev født ind i en familie, hvor min far var det, man vil kalde en blød mand. Altså ud af 1960erne, kulturrevolution med Beatles og Rolling Stones og flowerpower… hippie… Alle de der forskellige ting der skete i 1960erne, som mine forældre var meget en del af på universitetet og så videre. Det gjorde, at kønsrollerne fuldstændigt ændrede sig.
Tilbage i historien har det været sådan i mange, mange århundreder, at mænd var dem, der sad på retten til at tage beslutninger. Og kvinderne var jo altså, hvis vi kigger tilbage i tiden mere eller mindre bare slaver, som skulle sørge for, at det kørte derhjemme på hjemmefronten med at få opdraget børnene og få vasket tøjet og få lavet mad til når far kom hjem og al den slags.
Og der skete jo altså virkelig en omvæltning der i 1960erne, så min far var et barn af det, og det blev jeg så også.
Og jeg kan se, når jeg kigger tilbage nu, at det er den måde, jeg har været mand på i de forhold, jeg har haft. To forliste ægteskaber kan man sige. Altså, det første var 17 år, og det næste var 15 år. De endte begge to med en skilsmisse, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tænker jeg lidt i dag. Måske var en af de ting, der gik galt i især det andet ægteskab. Det var, at jeg netop var den der bløde mand.
Det var ikke det, som hun havde behov for. Hun havde faktisk behov for en mand, der var meget mere på banen i den der maskuline rolle som den, der skaffede pengene. Den, der tog beslutningerne. Den, der hele tiden var op front. Lederen i familien.
Og så efter den anden skilsmisse jeg havde haft, så skal jeg da nok lige love for, at så uden at kende det der begreb manosfæren, for så var jeg bare fuldstændig inde i den verden. Den verden, der hadede kvinder. Og jeg ved ikke, om du overhovedet ved, hvad manosfæren er? Men der har været nogle dokumentarfilm på Netflix og så videre, der ligesom forklarer, hvad det handler om.
00:28:05 [Christian]
Så prøv lige at give mig en forklaring.
00:28:06 [Mik]
Det er jo blandt andet især en rollemodel inden for det er jo Andrew Tate, som er sådan en fyr, som man kan fortælle en lang historie om, men som er sådan en macho fyr, der har tjent en masse penge. Og så laver han en masse videoer på YouTube og i sociale medier, som fortæller om, hvordan man kan tjene penge. Så kan man melde sig til nogle kurser med ham og så videre og så videre. Der er en masse unge mænd især, som synes, det er lige præcis det, de har brug for. Så de melder sig til de der kurser, og så lærer de så noget om, hvordan de skal behandle kvinder. Og det skal jeg da godt nok lige love for. Det er altså det er råt for usødet, eller hvad man siger.
00:28:46 [Andrew Tate]
Have you ever seen a woman try and do anything competently?
00:28:50 [Mik]
Det er, hvis man skal være ærlig, vil kalde for kønsdiskrimination. Det er at sætte kvinderne på plads – tilbage ud i køkkenet – og gør som jeg siger.
00:29:01 [Andrew Tate]
Bang out machete, boom in her face, and grip her up by the neck. Shut up, bitch! Machete is on the floor, her panties are all wet. You go fuck. That’s how it goes. Slap, slap, grab, choke. Shut up, bitch! Sex.
00:29:16 [Christian]
Men er det det du siger, så du fulgte den vej?
00:29:19 [Mik]
Jeg legede med rollen. Ja, fordi jeg var lidt træt af at være den bløde mand der endte i rendestenen, som jeg gjorde.
Og jeg fandt også ud af, at der var faktisk noget sjovt ved at lege med de der roller i forhold til når jeg så var sammen med en kvinde, så kunne jeg også mærke, at det kunne hun faktisk godt lide.
Så begyndte jeg at kigge lidt dybere ind i det og finde ud af forskellige ting om, at der jo faktisk er kvinder der siger, at ‘Uh, vi er kvinder. Vi elsker, hvis vi har en mand, som kan containe os. Han skal ikke kontrollere os, men han skal ‘containe’ os.’
00:30:03 [Christian]
Og hvad er det det er?
00:30:03 [Mik]
Containe? Det er det engelske udtryk for, at man har en mand, som holder tingene i nogle faste rammer, og som som tager lederskab.
Det er jo helt hen til det galante med at man siger ‘ladies first’ og åbner døren. Den galante mand er maskulin på den positive måde, som vil sige, at man sætter kvinden op på en piedestal næsten og fører hende frem og ‘container’ hende som sådan en slags omfavnelse. ‘Jeg forstår dig. Jeg lytter til, hvad du siger, og jeg står her som en klippefast mand, der elsker dig.’
Så jeg holder om dig, uanset om du river og kradser eller flipper ud over et eller andet. Det flipper ikke mig ud, for jeg er den her mand, der container dig som kvinde.
00:31:06 [Christian]
Omfavner, støtter.
00:31:08 [Mik]
Omfavner og støtter på den på den gode måde, men også på en meget, meget stabil måde. Klippefast.
Jeg oplevede efter skilsmissen, at at jeg begyndte at lege med at træde ind i den der rolle. Det var faktisk det første skridt på vej mod manosfæren. Manosfæren som værende det der maskuline rum, hvor mændene bare er alfahanner.
00:31:32 [Andrew Tate]
I will pick you up with one hand by your titty, body slam your ass. When I grab you by your neck and you start annoying me, trying to resist. And I just… and then I grab you by your neck again. Females can’t fight. You are a hole!
00:31:48 [Mik]
Men jeg har en en anden tanke, og det er den, der er begyndt at vokse mere og mere i mig, som går på, at hvis vi kigger rundt på verden, og hvad der er galt med verden, og hvis vi kigger på Trump især og hvad der er galt med Trump i forhold til hans verdensbillede, det er, at manden er jo kraftedeme ved at lægge vores planet i ruiner med hans med hans teori om, at vi bare kan burn baby burn og alle de andre ting han gør, hvor han i virkeligheden siger, at det handler kun om at tjene penge. Det handler om rigdom og magt.
00:32:26 [Christian]
Må jeg lige stoppe dig et øjeblik? Fordi jeg synes ikke rigtig jeg fornemmede, hvad svaret var. Hvem er du som mand nu?
00:32:34 [Mik]
Jamen, det ved jeg ikke 100 procent. Jeg føler lidt, at jeg er på en rejse i forhold til at prøve at finde ud af, om der er en eller anden form for balance, vi kan skabe imellem det der med, at vi mænd har behov for at være maskuline også. Vi har behov for at være anderledes end kvinderne. Jeg har dyb respekt, og jeg har virkelig beundring for kvinder.
Jeg så en film på Netflix den anden dag, hvor jeg bare så den her kvinde, hvor jeg tænkte ‘Ej, hvor er hun fantastisk!’ Altså guddommeligt fantastisk. Og hun var ikke… det handlede intet om, hvordan hun så ud. Intet med hendes udseende. Det var de handlinger, hun gjorde i filmen. Det var en film, der foregik i New Zealand i 1700 tallet, og den her kvinde var vokset op iblandt de indfødte. Så at sige i New Zealand, og på et tidspunkt da der er en krise, så træder hun i karakter, og jeg tænker bare: ‘Ej, her har vi en kvinde, Moder Jord!’ Det der billede af en kvinde, der forsvarer livet på jorden.
Men jeg har som mand ikke lyst til, at det skal være mit eget forbillede. Det har jeg ikke, fordi hvis jeg valgte at sige nej, nu skal jeg være ligesom kvinderne. Hvad så med hele det der – synes jeg – fantastiske spil, som der er imellem mænd og kvinder også seksuelt. Hvor forsvinder den der elektricitet hen, hvis vi bare – i gåseøjne – “er ens”? Hvis mændene bare forsøger at kopiere og være ligesom kvinderne.
Derfor, Christian, er jeg en eller anden form for åbning, en søgning. Hvad skal der til for at være mand i en verden, hvor vi ikke har lyst til, at det hele skal ende med at blive ødelagt og blandt andet sende alt for meget CO2 ud i atmosfæren, som varmer planeten op?
00:34:38 [Christian]
Jeg bliver nødt til lige at stoppe dig her, fordi jeg gør det fordi med et omfavnende hjerte contained måde at være på. Fordi jeg kan godt høre, at du er i vildrede, og hver gang du skal finde det, så render du ud i de der andre snak.
Det kan jeg godt høre. Men lad mig lige prøve. Og så lige spole tilbage til da du startede med at fortælle.
‘Min far var en blød mand, Christian.’
Okay, tænker jeg, mens du siger det, og så kommer der nogle fortællinger om, hvad det er i dine øjne.
00:35:14 [Mik]
Jeg tror, vi skal… Vi skal droppe diskussionen om min far i virkeligheden, fordi så blød var han sgu heller ikke, altså. Men jeg siger bare, at han kom ud af en tid, hvor alting blev vendt på hovedet.
00:35:29 [Christian]
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig nu som 63-årig at finde ud af, hvad dit ståplads er som mand. Hvor er du som mand? Det kan jeg da godt forstå.
00:35:41 [Mik]
Jo jo. Og mine sønner! Jeg tænker da ikke kun på mig selv. Jeg tænker på, at jeg har to sønner, der lige er begyndt på livet, kan man sige, jo.
Og jeg tænker da i virkeligheden på meget større end det. På alle de statistikker her i Australien, der fortæller om, hvordan mænd har det i det her land og det statistikker, der fortæller, at mænd har det ikke godt. ‘Men are hurting’ – mænd har det skidt.
De er ensomme, og de begår selvmord i en grad, der er fuldstændig. Altså endnu helt andre niveauer end i forhold til kvinderne.
00:36:23 [Christian]
Ja. Så. Jeg tænker det her. Jeg tænker, at du i min optik med mine briller på helt klart inde i mit hoved er et menneske, som indeholder alle mulige værdier. Ikke med et fornavn, der hedder en mandeværdi en kvindeværdi, men alle mulige slags værdier. For det gør du, og du kan godt lide nogle gange stå i køkkenet. Du kan godt lide det, som du kalder de kvindelige ting og sager i din bog også. Og historien siger sådan og sådan, og de var slaver og alle de her ting. Jeg er med på, at der er noget historik i det, og der er noget, der er en del af det er biologi og andre dele af kultur. Færdig. Bum. Din egen eftersøgen om hvor du skal stå.
Så tror jeg, jeg vil give dig en lille gave.
Du er 63 år Mik. Du er kvinde, Du er mand. Du er intetkøn. Du er det hele. Du er et menneske, Mik med følelser helt ind til benet. Og nogle gange når vi to sidder og snakker sammen, så bliver der trykket på nogle knapper, og så begynder du at græde. Du viser dine følelser. Det er hverken mand eller kvinde, det er et menneske.
Det skal du være stolt af, at du kan. Du skal være stolt af, at du kan tage fat i alle mulige ting i dit liv.
Interesser som du går i gang med, sætter dig ud. Nu fortalte du også til mig tidligere: ‘Jamen, Christian, det er jo sådan, at når jeg kommer ud til nogle møder, så er det otte ud af ti, der er kvinder.’
Hvad fortæller det Christian? Det fortæller, at de der, som vi i øvrigt har talt om, at kvinder er meget mere handlingsorienterede, som er for samværet skyld og for fællesskabets skyld i forhold til at ramme noget. Og hvem er der? Det er Mik!
Men det gør ham sgu da ikke til en kvinde. Det gør bare ham til, at han har nogle samme værdier, som han går op i. Og det synes jeg, at hvis det var mig og du i hele din granskning eller i alle de her ting med hvad er egentlig taget en mand og en kvinde? Og det er jo super fedt. Men jeg tror, at det vil være givtigt for dig at sige Der skal være en løsning, og det kan måske i virkeligheden det, at du udskyder den løsning. ‘Jeg skal bare undersøge, Christian,’ og det og det.
Det kan være et karaktertræk, som nogle mennesker har svært ved. Især partnere vil gå hen og føle, at der sker ikke en skid, og det kan være tingene, som du kan arbejde med, som ikke har noget med at være en dominant mand eller en maskulin mand eller hvad fanden du kalder det, men bare et karaktertræk, som du kan bruge og tænke over. Det er det, de reagerer på. Og det er rigtigt. Der er mennesker derude som din seneste kæreste, som har interesse i, at der skal være en lidt mere containment, som du kalder det. Og sådan er vi jo lige så forskellige som mennesker. Nogle vil gerne have det, og nogle har det ene og det andet. Men jeg tror ikke, at du skal tilrette dig.
Du har kvinder i dit liv. Og hvad skal man sige? Det er jo alle sammen kvinder, som du har tilvalgt.
Men måske. Og jeg ved det ikke. Men måske kan årsagen til et brud fuldstændig ikke have noget at gøre med, om du er en blød mand eller ej. Det kan faktisk være, at de i starten, hvor de godt kunne lide dig, netop fordi du havde de egenskaber, som de to mænd ud af ti i sådan et møde, du ved, som du møder hele tiden, har nogle egenskaber. Så jeg tror faktisk, det vil være gavnligt for dig at lave nogle øvelser, der handler om, og det kan være i din bog, at du kan lave den første øvelse. At du siger Jeg kan godt lide det her med, at når jeg laver bogen, så skal jeg have noget feedback undervejs. Det kan jeg godt lide. Det vil jeg gerne bevare. Men jeg vil måske også nu lave et karaktertræk i mit liv, der handler om, at der skal opnås noget. Og det er ikke en løsning for gud og hvermand. Det skal være en løsning for mig personligt. Mig, Mik, med alle mine ting og sager, for det er jo et åg uden lige at gå og have det dårligt.
Problemet er med den der dårlig. Det er, at det kan ret hurtigt komme til en overflade, der hedder had til kvinder, som du endda har sagt til mig.
Og jeg kan godt forstå det, for det er jo en meget naturlig ting. Shit, nu står jeg der, og det er forfærdeligt, og det gør ondt alle mulige steder.
Men nu er du et andet sted, Mik. Du er et andet sted, og det her sted giver dig mulighed for faktisk at sige Jeg har fred med det her med kønsroller, fordi i virkeligheden, så er jeg mere interesseret i at være det menneske, som jeg allerhelst gerne vil være med de og de kvaliteter som ligger der. Og ved du hvad? Det er bare sådan Du er jo et menneske. Jeg er et menneske, og alle mennesker har flaws. Simpelthen hele tiden. Konstance. Og så også sige: ‘Det er også okay!’
Det er faktisk okay, at jeg også har den flow i den retning. Og så i stedet for når du så går ud og møder en ny kvinde, for jeg ved du er til kvinder, når du møder en ny kvinde og den hvad skal man sige, den frigørelse du gør for i forhold til hvordan du selv skal være. Den frigørelse for over for den nye kvinde du møder, gør at du kan være mere present og mere dig selv. Og det at du skal i et nyt forhold, være dig selv, stå ved dine holdninger, stå ved dine meninger, gør klar til at lave en dialog, lave de her. Åh ja, det kan jeg godt se. Det bliver vi nødt til lige at gøre det her det ene og det andet. Forstår du? Det tror jeg vil være ekstremt gavnligt for dig.
00:42:12 [Mik]
Der er lidt at tænke over.
00:42:13 [Christian]
Ja, det ved jeg godt. Men du kunne godt høre jeg gik jo sådan set lidt omkring den her… (fades)
00:42:27 [musik]
00:45:58 [Christian]
Men vi vil bare gerne sige tak. Altså af hjertet tak.
Vi skåler med vores ven.
00:46:05 [Mik og Christian]
Skål! Skål!
00:46:09 [Mik]
Christian, hvad er det med alkohol? Fordi alkohol løsner. Det ved alle vi danskere. Når vi har julefrokoster og andre steder snaps og så videre, så går snakken og det hele. I virkeligheden er danskere tit meget stille. Altså man kommer ind i et DSB tog, og alle sidder lige så stille og kigger på deres skærme og ingen snakker osv. Der er helt stille i kupéen, men jeg skal da love for når… Altså igen julefrokosten. Det klassiske eksempel hvordan folk begynder at snakke sammen på en måde, man ikke havde forestillet sig. Chefer snakker med deres medarbejdere på måder, fordi de har fået lidt alkohol indenbords. Så åbner de op og taler om deres privatliv og mange, mange andre ting, der sker. Folk begynder at danse på bordene. Jeg ved ikke hvad alt det der. Og det er jo sjovt og fantastisk, og det kan også være inspirerende. Kreativt i virkeligheden. Altså, jeg kender det fra mig selv. Jeg har lige fået et enkelt glas og vupti så er det hele lidt sjovere, og man tænker lidt mere kreativt i forhold til om man sidder og skriver et eller andet, eller om man er i gang med at lave noget produktivt et eller andet, hvor der skal komme et produkt ud af det. Det kan godt lige hjælpe lidt at få lidt alkohol ind, for så kan man sådan. Det hele bliver lidt sjovere.
Og så er der skyggesiden af alkohol, som er, at vi ved det er pisse usundt. Altså med leveren og alle de her historier vi hører om folk, som jo faktisk dør af at have drukket for meget alkohol.
Og den der balance med hensyn til hvor meget alkohol du må drikke, kan man så høre fra lægerne. Nå, men du må få så og så mange genstande om ugen og sådan noget. Der er faktisk også nogle læger, der siger, at vi skal bare slet ikke drikke alkohol. End of story.
00:47:58 [Christian]
Det løsner, siger du. Og jeg må sige, at her til morgen der var du på toilettet, og der er der noget, der havde løsnet sig i hvert fald. Og det var det var med hjælp af alkoholen, som du havde fået i går. Ingen tvivl om det, men det løsner da helt klart også i forhold til samtaler. Men der er jo en balance i det. Jeg tænker, at du har fuldstændig ret. Der er det her med, at det er usundt. Og så er der jo også nogen, der siger jamen her i Middelhavslandene som Frankrig for eksempel, der får man lige et glas rødvin om dagen, og det er godt, fordi der er antioxidanter og alt muligt andet i.
Jeg tror, at alting med måde er godt. Og det er jo meget, meget forskelligt hvordan folk de har med alkohol at gøre. Det kan jo gøre folk vanvittige i hovedet, altså aggressive.
Men nu har jeg jo oplevet dig. Det er bestemt ikke det, du bliver. Du bliver en kærlig person, og der er da ingen tvivl om, at det sætter gang i nogle tanker, som du snakker om.
00:49:02 [Mik]
Det synes jeg faktisk, at det kan være en drivende kraft.
00:49:05 [Christian]
Du mener kreativ ting?
00:49:07 [Mik]
Ja ja.
00:49:08 [Christian]
Ja, men der er også det der med, at synes jeg. Den har også en udløbsdato. Altså forstået. Lad os sige, at du sidder i din kreative sfære om dig selv og i lyset fra din Think Pad, som er den tredje pat, var jeg lige ved at sige. Nej, men den Think Pad du sidder med og arbejder med, og kreativiteten starter et eller du det siger så er proppen hevet op, ikke?
Selvom det er skruelåg her nede i Australien. Og så sidder du lige der og skænker det op – allerede dér. Det er en god smag og det ryger ned i svælget på dig og allerede der. Hvad satan, jeg skal da måske lige skrive sådan her. Ja, det er da en god idé, ikke? En selvforstærkende ting omkring det her med din egen kreative proces, og det kører derudaf. Kører derudaf. Altid. Men på et tidspunkt, så bliver det gule pyt, det du skriver. Altså så bliver det ikke der, hvor du siger: Sådan! Det var eddermaneme godt skrevet.
Når du læser det igennem dagen efter, der kan du godt se, hvornår det er der. Så det er jo det der med alkohol, synes jeg. Det er nemlig lige præcis det.
Det virker super godt i en lille sådan lille span, et lille rum der er godt og så skal man slippe det. Og det er sikkert også det tænker jeg lige derovre, hvor det også er godt sundhedsmæssigt for din krop at slippe det der.
Det er sgu altid meget sjovt, at du lige starter med at tale om alkohol, fordi det her med, at i vores hverdag, når vi render rundt og er til stede i verden, så er der en masse tanker om min egen plads i verden sammen med min partner, sammen med min familie, sammen med mine venner, på min arbejdsplads og i alt øvrigheden. Og der i hele den der sfære, der er der jo forventninger omkring en. Der er måske også nogle egne ambitioner, og alt sammen er enormt stressende. Det kan det i hvert fald være. Alt sammen kan bidrage med, at det godt kan være svært nogle gange at være et menneske.
Og så har man nogle gange som menneske behov for at slippe det. Og der er alle mulige værktøjer i værktøjskassen for at slippe det her tunge ting, der hedder Åh, hvordan er jeg selv i verden, og hvordan ser andre mig? Og så videre og så videre. Og der er en af tingene jo det her med alkohol, at nom, altså lige den tager lige, så skal I ikke spekulere over det. Jeg personligt bruger alkohol på en måde, hvor at ja, jeg kan godt komme hen i en situation, hvor jeg tænker jeg vil. Jeg vil gerne lige bedøve mig selv i forhold til lige det jeg skal sige nu, nemlig en masse tanker. Jeg har tankemylder.
Jeg er på en eller anden måde et mærkeligt menneske, at jeg. Og det er ikke noget med, at jeg har depressive tanker eller noget. Jeg har bare alt for mange tanker jeg har. Så kan man også det. Så kan man også det. Så kan man også det, og det er forstyrrende. Det er enormt drænende for mig.
Og så kan alkoholen for mig gøre det, at det ligesom. Nu bliver sgu lidt stille der, og det åbner op for en anden ting, der er meget direkte, og det er følelserne. Så kan jeg enten vælge i sådan en situation og så bare blive bombarderet med musik, som giver enormt mange følelser.
Snak med andre mennesker om alt muligt, fordi taletøjet kommer virkelig i spil, når jeg har fået noget alkohol. Men igen Mik, der er simpelthen et eller andet span, hvor det er lige pludselig ikke godt. Altså, jeg ved ikke hvad det er, men jeg tror måske for mig selv, så vil det smarteste i mit liv være sådan noget tre genstande. Og så er det det, hvilket måske meget godt hænger sammen med, hvad man ellers anbefaler fra sundhedsstyrelser rundt omkring i verden.
00:52:55 [Mik]
Jo jo jo altså en flaske rødvin. Det er fire glas, og så burde man ligesom hvis man er to personer og der står to flasker, så sige så er det det. Så går vi ikke længere. Stop der!
00:53:09 [Christian]
Jamen der er masser af mennesker, som jo synes, det er helt vildt meget. Altså i virkeligheden. Og så er der også mange, der ikke synes, at det er helt vildt meget. Så det er jo meget. Men altså lige det her. Du starter med at sige danskerne er bam bam bam bam derudaf og i DSB toget og alle de her ting, du snakker om.
00:53:23 [Mik]
Jamen altså, Christian… Jeg vil jo sige vi danskere ville være et meget fattigt. Altså virkelig. Jeg ville have næsten ondt af danskerne, hvis ikke vi havde alkohol, fordi det er den eneste gang om året. For eksempel til julefrokoster, hvor vi begynder at lære hinanden at kende. Vi kommer. Vi slipper ligesom de der faste former, som vi har på en arbejdsplads, og lige pludselig bliver vi til mennesker. Så ser vi hinanden som de mennesker, vi er, som kan synge og danse og gøre ting, vi ikke anede. Altså så kommer alle de kreative talenter frem lige pludselig, og så begynder vi at snakke personligt med hinanden.
00:53:57 [Sang]
Elsker din måde at være på,
at le på, at stå på, at gå på,
at være med mig – være med mig.
Jeg elsker din måde at være på,
at le på, at stå på, at gå på,
at være med mig og være med mig.
00:54:20 [Christian]
Kan du se det her? Det er sådan et, som gamle mennesker har. Sådan et pille-etui, hvor man lægger piller ud til hver dag i løbet af en uge. Her står S. Det betyder Saturday. Den åbner jeg lige her, og så hælder en masse piller ud.
00:54:37 [Mik]
Det er, hvad du spiser hver dag?
00:54:39 [Christian]
Det er det her. Inden jeg går i seng, så spiser jeg det her.
00:54:42 [Mik]
Over 10 piller!
00:54:43 [Christian]
Ja, det er rigtigt. Så vil du vide, hvad det er for noget?
00:54:46 [Mik]
Ja.
00:54:47 [Christian]
Så starter vi fra den ene ende af her. De her to her.
Det er D-vitamin
Det her. Det er C-vitamin
Det her. Det er magnesium
Det her. Det er B3 vitamin og B3. Det er i forhold til skincancer. Det er godt for huden i forhold til at bekæmpe de der forandringer, der eventuelt kunne være i forstadiet der.
Så er der den her. Det er zink til immunforsvaret. Fiskeolie.
Og så er der sådan en her. Det er til leveren, fordi jeg har engang fået hevet min galdeblære ud. Så skal jeg lige hjælpe mig lidt på vej med nogle forskellige ting. Det her er milk thistle. Det er rigtig godt til hele braille, altså galdesystemet og leveren. Og det her er det, som vi har snakket så meget om i probiotic med. Jeg ved ikke hvor mange kulturer der er inde i den her lille pille her, som sikrer sig at mit gods system, mine tarme og det ene og det andet det fungerer perfekt. Og til alt det her, det skal man sige, det er vitaminer, altså ikke noget medicin. Men det tager jeg hver dag, og det hjælper mig faktisk med rigtig mange ting af de ting jeg ellers sloges med, for inden jeg startede her.
Og så er der den her lille pille her, som er i forhold til prostata. Så det her er rigtig medicin, og det er fordi jeg har en prostata, der er forstørret, og så når jeg så spiser sådan en her, inden jeg går i seng,
så gør den det, at jeg kan sove hele natten, fordi den har sådan en muskelafslappende virkning.
Resultatet er, at den forkramning, der ellers er omkring prostata omkring urinrøret, ændrer sig, og derfor har jeg ikke urin-trangen. Tissetrang. ‘Undskyld, jeg har sådan en frygtelig trang til at urinere’. Tissetrang. Så det er super godt det her. Det tager jeg hver dag.
00:56:45 [Mik]
Wauw! Det er mange ting!
00:56:46 [Christian]
Ja, det er det.
00:56:48 [Mik]
Men det er jo også et eller andet sted et udtryk for, at vi mangler at få mange af de der ting i vores den kost vi spiser.
00:56:56 [Mik]
Jeg har lige for nylig lavet et interview med en dyrlæge, som har skrevet en bog, der handler om mad. Hun var også landmand. Altså hun havde en gård og nogle køer og alle de der ting og forsøgte at lave det om til et økologisk landbrug og havde det svært med det og så videre og så videre.
Men det hun på den rejse lærte en masse om, det var, at den måde vi laver grøntsager den. Altså i virkeligheden al den mad vi finder inde i vores supermarkeder i dag. Den er jo dyrket på et kunstigt grundlag. Altså, det er nogle planter, der gror i noget syntetisk materiale, hvor de får tilsat nogle få kemikalier, faktisk også noget kunstig gødning. Og så får man nogle tomater eller nogle agurker eller noget broccoli. Men der er ikke de mineraler og de stoffer der skulle have været, som der ville have været, hvis det havde groet ude i den naturlige jord, hvor der har været bakterier, og hvor der har været fungi og alle de andre ting med i spillet. Fordi det som bakterierne gør, det er, at de faktisk henter de der mineraler og stoffer ind, som planterne kan optage, og som så bliver en del af planten.
Og det vil sige, vi lever faktisk på sådan noget tom mad, der ikke indeholder det, det skal. Og det mest fascinerende ved den historie, hun fortæller, det er, at det får jo så indvirkning på vores evne til at skabe de hormoner, som vi normalt og naturligt ville have været i stand til at skabe. Og nogle af de hormoner, de har så for indflydelse på vores humør, for at det ikke skal være løgn! Ja.
Så hun kan se en direkte sammenhæng mellem den der mineralfattige og nutrition fattige mad, som vi spiser på grund af den måde den bliver dyrket på. Og så at vi er den her nation i Australien, men også i hele verden af folk, som bliver mere og mere aggressive eller mere og mere deprimerede. Og der er alle de der forskellige sygdomme, der opstår. Hun siger ‘Kig på maden, vi spiser.’ Ja, det er der, det starter. Helt sikkert. Og du er så ved at reparere på det, kan man sige. Du sidder der med et pille arsenal. Altså reparere på det. Men det er jo også faktisk katastrofalt, at det er den mad vi spiser, som har pludselig ikke, som ikke har de der stoffer i sig længere.
00:59:24 [Gundi Rhoades]
In oxytocin is our ‘letting the milk down’-hormone. It’s a love and empati hormone. It’s a bonding hormone. If women sit together and we are chatting, we have oxytocin. The mother to the child couples between each other. It is literally our love and empati and feel good and purring. You know like talking cat language hormone.
So then I suddenly discovered and learned: ‘Oh my god! Oxytocin is up regulated by lactobacillus reuteri. And then research says we don’t have that anymore. Hardly any child in Western societies has got this anymore. Is this significant? I would bet it is. Yes!
On every corner of our nutrition. You know we are missing. All of these things because we could the soil. So fix the soil with regenerative agriculture with inoculant. You know. And without nitrogen fertilizer that comes from Iran. Because now we can’t get it. And this is where it enters international politics.”
01:00:24 [Christian]
Ja, altså jeg kunne jo sagtens og sagtens er helt klart det styrkende i selve sætningen her. Jeg kunne faktisk sagtens gå ud og købe en masse grøntsager, organic og det ene og det andet, og så kunne jeg sørge for at rense dem på den rigtige måde. Og det kunne jeg gøre. Men her har jeg noget, som hvor jeg undgår mange forskellige ting, blandt andet det der hedder PFAS, og det ved jeg, at du har været ude og snakke med en om. Helt tilfældigvis kan du ikke lige sætte os ind i det, og så vil jeg frygtelig gerne høre om det.
01:00:55 [Mik]
Jo jo, altså jeg havde Jesper Andersen på besøg. Han er landmand, og han driver en gård oppe i nærheden af Sjællands Odde, der hedder Birkemosegaard, som er kendt i Danmark for sit biodynamiske. De forskellige produkter de nu laver der, og han fik sig noget af et chok for nogle år siden, da det viste sig, at hans køer, som jo var økologiske køer, der gik og græssede på økologisk græs, at de faktisk indeholdt en hel masse af de der PFAS stoffer. PFAS, som er et samlende begreb for en hel masse kemikalier, som ikke bare forsvinder, og som bliver skabt af vi mennesker i den ene eller den anden industri, men som så viser sig. Og det er jo det, Jesper så har erfaret flyder i vores have og kommer hele vejen nede fra Indien og op til Danmark. De græsarealer, hvor hans køer har spist deres græs. De er tæt på vandet, og det viser sig så, at det der PFAS, det kommer ude fra vandet. Der er ingen, der ved præcis hvor det kommer fra, men det er jo altså sådan lidt tankevækkende, at vi lever i en verden, hvor selv en der dyrker økologisk landbrug pludselig finder ud af, at det er ikke en skid økologisk, fordi det er fyldt med PFAS.
01:02:12 [Christian]
Ja, det er helt vildt.
01:02:14 [Jesper Andersen]
Jeg er jo privilegeret i at være født ind i et økologisk landbrug eller rettere et biodynamisk landbrug. Jeg er fjerde generation på gården Birkemosegaard. Mine forældre valgte at lægge om til biodynamisk landbrug i 1968, så jeg er født med skeen i hånden, om man så må sige. Til at få den rigtige mad ind og lære værdien af god kost, sund mad, velsmagende.
Og så er man jo næsten ødelagt, for så er det jo svært at begå sig i verden, hvor du møder alt muligt andet skidt og møg. Så hele mit liv har jeg arbejdet med gode fødevarer og prøver nu at få det ført videre til næste generation. Har deltaget i skoleundervisning, hvor jeg simpelthen henvender mig til et meget ungt publikum med at de skal lære at værdsætte god mad, god ernæring, sund levevis, motion og alt hvad der hører med til det og simpelthen vælge smøger og overdreven alkohol og misbrug af forskellige ting fra.
Så ligesom prøve at være lidt mentor for en ny generation. Og det kan godt være, at jeg måske føler en dag, at jeg har spildt tiden på den her klasse. Den var helt væk alle sammen. De skulle bare hænge på hinanden og slås og pjat.
Men jeg oplever også, at jeg har nogle klasser engang imellem, der tager det ind og bliver ligesom mine ambassadører. Og har jeg bare en eller to ambassadører i sådan en klasse, så vil de jo være med til at påvirke den klasse og den årgang forhåbentlig i en bedre retning til at få øjnene op for, hvad det er, der skal til, at vi får ændret den vej, vi er kommet ud af. Fordi hele verdens landbrugsproduktion er over de sidste 50-60 år kørt ud ad en helt forkert vej, og det er vi så småt ved at begynde at opdage nu.
Nogle landmænd kan godt se det og forstå det. De fleste bagatelliserer det og fortrænger det og vil overhovedet ikke indse det. Altså, vi kan jo se i Frankrig, hvordan man kører ind og smider halmballer og gylle og ting og sager inde i gaderne i protest over, at de bliver pålagt nogle ting for at rette op på nogle fejl. Men det er jo hele samfundet, der har skubbet dem derhen. Hvis vi havde været veluddannede i tide, var vi ikke kommet dertil. Det er jo samfundet, der har været med til at skubbe de her landmænd i en gal retning i jagten på billige fødevarer. No matter what skulle de bare være billige, og der kommer vi altså til at betale en pris. Fordi som vi siger hvis en ting synes for nem bliver for billig, så er der måske noget galt ved det. Så er der måske en hage. Måske kommer der et problem senere.
Vi kan jo bare se, allerede i 1980erne blev der lukket en masse vandboringer tæt på storbyer, hvor de her grøntsagsproducenter, som man typisk har tæt på byen, havde overdoseret med kemi, så alle de lokale vandboringer gik til. Og det er jo bare noget, der er fortsat over over tid, så vi i dag står over for et et frygteligt problem med, at vi ikke har drikkevand i fremtiden. Mange steder hvor det har været en naturlig ting bare at åbne hanen og tage vandet, der skal vi begynde at være bekymret for. Hvad er der egentlig i det her vand? Også som vi måske bagatelliserer i dag, som kan på sigt blive et problem, nævner lidt PFAS stoffer, for det er jo de her menneskeligt sammensatte kemikalier, som naturen ikke kan afkode og nedbryde. Det er jo det farligste for os, at vi har skabt en kemi, som naturen ikke kan håndtere, ikke kan nedbryde. Den ender jo i sidste led i os via fiskene som regel, og via også via fødevarer, som vi indtager.
Der er jo lavet forsøg med, at de her surfere, der hopper rundt i vandet, om de ville optage det ved at være i vandet. Det gør man ikke. Man optager det ikke ved at gå i vandet.
Det skal indtages, spises, drikkes osv. Så det er jo den vej, det ender i vores krop med de belastninger og udfordringer, som det kan medføre. I Danmark ligger vi omkring en 18 procent i infertilitet nu, altså at folk i den fødedygtige alder ikke kan få børn uden hjælp i hvert fald. Og vi skal jo nok forvente, at alle over tid skal igennem et kræftforløb på den ene eller den anden måde. Og hvis man kan leve med det, jamen så skal man jo bare køre derudad.
Men hvis man synes, at det her er skræmmende, at den her kurve den går kun opad. Den er jo ikke knækket eller noget endnu. Den kører bare derudad. Og det der foregår i dag i verden med krig, død, ødelæggelser, forurening, produktion som er uden for miljøforsvarlige rammer, for eksempel i Kina og Indien, hvor man bare tonser kemien ud i floderne ud i havet. Der kommer det jo lige så stille tilbage til os her over 10-15-20 år plus den kemiske belastning vi allerede har her, som ikke er taget fuldt hånd om.
Vi har taget fat i nogle bagateller. Vi har fået noget spray taget fra nogle støvler. Vi har fået noget teflon af nogle pander, men det er jo en dråbe i et hav. Det er jo bare en viften med et lille flag. Der er jo ikke nogen reel handling bagved det, som virkelig flytter noget.
Jeg har bildæk på min bil, som kan holde 100.000 kilometer. Det er sådan lidt foruroligende, at et dæk kan holde så længe, og det er jo også fordi der er PFAS stoffer i det til at gøre det stærkere og mere holdbart, mere slidstærkt og skibsmalinger de bliver. For det første er det nogle kradsbørstige malinger i sig selv, men så bliver skibene jo coated med en PFAS forsegling, sådan så at alger og andet ikke sætter sig fast på malingen der. Fordi man vil jo gerne spare brændstof, og det er også en god tanke, men det skal jo ikke gøres på belastning af miljøet.
Så alt det kemi vi bruger ender jo i sidste ende. Altså det sidste sted er ude i havet, hvor det bliver en overflade forurening, hvor det ligger og svømmer som fløden på mælken. Og der har vi jo planktonet til at være også i havets overflade, og de bliver jo så. Det her kemi bliver jo så spist af små fisk, som så bliver spist af de større og de større og de større og til sidst så ender det jo sidst i fødekæden i os mennesker.
Så det er jo den store udfordring, at det den vej kommer til os i en stor stor mængde.
Der er lavet en undersøgelse på et tidspunkt, hvor at den grønlandske befolkning har det højeste indhold af PFAS i deres blod, og det er fordi de er de sidste i fødekæden. De lever af sæler og hvaler og isbjørne. Store fisk, så de bliver udsat for en enorm mængde kemi uden at være i nærheden af det, kan man sige. Det kommer svømmende til dem.
Og så tilbage til, hvordan det hele startede for mig. Der var jo i 22, for jeg ved, at der skulle være en national undersøgelse af de danske kyster med national afgræsning. Hvordan er arealerne de var forurenet der? Og det synes jeg var meget interessant, og jeg havde overhovedet ikke forventet, at det skulle have nogen påvirkning på min situation. Men det viser sig så, at selv der hvor jeg er, er der en meget kraftig forurening af et kystareal. Så slemt, at der er nødt til at blive taget prøver af vores dyr også. Og det ender med at en stor del af min besætning kommer i karantæne på grund af for høje PFAS tal.
Og via kringlede veje får jeg så taget ekstra prøver af alle mine dyr, og jeg låner også nogle penge til at få taget prøver af min jord. Og undervejs i den proces var jeg sgu lige ved at give op, fordi vi var jo blandt de første i Danmark, som havde fået en fødevarepris for at have produceret lødig og gode varer og så pludselig måske at stå og være bekymret for, at det man egentlig går og har i marken, er giftigt for folk at spise. Det var jo forfærdeligt. Det var en forfærdelig tanke, og jeg var nødt til at have en timeout. Og efter timeouten, så gik jeg så i medierne. De opsøgte mig simpelthen for at høre om mit syn på sagen, og jeg lavede så forskellige undersøgelser og udredninger og fremlagde det både for ministre og andre, som var meget imponeret over det arbejde, jeg havde gjort,
og har forhåbentlig også taget det med i de fremtidige tiltag, der skal til mod det her. Jeg var meget. Jeg var meget ked af det i starten over ikke at blive af det blev taget.
At der blev gjort noget hurtigere end der gjorde. Men jeg kunne nok fornemme, at der var en regering, der var presset med mink skandaler og Ukraine krig og sygehusvæsenet der var i knæ, så der var jo ligesom andre ting, som de syntes var vigtige. Så hvis det her det lige kunne blive fejet ind under gulvtæppet lidt, så var det jo en fordel for dem. Men men. I 24 blev der i hvert fald frigivet 400 millioner. Tror I det var til yderligere forskning i PFAS forureningen i de danske fødevarer?
Jeg har aldrig set det udmøntet i noget i virkeligheden. Altså at give et tilsagn, det er jo ikke det samme, som at der virkelig sker noget. Det kan være, det er for at få lidt ro på på de oprørte vande, men jeg håber da i hvert fald, at når der bliver lidt mere ro på, hvis der bliver det, kan man sige, at krigene er jo ikke færdige endnu eller noget, og der så bliver taget mere seriøst hånd om det. For jeg er jo vidende om, at der hver dag over hele verden bliver slagtet dyr, der er fuld af PFAS, uden nogen tager konsekvensen om det. Og der er det jo bekymrende, at vi har nogle myndigheder, der ikke lever op til det ansvar, som de reelt giver udtryk for at have. Fordi jeg kan jo se, fordi en mark herhenne den er blevet forbudt anvendt til dyrehold. Så kan du gå en kilometer længere hen, og der går dyrene og græsser og optager de her stoffer, så det er jo så forkasteligt, at man ikke når man ved det går i dybden med det der.
Det er virkelig usmageligt, synes jeg.
01:11:32 [Mik]
Det er jo en usynlig fjende på en måde. Fordi altså hvis jeg går ned i min til min grønthandler, så kan jeg ikke se hvor er der de her PFAS stoffer, og hvor er der ikke? Og noget af det er vel også et andet aspekt af det er alle de der sprøjtemidler, der sidder rundt omkring på frugt og grøntsager vi spiser og så videre. Det er jo ikke kun én ting.
01:11:52 [Jesper]
Det er jo rigtig mange ting. Det er en kombination af mange ting, og derfor når jeg nævner de der ting det kan forårsage, så er det jo en kombination af mange andre ting. Altså hvordan du lever dit liv. Hvis du både ryger og drikker og tager nogle stoffer, og du samtidig får kemisk påvirkning fra din mad og drikkevarer, jamen så er du jo med til at belaste dig vildt meget og har i hvert fald meget stor mulighed sandsynlighed for på et tidspunkt at få nogle slemme konsekvenser helbredsmæssigt. Ja, det har givet mig et håb for fremtiden, at jeg kan være med at formidle budskabet og fortælle til børn, skoler og børnehaver kommer hen også. De er lidt sværere at nå ind til med det der. Dem skal man jo ikke ligesom begynde at belære om PFAS. Men man skal belære dem om smage og belære dem om sunde spise varer, produkter, alt muligt.
Det kan man godt gøre sådan i det små med dem. Lære dem at smage på tingene. Det er en start. Og så ellers jo højere vi kommer op aldersmæssigt, kan man så begynde at få de andre ting med ind over. Og jeg vil sige, at det er jo alle aldersgrupper, jeg henvender mig til, og når jeg har. Unge mødre på besøg. Så sker det jo en gang imellem, at en af dem bryder sammen og siger Hvordan? Hvordan skal vi komme videre? Hvad skal jeg sige til min datter? Hvordan skal vi agere i det her?
Altså, hun kan jo se, at hendes datter måske bliver steril, ikke kan få børn og hun selv får kræft og bla bla bla. Man kan se masser af skrækscenarier i hele det her, og der kan jeg kun sige til hver enkelt, at I må jo gøre op med jer selv, hvordan I vil tackle det her, fordi I har en påvirkning. Mange bække små gør en stor å, og hvis vi alle sammen ændrer en lille smule attitude begynder at vægte rigtige ting i livet, så er der et håb. Et håb for at vi kan få vendt den her skude. Men det er jo ikke noget der sker på 10, 20 eller 30 år. Jeg tror vi skal meget slemt igennem, før det bliver godt.
Som jeg ser det, vil jorden jo nok på et tidspunkt ligesom selv tage en timeout, fordi vi har kastet så mange farlige stoffer ud, at på et tidspunkt vil fødselsraterne kollapse og gå den gale vej eller gale vej i manges øjne.
Men i mine øjne måske en rigtig vej er vi, at vi kommer ned til færre milliarder mennesker på jorden, så jorden ligesom får tid til at heles og komme til kræfterne igen, og ressourcerne også kan række bedre til dem der er, og vi finder nye måder at klare os energimæssigt på. Det er slet ikke sikkert, at de ting vi ser i dag, er de bæredygtige om 30 år. Jeg går stadigvæk rundt og forestiller mig naivt, at vi kan spalte vandet til brint og ilt og bruge det, for det er jo en uendelig ressource sammen med sol og vind.
Så jeg synes jeg har fået et håb. Altså midt i alt det her traumatiske synes jeg også jeg ser et håb og prøver på at lade det håb fylde mig mere end alt det dårlige og det kedelige og det triste.
Det gælder om… Man siger jo gerne, at hvis du har en dårlig oplevelse, skal du have ti gode for at få den dårlige væk. Og det er jo lidt træls, at der skal så meget godt til. Så derfor gælder det om hele tiden at få det gode til at fylde mere end det dårlige. Ikke at vi skal bagatellisere det dårlige. Overhovedet ikke. Vi skal tage det seriøst. Vi skal bearbejde det. Men vi må ikke. Vi må ikke lade det fylde i vores hoved. Når vi går i seng, skal det være med glæde, med latter, med smil. Ikke med en bekymring.
. . .
01:15:42 [Mik]
Så, Christian. Så nåede vi alligevel til vejs ende her også med at gribe dagen – nummer 17.
01:15:48 [Christian]
Ja. Kan du ikke lige prøve at repetere og fortælle, hvad det var vi havde igennem programmet i dag?
01:15:53 [Mik]
Nå, men altså nummer ét for mig har jo været, at jeg er i den der form for udforskning omkring mit eget køn. Mænd. Det står meget, meget højt på min stjernehimmel lige i øjeblikket, og jeg taler med rigtig mange mennesker om det, og jeg synes der sker en masse i det felt, som er spændende, og det åbner min tale om klima og fremtiden og alle de andre perspektiver op. Fordi pludselig gider folk gider godt tale om det her spørgsmål om mænd og kvinder. Det gider de godt til hver en tid. Alle har en mening om det, og det åbner så op for nogle dybere samtaler om fremtiden og om klimaet og mange andre ting, der følger med.
Så det for mig er det ‘Number One’ – det der står på min agenda lige i øjeblikket. Og det har så også præget vores udsendelse i dag, kan man sige. Men, men jeg synes også, at det der med, når vi snakker om natur – og det gør vi jo hele tiden – og du har været ude og se på fugle og den fascination og den relation som vi har til det liv, der omgiver os.
Jeg synes, at vi begynder at nærme os, at vi faktisk bliver nødt til at lave om på vores sprogbrug, fordi det, at vi taler om naturen, det er jo i virkeligheden med til at adskille os fra, at naturen er ‘noget andet’. Og det er jo sådan set ikke sådan det er. Vi mennesker er så meget en del af naturen, at vi bliver nødt til bare at tale om ‘livet på planeten Jorden’. Naturen er liv, den levende planet. Og så starte derfra.
Og det er i jo virkeligheden også derfor, når vi taler om at oversætte hvordan skal vi lave en engelsk udgave af Grib dagen, så har vi snakket om, at det ikke skal hedde ‘Seize the day’, men det skal hedde ‘Service to Life. ‘Life’ forstået som både det liv, vi selv lever, men også netop som den store natur derude. For naturen er ikke naturen. Naturen er livet. Livet på planeten Jorden.
01:17:55 [Christian]
Som jo netop er både mænd, kvinder alt imellem dyrene, der er derude. Alle de creatures, de små insekter, svampene.
01:18:05 [Mik]
Fungi!
01:18:06 [Christian]
Ja, fungus. Ja præcis. Bakterier, virusser, det hele.
01:18:13 [Mik]
Og de helt fantastiske vandmænd.
01:18:16 [Christian]
Nå ja, du viste en af de der gopler der. Hold kæft mand, der er dybhavsfisk og jeg ved ikke hvad. Der er mange mange weird creatures på den her klode her. Gudskelov for det!
01:18:27 [Mik]
Og smukke!
01:18:28 [Christian]
Og smukke. Ja, det er det også. Jeg så en her i morges, da jeg gik ud på det der værelse derude, som vi kalder ‘badeværelset’. Der er der et stort billede, som jeg så fandt ud af var et spejl. Men det var sgu da smukt!
Ej, men det er jo sådan, at det skal jo starte med, at vi selv skal synes godt om os selv, og så går vi ud, og så gør vi en hel masse for verden derfra. Så ‘Service to Life’ Ja tak! Det kommer vi til at gøre. Og så skal vi jo til at speake rigtig meget English you know, Not? English…
01:18:59 [Mik]
Det skal nok blive interessant. Men det er en anden historie. Den kommer vi tilbage til. Så tak for nu. Tak, fordi du lyttede med til denne her episode nummer 17. Vi er allerede i gang med at lave nummer 18, og så er vi også i gang med at lave en engelsksproget version af det hele.
01:19:15 [Christian]
Ja, det bliver spændende. Og hvad kan det ikke blive til? Så bliver der tysksprogede og en italiensksprogede.
01:19:22 [Mik]
Oui! Oui!
01:19:23 [Christian]
Farvel og tak. Vi ses!
01:19:34 [lyd af en magpie fugl]