[Magpie]<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Grib!<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dagen!<\/p>\n\n\n\n
[Musik]<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Grib Dagen for mig er\u2026 den-unde-lynende: Det er jo nu!<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
I mere end et helt \u00e5rti efterh\u00e5nden har jeg haft det her Steve Jobs citat st\u00e5ende p\u00e5 toppen af min Facebook-side: “Lad v\u00e6re med at leve i en illusion om, at du har noget at miste. Du er allerede n\u00f8gen!” sagde Steve Jobs. “Der er ingen grund til, at du ikke skulle f\u00f8lge dit hjerte.”<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Det er lige her og nu. Og det er s\u00e5dan et lykkepunkt for mig.<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
\u00c5h, wow, en mavepuster! Nogle gange kan man alts\u00e5 bare ikke gribe den – dagen alts\u00e5. Men \u00f8h, vi pr\u00f8ver alligevel. Her fra Kontrolt\u00e5rnet er vi klar med en ny udgave af Grib Dagen. Christian, du er ude i felten i dag, skal jeg love for!<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Jeg har b\u00e5de v\u00e6ret helt oppe i toppen af Australien og helt nede i bunden, var jeg lige ved at sige. Og har v\u00e6ret ude i felten. Du bliver alts\u00e5 rusket rundt i det, vil jeg sige, i forhold til forskellige m\u00e5der hvordan man kan ‘gribe dagen’ p\u00e5. Vi kender jo dig, Mik, og vi kender Christian, som fort\u00e6ller lidt om, hvordan VI griber dagen. Men der er ogs\u00e5 to nye personer, som vi lige skal h\u00f8re om, hvordan de griber dagen.<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
S\u00e5 velkommen til, k\u00e6re lyttere. Lige nu har du grebet en podcast, der stiller skarpt p\u00e5, hvordan vi griber dagen.<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Pr\u00e6cis. Schhhhsssssss! Det var lige vingesuset.<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dommedagen<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Hvis der er \u00e9n ting, tror jeg, som vi alle sammen kan blive enige om, s\u00e5 er det at – hold da op! – alting g\u00e5r st\u00e6rkt i verden nu. Det er som om det hele g\u00e5r mere og mere hurtigt – p\u00e5 alle mulige fronter. Udviklingen! Og s\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let, g\u00e5r det st\u00e6rkt p\u00e5 den gode m\u00e5de eller p\u00e5 den d\u00e5rlige m\u00e5de? Og det er jo tit et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvilken synsvinkel man har p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n
Her forleden var jeg til en frokost med en herboende dansker, der bor her i byen, hvor jeg bor, som hedder Geelong. Og s\u00e5 sidder vi derovre i frokosten og snakker – og s\u00e5 kommer sp\u00f8rgsm\u00e5let, ‘N\u00e5 men hvordan g\u00e5r det s\u00e5?’ – og n\u00e5r jeg f\u00e5r det sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 rammer det mig altid p\u00e5 en m\u00e5de. For s\u00e5 t\u00e6nker jeg p\u00e5 den uge, der er g\u00e5et. Og s\u00e5 t\u00e6nker jeg, ja det g\u00e5r jo alts\u00e5\u2026 Personligt g\u00e5r det meget godt. Men samtidig, s\u00e5 synes jeg ogs\u00e5, at det er v\u00e6ltet ind med alle mulige nyheder p\u00e5 mine forskellige sk\u00e6rme – alts\u00e5 b\u00e5de computersk\u00e6rmen og tv-sk\u00e6rmen – i forhold til alle de der nyheder, som der er ude i verden. Og det handler b\u00e5de om, hvad mennesker render rundt og laver – radikalisering, EU-valg, hvor det g\u00e5r i h\u00f8jredrejning, Trump, der er ved at vinde valget i USA, konspirationstheorier en masse – og folk, der har alt muligt at sige, som efter min mening minder mig om alts\u00e5 1930’erne, Hitler. Er der ikke nogen, der kan huske, hvordan det gik, n\u00e5r folk spreder l\u00f8gne og propaganda og den slags?<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 er det man m\u00e5ske bliver lidt\u2026 jeg bliver i hvert fald s\u00e5dan lidt bekymret. N\u00e5r det s\u00e5 samtidig v\u00e6lter ind med nyheder fra rundt i verden, hvor store byer er under vand – nu har det regnet der, og nu har det regnet der – og s\u00e5 er der andre byer, der smelter under hedeb\u00f8lger. Og s\u00e5 er der pludselig dengefeber, der breder sig i nye omr\u00e5der, hvor der ikke har v\u00e6ret det f\u00f8r. Og temperatur-graferne l\u00f8ber amok – ikke noget, som man h\u00f8rer om i nyhederne, men det g\u00f8r man til geng\u00e6ld i de sociale medier, for eksempel p\u00e5 X, eller det der engang hed Twitter – og s\u00e5 videre og s\u00e5 videre. S\u00e5 den der hyggelige frokostsnak med vennen, det blev pludselig til\u2026 ‘Jamen alts\u00e5, hvordan kan man overhovedet leve med alt det her? Og hvordan finder man en m\u00e5de at holde hum\u00f8ret oppe?’<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 i mit tilf\u00e6lde g\u00e5r tanken jo s\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 mine b\u00f8rn. Teenage-b\u00f8rn. Hvordan lever de med det? Og hvordan formidler vi et eller andet, som er positivt omkring deres fremtid? Fordi de er jo fuld gang med at t\u00e6nke p\u00e5, at de skal dygtigg\u00f8re sig til deres fremtid og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n
Men lidt som Greta Thunberg sagde i 2018, dengang hun kom p\u00e5 banen og sad og strejkede foran det svenske parliament – eller Folketing, som det jo hedder deroppe – hvor hun sagde: ‘Hvorfor skulle jeg bekymre mig om min fremtid, n\u00e5r I voksne har s\u00e5 travlt med at \u00f8del\u00e6gge den for mig?’<\/p>\n\n\n\n
Og det er jo helt grundl\u00e6ggende – det d\u00e9r med, hvad er det for en fremtid, som vi er i gang med at skabe for vores b\u00f8rn?<\/p>\n\n\n\n
Men der g\u00e5r ikke ret lang tid i hvert fald, ihvertfald da vi sad der over frokosten\u2026 og det var jo b\u00e5de leverpostej og det var sild og det var ‘bl\u00e5 ost’, som vi kalder det her i Australien, men alts\u00e5, roquefort og den slags gode ting, som smagte rigtig dejligt og som var netop det gode liv i forhold til, hvad vi havde foran os p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n
Og det, som jeg s\u00e5 pr\u00f8vede at sige, og som jeg ogs\u00e5 siger til mine b\u00f8rn, det er: ‘Jamen, hallo hallo! Husk lige: hvad er det, der giver livet mening?’ Fordi mening er virkelig vigtigt – at man kan finde mening med tilv\u00e6relsen. Det har vi snakket meget om i Grip Dagen, Christian. Men for mig er det i virkeligheden, at mening er at v\u00e6re i gang med at l\u00f8se nogle problemer. S\u00e5 man kan sige, at hvis man har nogle gode problemer, som man er i fuld gang med at l\u00f8se, s\u00e5 har man ogs\u00e5 en meningsfuld tilv\u00e6relse. Og d\u00e9t tror jeg er kernen til, hvordan man skal takle de ting, jeg lige har snakket om. Alts\u00e5: At man er i fuld gang med at l\u00f8se problemer. Og at man ogs\u00e5 g\u00f8r det i f\u00e6llesskab med andre.<\/p>\n\n\n\n
For mig er det et eksempel netop med Anden Verdenskrig – nu snakkede jeg om Hitler lige f\u00f8r. At det kan da godt v\u00e6re, at det var en frygtelig tid, og folk blev dr\u00e6bt ude i verden. Men jeg ved fra den m\u00e5de, som mine bedstefor\u00e6ldre har fortalt om Anden Verdenskrig p\u00e5, at det var ogs\u00e5 en meget\u2026 Man kan sige en st\u00e6rk tid. Fordi det, at der var s\u00e5 voldsomme problemer, det gjorde ogs\u00e5, at der blev et voldsomt f\u00e6llesskab. Og at man m\u00e5ske levede lidt st\u00e6rkere, og i virkeligheden ‘greb dagen’ noget mere.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 var man i min farfars tilf\u00e6lde ogs\u00e5 i gang med at l\u00f8se problemerne. Han gik ind i modstandsbev\u00e6gelsen og endte s\u00e5 i en koncentrationslejr, men overlevede. S\u00e5 han fik, kan man sige, sm\u00e6k for skillingen p\u00e5 det der ‘meningsparameter’. Der var virkelig mening med tilv\u00e6relsen, da han kom ud af den koncentrationslejr. Og s\u00e5 er livet slet ikke s\u00e5 skidt endda.<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Jeg synes, jeg har h\u00f8rt, du talte fra den ene ende, at ‘livet g\u00e5r st\u00e6rkt og hold da op, hvor der er meget lort derude!’. Og s\u00e5 slutter du af her efter et stykke tid og siger: ‘Og s\u00e5 alligevel ikke s\u00e5 slemt endda!’<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Ja, lige pr\u00e6cis, Christian! Og noget jeg har t\u00e6nkt meget over her i den seneste tid, fordi vi i vores arbejde er begyndt at interessere os mere og mere for det her begreb, der hedder ESG, som er noget, som alle virksomhederne skal forholde sig til, fordi nu kommer der en ny EU-lovgivning om, at alle store firmaer skal forholde sig til deres ESG. Og hvad er ESG?<\/p>\n\n\n\n
Jo, ‘E’ st\u00e5r for environment, ‘S’ for det sociale og ‘G’ for governance, alts\u00e5 ledelse. Og det der er det sp\u00e6ndende ved det for mig, det er at g\u00e5 tilbage og pr\u00f8ve at unders\u00f8ge, hvor startede det egentlig henne? Hvem kom med ideen og den slags?<\/p>\n\n\n\n
Og det viser sig, at det hele startede for pr\u00e6cis 20 \u00e5r siden med en rapport, der kom fra FN, som blev lavet i samarbejde med nogle banker og med den schweiziske regering – en rapport der hed ‘Who Cares Wins’.<\/p>\n\n\n\n
Og bare tag den titel: ‘Who Cares Wins’ – alts\u00e5: ‘Dem, der drager omsorg, vinder’.<\/p>\n\n\n\n
Det handler i forhold til forretningsverden om at skifte spor fra det her\u2026 fra 1980erne og 1990erne, hvor der i mange tilf\u00e6lde var det der ‘greed-is-good’, og vi skal bare score kassen, og ogs\u00e5 nogle gange sk\u00e6re nogle hj\u00f8rner af, hist og pist, og s\u00e5dan noget. ‘Det er lige meget, bare vi vinder nogle dollars!’, og s\u00e5 videre. Der kommer s\u00e5 en FN-report i 2014, der ligesom siger, ‘Hov hov, h\u00f8r nu her, venner, vi bliver n\u00f8dt til at drage omsorg for hinanden og for den klode, som vi bor p\u00e5.’ Og pointen i rapporten er, at p\u00e5 den lange bane, s\u00e5 bliver det dem, der g\u00f8r det, som vinder ogs\u00e5 i forretningslivet, som tjener flere penge – som jo er det, det tit handler om i forretningslivet.<\/p>\n\n\n\n
Og den rapport\u2026 ej, da jeg fandt ud af det, det gjorde mig glad! ‘Who cares wins’. Det er sgu da et slogan! Hvorfor har vi ikke h\u00f8rt om det? Men det har vi s\u00e5 nu her, hvis man lytter til Grib Dagen.<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dr\u00f8mmedagen<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen (08:48):
Mik, det er altid s\u00e5dan – k\u00e6mpestort for mig at sidde og lave radio sammen med dig. Fordi du er s\u00e5 passioneret om lige pr\u00e6cis det, du lige har fortalt mig. Og for mig er det s\u00e5dan, at n\u00e5r du sl\u00e5r det store br\u00f8d op, eller puster ballonen op, som du g\u00f8r, som jo starter et sted – din historie – hvis jeg lige m\u00e5 minde om det – rent faktisk s\u00e5 starter du med at sige, at jeg griber min dag i dag ved at s\u00e6tte mig med en god ven for at spise noget frokost, og pludselig s\u00e5 kommer der nogle bekymringer p\u00e5 bordet, og vi taler de store ord, som du siger – som ikke bare handler om jer to, men ogs\u00e5 om jeres b\u00f8rn. S\u00e5 det er meget forst\u00e5eligt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ogs\u00e5 godt lide, at du s\u00e5dan set slutter af med at puste noget af luften ud af ballonen og komme tilbage til – med nogle meget fine ting, der bliver testet og k\u00f8rt af ude i samfundet. Nemlig at det er sgu de gode, der vinder. Og s\u00e5 kan man altid diskutere, hvem er de gode og hvem er\u2026 Men jeg tror i hvert fald, at du og jeg er enige om, hvem de gode er.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil sige noget andet, fordi jeg ikke kan sl\u00e5 det store br\u00f8d op, som du kan. Det kan jeg m\u00e5ske godt, men ikke lige nu. Jeg sidder i en f\u00f8lelse \u2026 et helt andet sted. Man kan m\u00e5ske h\u00f8re, at det lyder lidt anderledes, end n\u00e5r jeg plejer at sidde i studiet. For jeg sidder ikke i studiet. Jeg sidder oppe i det nordlige Queensland. Og det hedder Far North Queensland. S\u00e5 det er helt oppe i toppen.<\/p>\n\n\n\n
[Musik]<\/p>\n\n\n\n
Det er fedt at v\u00e6re ude i felten. Men n\u00e5r man er derude, s\u00e5 er det alts\u00e5 lidt sv\u00e6rt at f\u00e5 det hele til at lyde super dejligt og godt. Og et af de der problemer det er, at internettet er ikke alle steder lige godt. S\u00e5 for eksempel – jeg sad p\u00e5 en svalegang, hvor vi havde lejet en lejlighed, fordi det var det eneste sted jeg kunne finde internettet. Men desv\u00e6rre s\u00e5 betyder det ogs\u00e5, at det er lige ned til en parkeringsplads og en tennisbane. S\u00e5 det m\u00e5 vi alts\u00e5 leve med at h\u00f8re p\u00e5 tennisspil og brummende biler. Gudskelov er der ogs\u00e5 noget naturlyde.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg og min kone bev\u00e6ger os heroppe og hopper ud af flyet, det er tre timer – med det samme, bliver jeg s\u00e5 lykkelig. Jeg bliver hver eneste gang s\u00e5 lykkelig over, at der findes noget s\u00e5 smukt som de her planter. Der er meget gr\u00f8nt, det er regnskov, det er et tropisk omr\u00e5de. Og s\u00e5 alle de her lyde – naturens koncerter – af b\u00e5de fugle og insekter, jeg-skal-gi’-dig, ska’ jeg. Som jo alts\u00e5 bare\u2026 P\u00e5 en eller anden m\u00e5de, jeg ved ikke hvorfor, men det g\u00f8r mig glad. Og det er d\u00e9r, det starter for mig.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg tror, jeg hev fat i dig her den anden dag – jeg lige sagde, ‘Hva’ s\u00e5 Mik, hvordan g\u00e5r det?’ Og s\u00e5 kunne jeg bare h\u00f8re de bekymringer, som du lige luftede fra vores lyttere ogs\u00e5. Og jeg skyndte mig at sige med det samme, at det er jo ikke d\u00e9r jeg er, for fanden. Der er der ogs\u00e5 noget andet i det her.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror, det er vigtigt ud over at k\u00e6re – jeg ved godt, at det hedder ‘care’, men jeg tror ogs\u00e5, man kan sige, at man kan ‘k\u00e6re’ om sine medmennesker. S\u00e5 vi kan godt k\u00e6re om vores medmennesker og v\u00e6re en del af noget st\u00f8rre. Men der skal ogs\u00e5 v\u00e6re pauser – vil jeg sige – til at du k\u00e6rer om dig selv, for at kunne gribe den her dag.<\/p>\n\n\n\n
Og der er det jo vigtigt\u2026 og jeg synes, det er fint, det du siger: at i virkeligheden, hvis du er passioneret om noget, og du besk\u00e6ftiger dig med det, ja, s\u00e5 er du godt p\u00e5 vej til at f\u00e5 et godt og lykkeligt liv.<\/p>\n\n\n\n
Men der er ogs\u00e5 alle de andre punkter, hvor en passion, som for eksempel den passion jeg har, ikke altid lige omhandler, at jeg skal v\u00e6re omsorgsfuld for andre mennesker. Der er jeg omsorgsfuld for mig selv.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er godt klar over, at du snakker om, at der er mennesker, som hovedsagligt, up front, ser ud til at arbejde der efter i deres udeliv omkring, at ‘jeg skal bare have penge og magt’. Men jeg har jo en oplevelse af, at der er et indeliv, som hverken du og jeg ved noget om, hvad der sker hos de der mennesker, som du tager en beslutning om, som et eller andet sted handler om at k\u00e6re om sig selv. Og at k\u00e6re om sig selv, hvis det starter d\u00e9r, hvis det starter om at man k\u00e6rer om sig selv, s\u00e5 tror jeg meget p\u00e5, at der er mulighed for at s\u00e5 spreder det ringe til at k\u00e6re om andre.<\/p>\n\n\n\n
Det er jo ikke alle, der har\u2026 Der er jo faktisk ogs\u00e5 nogle i verden, som jo p\u00e5 det n\u00e6rmeste ikke har andre muligheder end at starte med at k\u00e6re om sig selv. Jeg har rejst i Sri Lanka og andre dele af verden, hvor mennesker stort set ikke har oplysning om, hvad der sker udenfor deres lokalsamfund, deres landsby. S\u00e5 de starter med at k\u00e6re om sig selv. Alts\u00e5 ‘Jeg skal have noget at spise.’ Det er n\u00e6sten\u2026 Det er Maslows Behovspyramide, for fanden. S\u00e5 vi skal lige spise, f\u00f8r vi begynder overhovedet at kunne t\u00e6nke over at kunne g\u00f8re noget godt for andre. Der er nogle vilk\u00e5r p\u00e5 Jordkloden for os alle sammen, som der lige skal opfyldes f\u00f8rst, t\u00e6nker jeg.<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Men Christian, hvis jeg lige m\u00e5 v\u00e6re dj\u00e6vlens advokat, fordi nu sidder du der omgivet af sk\u00f8nne gr\u00f8nne planter og tropisk varme og den slags. Men der er vel ogs\u00e5 nogle slanger i det paradis? Eller hvad? Alts\u00e5 fordi man ved jo, at n\u00e5r du tager i troperne, s\u00e5 er der pludselig ogs\u00e5 en hel masse meget mere farlige, ogs\u00e5 meget sm\u00e5 dyr. Og ting man kan blive stukket af eller blive br\u00e6ndt af og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Ja, jamen det er da rigtigt. Jeg vil bede dig om et ganske kort \u00f8jeblik at lige t\u00e6nke p\u00e5 at hele den her klode, the blue dot\u2026 s\u00e5 skal du t\u00e6nke p\u00e5, at liv p\u00e5 jorden er i konstant indbyrdes kamp om at sl\u00e5 ihjel. Det er et livsvilk\u00e5r. S\u00e5 i virkeligheden, som du starter med at bl\u00e6se den her ballon op og sige: ‘Hold da op – der er meget at v\u00e6re bange for!’ Jo, det er der da. Alts\u00e5, hvis jeg gerne, alts\u00e5 mig i Christian gerne vil overleve, s\u00e5 skal jeg da passe p\u00e5 nogle ting. Men jeg i Christian har den underl\u00f8bende en tanke om, at der skal v\u00e6re plads. Det er den der: ‘Jeg k\u00e6rer’, ‘Jeg har omsorg om ikke bare mine medmennesker alene, men ogs\u00e5 mine planter og dyr omkring mig.’ S\u00e5dan har jeg det, vitterlig. Jeg spr\u00f8jter ikke gift ude i min have, fordi der er skide edderkopper eller noget som helst.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg har det ogs\u00e5 s\u00e5dan, at n\u00e5r jeg snakker med folk heroppe i Far North Queensland, som har [en attitude i stil med:]\u2026 ‘Ja ja nu bor jeg her, s\u00e5 de der krokodiller – det er ikke s\u00e5 godt, dem er jeg selvf\u00f8lgelig bange for. De skal bare ned med nakken, ikk’?’<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 der har jeg en anden tankegang til det. For jeg synes, der er plads til os alle sammen. Og selvf\u00f8lgelig, hvis det var mig, der havde et lille barn, der kravlede rundt [ved flodbredden], s\u00e5 ville jeg da bare s\u00f8rge for, at det skal det lille barn ikke!<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan fort\u00e6lle jer, at min datter, da hun var halvandet-to \u00e5r gammel, s\u00e5 havde jeg hende med ned\u2026 Jeg boede p\u00e5 det tidspunkt p\u00e5 Sj\u00e6lland. Og s\u00e5 er der et lille sted, der hedder Stevns, og der kendte jeg en person, som havde et terrarie. Alts\u00e5 han havde skole og alt muligt andet – for at se p\u00e5 slanger og alt s\u00e5dan noget. Vi havde det supergodt sammen, fordi vi havde den samme interesse omkring reptiler.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg havde den her deal med Sara – en lille pige p\u00e5 halvanden \u00e5r, der sad i en klapvogn. Hun skal den-undelynende ikke v\u00e6re – n\u00e5r hun bliver voksen – bange for slanger. Hun skal have en forst\u00e5else af, at de har en rettighed til at v\u00e6re der, ligesom os mennesker. Men de har deres plads, og vi har vores plads. S\u00e5dan er det.<\/p>\n\n\n\n
Og den eneste m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5, det er at formidle til hende med det samme – ikke det d\u00e9r ‘Uuuh, pas p\u00e5, den skal v\u00e6k!’ og ‘Uuuh, det er ul\u00e6kkert!’, eller hvad.. Det er at tage den her klapvogn, og jeg laver en aftale med ham og min gode ven nede p\u00e5 Stevns, og k\u00f8rer klapvognen ud til ham, og s\u00e5 siger jeg, ‘Se! Sara, for helvede’ – og der er jo ikke mange ord i hende p\u00e5 det tidspunkt, men ‘Pr\u00f8v at se!’ Hun sidder med sin sut i munden, og s\u00e5 r\u00e6kker hun h\u00e5nden ud, for det var godt nok sjovt med den der lange tunge, der kom ud – tve-delt.<\/p>\n\n\n\n
Det var en stor pythonslange p\u00e5 fire meter, som blev holdt, men hun er naturlig interesseret. Alle menneskeb\u00f8rn er naturligt interesseret i alt levende. Alle reaktioner, som der bliver p\u00e5duttet dem, alts\u00e5 mor og far: ‘Ouh! Det skal vi passe p\u00e5!’ og s\u00e5dan noget – det kommer til at forf\u00f8lge dem resten af deres liv som sm\u00e5 programmer, der v\u00e6lger om de skal v\u00e6re angst for det ene eller andet, om der s\u00e5 er hvepse eller hvad det er.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5, er der ikke nogle slanger i paradis? Ikke rigtigt for mig. Slanger i paradis er m\u00e5ske mere\u2026 For jeg troede da, at du begyndte at sige det – der sad jeg med f\u00f8lelsen, at der er nogen, og det er mennesker, som er greedy. Det er jo menneskelige egenskaber. Der er altid mennesker, der er greedy.<\/p>\n\n\n\n
Heroppe er de ramt af elementerne. Her taler vi om, at der er cykloner. Det er skide godt, at Christian tager herop i juni m\u00e5ned, for det ser flot ud, ikk’? Men der er alts\u00e5 ogs\u00e5 andre tidspunkter p\u00e5 \u00e5ret, hvor det er overhovedet ikke flot. For s\u00e5 er der to meter vand, cykloner og alt muligt andet. Men det, jeg vil sige med det – i forhold til slangen i paradiset – det er det tidspunkt, hvor der s\u00e5 kan komme mennesker op. Det er det, de stort set lever af, de mennesker der. Det er turisterne. Og de her turister, der kommer op\u2026 Der er turister – s\u00e5dan nogle som mig – og s\u00e5 er der turister, der bare lige skal op og have noget varme, og s\u00e5 er der turister, som skal fyre den af med at v\u00e6re rigmand p\u00e5 rigmand i store yachts. ‘Fuck det der Great Barrier. Vi smider bare et stort anker ned i ryggen p\u00e5 det hele’, og s\u00e5dan noget. Det er det, jeg troede, du sagde med slanger i paradis. Ikke et sm\u00e5 insekter.<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Christian, det er tankev\u00e6kkende, fordi det er jo i virkeligheden rigtig meget af det, som vi kan v\u00e6re bekymret omkring, n\u00e5r vi kigger p\u00e5 verden og fremtiden og alle de ting – det er jo i virkeligheden ikke naturen og de der frygtelige katastrofer, som vi skal frygte. Nej, det er menneskene, vi skal frygte, fordi det er jo dem, der render rundt og laver unoder, kan man sige, fordi n\u00e5r der ikke er mere mad, eller n\u00e5r tingene falder fra hinanden i forhold til vores demokrati, og den slags, s\u00e5 er det, at der begynder at komme pistoler og v\u00e5ben p\u00e5 banen. Og s\u00e5 er vi alle pludselig hinandens fjender i stedet for venner.<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Er det ikke vildt, Mik? Er det ikke vildt at t\u00e6nke p\u00e5, at menneskearten i virkeligheden er p\u00e5 vej til at udslette sig selv? Og s\u00e5 kunne du m\u00e5ske sidde og t\u00e6nke p\u00e5, at der er jo krige og klimaforandringer. Det er ikke det, jeg mener. Det er ikke p\u00e5 grund af det – at jeg t\u00e6nker p\u00e5 klimaforandringer. Fordi vi er ved at udslette os selv p\u00e5 to m\u00e5der. Det er s\u00e5dan en tanke, jeg har:<\/p>\n\n\n\n
Hvis du skal bevare populationen i et land, s\u00e5 skal man have et gennemsnit p\u00e5 2,1 barn. Og i \u00f8jeblikket er alle vestlige lande\u2026 og nogle ekstremt meget mindre – Kina er jo helt langt, langt nede p\u00e5 1,2 eller 1,4. Og det g\u00e5r bare nedad – i forhold til vores lyst at g\u00e5 i gang. Om det er s\u00e5 fordi, vi lever i en kultur, hvor det er der ikke lige r\u00e5d til\u2026 eller det er der ikke lige. Men hvis du bare kigger langsigtet, og det kan man godt g\u00f8re, n\u00e5r man er s\u00e5dan en som mig, som t\u00e6nker p\u00e5 evolutioner, hvorn\u00e5r ting sker og alt muligt, s\u00e5 er det jo ikke en skid med 100 \u00e5r. Alts\u00e5 hvis du bare tager 1.000 \u00e5r, s\u00e5 er der bare ikke mennesker tilbage, hvis vi ikke lader v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Hvis vi ikke, ja, rent ud sagt g\u00e5r i seng med hinanden og laver b\u00f8rn. Det er jo den ene ting, jeg synes, at alts\u00e5 udover det her med krig og klimaforandringer, som jeg ikke tror p\u00e5, at det er det der udstilles. Jeg tror simpelthen, at vi ikke laver nok b\u00f8rn. Og det n\u00e6ste ting, som jeg kan se, og det tror jeg, det var dig, der sendte mig et link p\u00e5 et tidspunkt, der handlede om, alts\u00e5 hvis man laver test i vores s\u00e6d, alts\u00e5 mindre s\u00e6d, s\u00e5 kan man fandme finde plastikmaterialer inde i det. Men ikke det stort mindre, det jeg m\u00e5ske vil sige, det er, ja okay, vi har open body ikke med dem \u00f8rene lyst til og sige, at nu skal vi lige viderebringe arten, alts\u00e5 i hvert fald den hastighed der skal til for at forblive den antal vi er.<\/p>\n\n\n\n
Det n\u00e6ste som er endnu v\u00e6rre, det er: vores forplantningsevne er ikke god nok l\u00e6ngere. Alts\u00e5 alt det vi spiser, alt det vi ind\u00e5nder, alt det vi drikker, g\u00f8r faktisk i virkeligheden det – slangen i paradis. Alts\u00e5 igen mennesket. Det er simpelthen det, vi skal v\u00e6re bange for. Det er ikke de her sm\u00e5 insekter. De skal sgu nok overleve. Det kan jeg love dig for. Det er ikke dem, vi skal v\u00e6re bange for.<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
S\u00e5 Christian, det er jo alts\u00e5 noget skidt, kan man sige. Men der er heldigvis ogs\u00e5 gode historier og ting, der er ved at vende. Og det synes jeg er vigtigt, at man ogs\u00e5 f\u00e5r fortalt det i samme \u00e5ndedr\u00e6t. Og en af dem er for eksempel, at der jo er mennesker, der g\u00e5r og eksperimenterer med, hvordan man kan lave andre m\u00e5der, hvor man kan lave ting, man kan pakke ting ind i. Alts\u00e5 i stedet for at bruge plastik, som jo er genereret af olie og en industri, der bygger p\u00e5 stadigv\u00e6k de fossile br\u00e6nsler og alt den slags. Men nej, man kan lave plastik lige s\u00e5 godt ved at tage noget tang og s\u00e5 pulverisere det og s\u00e5 f\u00e5 et produkt ud af det som har de samme egenskaber som plastik. Men med den forskel at det ikke ligger ude i naturen i 200 \u00e5r eller g\u00e5r ind i vores krop som mikroplastik til sidst. Nej, det bliver nemlig optaget. Det er organisk og det bliver optaget i naturen ligesom blade, der ligger og visner.<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Jeg synes simpelthen det her er s\u00e5 vildt. Jeg kunne godt have \u00f8nsket, at det var mig, der opfundte det. Jeg har et lille firma, der hedder C-Australia. Men t\u00e6nk hvis jeg havde opfundet ‘C-weed as Plastic’ – det havde v\u00e6ret ekstremt fedt. Men jeg er bare glad for, at der er nogen, der har opfundet det. Men vi g\u00e5r den rigtige retning i forhold til det.<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Ja, alts\u00e5 der er en hel masse gode l\u00f8sninger derude. Det handler s\u00e5dan set bare om at f\u00e5 sat skub i tingene. I virkeligheden ogs\u00e5 vores regeringer – vores regeringer bliver n\u00f8dt til at f\u00e5 \u00f8jnene op. Og hvis ikke de kan f\u00e5 \u00f8jnene op, s\u00e5 m\u00e5 vi mennesker derude jo skubbe lidt til. Og det kan vi g\u00f8re hver eneste gang, der er et folketingsvalg, for eksempel.<\/p>\n\n\n\n
Og det er i virkeligheden der, tingene starter. For mig er der jo rigtig mange ting, der starter lige pr\u00e6cis der. Og det er en l\u00e6ngere historie, men jeg synes, Christian, at alt den snak, vi lige har haft nu, den leder perfekt hen til det n\u00e6ste, der skal ske her i Grib Dagen podcasten. Fordi det er jo, alts\u00e5, n\u00e5r du snakker om det der med, du har v\u00e6ret i Sri Lanka og set, hvordan folk er sig selv n\u00e6rmeste i forhold til overlevelse. Der har vi jo alts\u00e5 gang i noget her i vores Grib Dagen, fordi vi begynder at \u00e5bne op for, at Grib Dagen er ikke kun noget, der foreg\u00e5r i Australien. Der er folk, der er is\u00e6r danskere, som er ude rundt omkring i andre steder i verden, og som ogs\u00e5 er i fuld gang med noget, man kan sige, der k\u00f8rer meget parallelt p\u00e5 et parallelt spor i forhold til de ting, vi laver her.<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
\u00c5ndedr\u00e6ttet i det her\u2026 Det er meget fint, at jeg starter med at sige, ‘Sikke du puster en ballon op og snakker om alt det der med at k\u00e6re om andre mennesker, have omsorg for andre mennesker.’ Og s\u00e5 ind, hvor jeg s\u00e5 lige som siger lidt, det er, men det er ogs\u00e5 lige mig selv til at starte med.
Og jeg synes, min gode ven i Kenya er et stjerne-eksempel p\u00e5, hvordan han som et enkelt menneske f\u00f8ler et eller andet i sig selv hjemme fra Danmark af, hvor han boede, til hans bev\u00e6gelse ned til Kenya for at hj\u00e6lpe andre mennesker.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 nu tager vi et spring her fra Australien op til \u00e6kvator, n\u00e6rmere betegnet Kenya, i Afrika, hvor Carsten bor.<\/p>\n\n\n\n
Jingle: (23:38)
Grib Dagen i Afrika<\/p>\n\n\n\n
Carsten Willersted:
Der er et par ord hernede, som betyder rigtig meget. Det ene af dem er taknemlighed. Taknemlighed kan godt lyde som en floskel, is\u00e6r n\u00e5r man n\u00e6vner det for danskere – for at bruge den referenceramme. Jamen, man skal v\u00e6re taknemlig for det, n\u00e5r man st\u00e5r op om morgenen, n\u00e5r man ikke er syg. Man skal v\u00e6re taknemlig for, om man er rask og hvad det nu er. Taknemlighed f\u00e5r man for noget at spise. Det kan godt lyde som lidt fort\u00e6sket begreb.<\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r man befinder sig i den her del af verden, hvor ingen kender morgendagen f\u00f8r solen g\u00e5r ned, som et gammelt ordsprog siger, der fylder taknemmighed utrolig meget. Man siger tak for ting, som vi i en dansk kontekst nok vil tage for givet. Og det er for eksempel noget med mad. Den periode, hvor jeg har v\u00e6ret hernede, har vi v\u00e6ret frygtelig ramt af t\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n
Hungersn\u00f8d. Jeg har v\u00e6ret ude og aflevere n\u00f8dhj\u00e6lp. Jeg har v\u00e6ret s\u00e5 heldig og privilegieret for at v\u00e6re med til. Ja, der kan man godt sige, at man g\u00f8r en forskel. Der g\u00f8r du virkelig en m\u00e6rkbar forskel. Det vil sige, at alt det LORT, jeg har set hernede, at se folk, der sulter – det er det v\u00e6rste. Det er s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5, og det er s\u00e5 sv\u00e6rt at kunne h\u00e5ndtere.<\/p>\n\n\n\n
Det er virkelig, virkelig ubehageligt. En desperation, og hvor man i \u00f8jnene p\u00e5 de folk ikke kan se noget som helst. Der er bare fuldst\u00e6ndig tomhed. Derfor er der en taknemlighed for, n\u00e5r man f\u00e5r noget at spise. S\u00e5 man bliver ikke bordb\u00f8n, den ville man nok kalde det i Danmark, men man har en taksilse hver gang man f\u00e5r noget at spise. Det synes jeg egentlig er en meget smuk tanke.<\/p>\n\n\n\n
Fordi man v\u00e6rds\u00e6tter det, man f\u00e5r. Og den taknemmighed er alt overskyldende, uanset hvor du er. Tak fordi man kom hjem sikkert, tak fordi vi har haft en god dag, eller tak fordi I har tid til at m\u00f8de os. Man takker rigtig meget, igen, fordi man ikke tager tingene for givet.<\/p>\n\n\n\n
Det er den ene ting og s\u00e5 den anden ting, som man ogs\u00e5 skal l\u00e6re en hel del af, og som ogs\u00e5 er sv\u00e6rt for rigtig mange mennesker, det er at v\u00e6re ydmyg. Og ydmyghed er\u2026 eller beskeden, eller hvad man kan bruge af sammenlignelige ord. Men hernede p\u00e5 kontinentet har det en helt anden betydning end s\u00e5 mange andre steder. Vi bruger jo i dansk kontekst, der pr\u00f8ver vi det her med janteloven. Hvis der er nogen, der ligesom stikker n\u00e6sen meget frem, s\u00e5 bliver de sl\u00e5et i hovedet og f\u00e5r videre. ‘Du skal lige tilpasse dig m\u00e6ngden, ikk’?!’.<\/p>\n\n\n\n
Hernede er man meget ydmyg, s\u00e5 uanset hvilken baggrund man kommer fra eller hvad man har, er man meget ydmyg. Man praler ikke ret meget. Man er i sin tilgang til andre mennesker meget ydmyg. Som er en sv\u00e6r ting, n\u00e5r man kommer til – s\u00e5dan \u00e9n som mig, som kommer ud fra. Jeg vil ikke sige jeg har store armbev\u00e6gelser, men jeg f\u00e5r altid at vide, at man kan h\u00f8re mig f\u00f8r man kan se mig. S\u00e5 jeg har lidt sv\u00e6rt ved at skue mig i m\u00e6ngden, og jeg er m\u00e5ske personificeret i modsat af at v\u00e6re ydmyg.<\/p>\n\n\n\n
Men den proces, og de \u00e5r jeg har v\u00e6ret boet hernede, har jeg virkelig v\u00e6ret igennem s\u00e5dan en ting, hvor jeg l\u00e6rer at v\u00e6re meget mere ydmyg. Det har v\u00e6ret med til at forandre mig. Jeg kan m\u00e6rke det, n\u00e5r jeg kommer, is\u00e6r n\u00e5r jeg kommer hjem til Danmark: Jeg er meget mere ydmyg, n\u00e5r jeg ser p\u00e5 alt det der sker. Og jeg kan ogs\u00e5 godt m\u00e6rke noget af den respekt eller forst\u00e5else, som rigtig mange sorte mennesker har overfor for hvide mennesker, fordi man t\u00e6nker, at ‘de er lidt overmennesker’. De har s\u00e5 mange ting, og de kan s\u00e5 mange ting. Og den kan jeg godt m\u00e6rke, over \u00e5rene er jeg ogs\u00e5 blevet ramt af, s\u00e5 n\u00e5r jeg kommer hjem p\u00e5 ferie, eller kommer tilbage til Danmark p\u00e5 ferie, s\u00e5 er det virkelig s\u00e5dan\u2026 Wow! Wow, alt det lys der er. Wow, ej, har I to biler?<\/p>\n\n\n\n
Virkelig blive ramt af den der f\u00f8lelse af ydmyghed. Men det er to ord, der fylder rigtig meget. Sammen med et tredje ord, og det er gl\u00e6de. Det er fuldst\u00e6ndig umiddelbar gl\u00e6de. Og noget af det som\u2026 Ja, som man kan sige, et af mine m\u00e5l, n\u00e5r jeg rejser rundt med g\u00e6ster – uanset, hvor det s\u00e5 er henne i Afrika – det er, at de lige skal v\u00e6re med til at opleve. Og s\u00e5 forh\u00e5bentlig tage den med hjem og v\u00e6re med til at pr\u00e6ge derhjemme. Og det er den der gl\u00e6de, den der fuldst\u00e6ndig umiddelbare gl\u00e6de, som er altid s\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende. Og det er s\u00e5 smittende. Det er helt fantastisk. Og det er virkelig noget, som jeg ikke har oplevet andre steder.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 det er imponerende. Uanset hvor lidt du har, eller hvordan du bor, eller hvad du laver, s\u00e5 er der altid plads til et stort smid. Der er altid plads til at man lige kan danse lidt. Der beh\u00f8ver ikke engang v\u00e6re noget musik. Og du kan altid – is\u00e6r for kvindernes vedkommende – du kan altid svinge rundt med rumpetten, uanset i hvilken st\u00f8rrelse eller facon eller form den kommer i. Det er virkelig fantastisk. Og det er simpelthen s\u00e5 smittende.<\/p>\n\n\n\n
[MUSIK]<\/p>\n\n\n\n
Derfor vil man ofte opleve, n\u00e5r man er hernede, og ogs\u00e5 som hvid, n\u00e5r man m\u00f8der de lokale, at det smitter. Alts\u00e5 den der\u2026 smil og gl\u00e6de, det smitter.<\/p>\n\n\n\n
Et af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg oftest f\u00e5r af mine rejsende, det er sp\u00f8rgsm\u00e5let om det her: ‘Carsten, hvordan kan det v\u00e6re, at de her folk er s\u00e5 glade, n\u00e5r de har s\u00e5 lidt?’<\/p>\n\n\n\n
Og der kigger jeg s\u00e5 hen p\u00e5 g\u00e6sten og siger, ‘Ved du hvad, jeg tror faktisk, du stiller det forkerte sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg tror, du skulle sp\u00f8rge dig selv, ‘Hvordan kan det v\u00e6re, at vi i vores del af verden, hvor vi har s\u00e5 meget, er s\u00e5 lidt glade?’<\/p>\n\n\n\n
Fordi hernede, hvor man ikke forventer ret meget, jamen s\u00e5 er man glad over den mindste lille ting. Og jeg tror ogs\u00e5, at n\u00e5r du lever i en verden, hvor der er s\u00e5 mange udfordringer p\u00e5 den ene og anden m\u00e5de, og hvor morgendagen ikke er givet, jamen – s\u00e5 lever du meget mere i nuet.<\/p>\n\n\n\n
Og det vil sige, at du er til stede nu og her. Du bekymrer dig ikke om i morgen, fordi du ved ikke, om du er der i morgen. S\u00e5 lige nu og her bliver du glad.<\/p>\n\n\n\n
Og et af de steder, hvor man\u2026 Alts\u00e5, man kan se det p\u00e5 mange m\u00e5der, men et af de steder, man\u2026 For eksempel, n\u00e5r man ser, hvor b\u00f8rn, det er, at hvis de f\u00e5r et stykke slik, der glemmer man\u2026 Man tager det med det samme. Man spiser det, fordi det er nu og her, man nyder \u00f8jeblikket. Man gemmer det ikke, og siger ‘Oh ja, n\u00e5r klokken nu bliver fem, eller n\u00e5r solen g\u00e5r ned, s\u00e5 kan jeg s\u00e6tte mig over ved tr\u00e6et.’ Fordi du ved ikke om den tid kommer. S\u00e5 du griber virkelig \u00f8jeblikket og nyder nuet.<\/p>\n\n\n\n
Og i en verden\u2026 igen for at bruge det som referenceramme – i Danmark, hvor rigtig mange mennesker er p\u00e5 lykkepiller og rigtig mange mennesker er deprimerede – og vi kigger hele tiden p\u00e5 hvordan kan vi g\u00f8re tingene meget mere effektive og effecient, og s\u00e5dan noget. Folk bliver stresset, og folk g\u00e5r ned med stress. Og hver gang man taler med nogen, jamen s\u00e5 er de jo alle sammen s\u00e5 stressede over det ene og det andet. Hold da op, ikk’!<\/p>\n\n\n\n
Og vi har ellers fors\u00f8gt at g\u00f8re vores tilv\u00e6relse i Danmark s\u00e5 enkelt som muligt. Du har maskiner til stort set alt. Du skal ikke g\u00e5 fem kilometer for at hente vand. Du skal ikke ud og f\u00e6lde tr\u00e6er for at f\u00e5 br\u00e6nde, s\u00e5 du kan lave mad. Du skal ikke st\u00e5 nede ved floden for at vaske t\u00f8j og lignende. Der er maskiner til det.<\/p>\n\n\n\n
Men vi har gjort det efter om s\u00e5 effektivt, at de fleste mennesker er n\u00f8dt til at tage knokle s\u00e5 meget, at de er ved at g\u00e5 ned og stress af denne her ting. Og s\u00e5 kigger man til den her del af verden, hvor der er s\u00e5 mange udfordringer i dagligdagen. Og s\u00e5 m\u00f8der du en befolkning, som m\u00e5ske ved f\u00f8rsteh\u00e5nds indtryk virker absolut som det modsatte af at v\u00e6re stresset. Som virker som om, at ‘Jeg har al tid i verden.’ Det her fantastiske ordsprog, ikk: ‘In the western world we have all the watches, but in Africa we have all the time in the world.’<\/p>\n\n\n\n
Og der er det\u2026 Det er her, hvor man t\u00e6nker: Hold da op! Der bliver lavet kurser p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs om meditation og yoga og l\u00e6re at v\u00e6re til stede i nuet og l\u00e6re at s\u00e6tte pris – og s\u00e5dan noget. Og s\u00e5, n\u00e5r du er hernede, s\u00e5 er du omgivet af det.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5dan er der jo er mange ting, og som jeg jo ogs\u00e5 kan h\u00f8re fra de g\u00e6ster, jeg f\u00e5r bes\u00f8g af og rejser med, som blandt andet oplever det her. Og siger, ‘Hold da op, hvor er der mange ting, vi kan l\u00e6re fra det her, vi kan tage med.’ Og det er jo ogs\u00e5 et af mine \u00f8nsker, et af m\u00e5lene, n\u00e5r jeg laver rejser i denne her del af verden, det er, at det er det her, de skal f\u00e5 med. Det kan man jo ikke skrive om i et rejseprogram. Det er noget, folk skal finde ud af, n\u00e5r de er her.<\/p>\n\n\n\n