[Magpie song]<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Grib!<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dagen<\/p>\n\n\n\n
[Musik]<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Grib Dagen for mig er, den-unde-lynende: det’ nu!<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
I mere end et helt \u00e5rti efterh\u00e5nden har jeg haft det her Steve Jobs citat st\u00e5ende p\u00e5 toppen af min Facebook-side: \u201cLad v\u00e6re med at leve i en illusion om, at du har noget at miste. Du er allerede n\u00f8gen,\u201d sagde Steve Jobs. \u201cDer er ingen grund til, at du ikke skulle f\u00f8lge dit hjerte.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Det er lige her og nu. Og det er s\u00e5dan et lykkepunkt for mig.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Grib!<\/p>\n\n\n\n
Christian:
‘Hvor mon den er, den r\u00f8de tr\u00e5d?’\u2026 Kan du huske den?<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Kim Larsen?<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Arrrr. Nu m\u00e5 du holde op! Shubidua.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
N\u00e5eh!<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Og hvorfor n\u00e6vner jeg lige den r\u00f8de tr\u00e5d? Det g\u00f8r jeg fordi det er p\u00e5 sin plads her i Grib dagen 10 – episode 10 – at fort\u00e6lle, at den r\u00f8de tr\u00e5d handler om det at v\u00e6re dansker i Australien – og alt det, det indbefatter.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og meningen med livet skal vi ogs\u00e5 tale om i Grib Dagen episode 10. Det er jo et emne, man kan sige vi har kredset om i alle de forrige 9 episoder af Grib Dagen. Men i dag, der f\u00e5r vi en ekspert p\u00e5 banen. S\u00e5dan \u00e9n, der forsker i DNA og livets opst\u00e5en – og hvad ved jeg – som virkelig forst\u00e5r noget om, hvad meningen med livet er.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Evolutions biolog – professor i evolutions biologi. Alts\u00e5 han er fantastisk, denne her mand her, i forhold til alt det, han besk\u00e6ftiger sig med inden for dette DNA-omr\u00e5de. Han er jo dansker, og jeg m\u00f8dte ham der ovre i Vestaustralien i sin tid, ja lang tid tilbage – i 2008. Og det var faktisk ogs\u00e5 d\u00e9r, hvor jeg m\u00f8dte andre mennesker, helt tilf\u00e6ldigt. Og det var blandt andet familien Rasmussen, som jeg tog ud til. Og dem kommer vi ogs\u00e5 til at h\u00f8re om i dag – i et lille klip ovre fra dem af. Men allerf\u00f8rst s\u00e5 skal vi en tur op i den nordlige hemisf\u00e6re til vores gamle f\u00e6dreland, Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib Danmark<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det er en lidt anderledes episode af Grib dagen, vi har med i dag, fordi jeg sidder i kontrolt\u00e5rnet, som Mik jo plejer at g\u00f8re, og jeg plejer jo at v\u00e6re i felten. Men nu er det Mik, der er i felten. Og han er ikke bare i felten, han sidder nemlig oppe i Danmark, hvor han kommer fra jo, s\u00e5 det bliver sp\u00e6ndende at h\u00f8re, hvad Mik har at rapportere om fra det gamle Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og ikke bare sidder jeg i mit f\u00f8deland, og i min f\u00f8deby, Aarhus, men ogs\u00e5 i det hus, som jeg voksede op i – siden jeg var ni \u00e5r gammel – i Risskov, lidt nord for Aarhus, hvor der er udsigt til skov og vand, og det hele er meget, meget smukt s\u00e5dan en augustdag her. Der er bl\u00e5 himmel, det er vindstille, og ja, det er jo som i min barndom, alts\u00e5 hvor man v\u00e5gner op om morgenen\u2026 Det eneste man lige tager p\u00e5, er nogle shorts, og s\u00e5 l\u00f8ber man ud i gr\u00e6sset i bare t\u00e6er – og lige en tur ned til vandet – at se om der er nogen krabber – eller om man lige skulle have en tur ned og v\u00e5gne op i det som regel altid rimeligt k\u00f8lige vand \u2026 Og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 nu her i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Det er smukt – Danmark i august. Ikke mindst den gr\u00f8nne skov, som er helt fantastisk med alle de gr\u00f8nne farver, som der jo er i en b\u00f8geskov.<\/p>\n\n\n\n
Samtidig s\u00e5 synes jeg ogs\u00e5, at det er sl\u00e5ende for mig, n\u00e5r jeg kommer fra Australien, hvor stille her er. Naturen\u2026 Christian, du taler altid om naturen. Jeg lover dig, jeg har virkelig lagt m\u00e6rke til denne her gang: s\u00e5 stille Danmark er i august. Jeg ved godt, at i for\u00e5ret s\u00e5 er der masser af fugle og s\u00e5dan noget. Men her i august m\u00e5ned, n\u00e5r det er vindstille og der er ikke et blad, der r\u00f8rer sig, s\u00e5 skal man alts\u00e5 lytte rigtig godt efter for at h\u00f8re et enkelt lille pip fra naturen. M\u00e5ske en due fjernt fjernt v\u00e6k, men det er s\u00e5 ogs\u00e5 det hele.<\/p>\n\n\n\n
Og det er s\u00e5dan set meget betegnende for, hvordan jeg oplevede, da jeg kom til Danmark – du ved, man kommer ind med flyveren, lander i Kastrup. Man ser alle de der fine vindm\u00f8ller, der st\u00e5r der i det bl\u00e5 vand lige uden for hovedstaden. Og s\u00e5 kommer man ind i et land, som er utrolig stille – og stilrent. Det hele er rent og glat.<\/p>\n\n\n\n
Man kommer s\u00e5dan lynhurtigt ned\u2026 s\u00e5 sidder man d\u00e9r og venter p\u00e5 et tog, s\u00e5 kommer toget. Der er n\u00e6sten ingen mennesker. Man g\u00e5r ind – finder en plads, og s\u00e5 triller man lige s\u00e5 stille ind mod Hovedbaneg\u00e5rden i K\u00f8benhavn. Og det er s\u00e5 fredeligt. Alts\u00e5. Det er virkelig det f\u00f8rste indtryk, jeg f\u00e5r, n\u00e5r jeg kommer til Danmark: Det hele er s\u00e5 fredeligt.<\/p>\n\n\n\n
Men, Christian, det hele er ikke s\u00e5 fredeligt, som det har v\u00e6ret, kan jeg love dig – i Danmark l\u00e6ngere, fordi der er kommet en ny faktor ind, som hedder, at Sverige har en hel masse kriminelle – man siger der er over 30.000 kriminelle med indvandrerbaggrund i Sverige, og de er alts\u00e5 begyndt at komme ind over gr\u00e6nsen p\u00e5 den m\u00e5de, at de bliver hyret som lejesoldater n\u00e6rmest og s\u00e5 render de rundt i Danmark og skyder p\u00e5 folk, som de er blevet hyret til at dr\u00e6be.<\/p>\n\n\n\n
Og der er noget med 25 mennesker, der er blevet enten skudt eller dr\u00e6bt her inden for det sidste halv \u00e5r, og det er p\u00e5 nyhederne hele tiden, hvordan disse de her svenske kriminelle raserer is\u00e6r i K\u00f8benhavn, og hvad man skal g\u00f8re ved det, selvf\u00f8lgelig.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 der er\u2026 apropos ‘slanger i paradiset’, s\u00e5 er der alts\u00e5 ogs\u00e5 kommet slanger i det danske paradis – i den fredelige og glatte overflade\u2026<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ugler i mosen!<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og ugler i mosen, pr\u00e6cis. Noget andet der bliver snakket meget om i nyhederne er ildsvind. Og det er jo noget, der ikke vil g\u00f8re dig glad at h\u00f8re, men det er alts\u00e5 s\u00e5dan, at i n\u00e6sten alle de danske farvande, der er fiskene fuldst\u00e6ndig forsundet. Og i stedet for er der s\u00e5dan en suppe af gr\u00f8nne alger.<\/p>\n\n\n\n
Ildsvind er jo noget, der dr\u00e6ber fiskene. Og det fordi algerne tager den ilt ud af vandet, som fiskene skulle have brugt. Og det betyder, at fiskekuttere st\u00e5r bare linet up inde i havnene. Man skal virkelig langt ud p\u00e5 \u00d8sters\u00f8en og i Nords\u00f8en for at finde fisk. Og det jo en trist snak, og det noget, bliver snakket rigtig meget om i nyhederne: ‘Hvad skal vi g\u00f8re? Hvordan f\u00e5r vi det her omstillet?’<\/p>\n\n\n\n
Og det den sidste ting, som jeg vil sige man snakker ufatteligt meget om i medierne hele tiden – og det er ordet ‘omstilling’. Is\u00e6r har man et helt begreb i Danmark nu – man taler om ‘Den Gr\u00f8nne Omstilling’. Og det er jo ikke den gr\u00f8nne alge-omstilling, men det er omstillingen til vedvejende energi og til b\u00e6redygtighed.<\/p>\n\n\n\n
Det er helt imponerende at komme fra Australien til Danmark og s\u00e5 se, hvor meget det fylder i medierne. Og ikke bare i medierne, men ogs\u00e5 i reklamerne. For eksempel p\u00e5 TV2, er masser af reklamer. To tredjedele af reklamerne handler om noget med den gr\u00f8nne omstilling. Det er banker og store kommunikationsvirksomheder, som fort\u00e6ller om, hvor gode de er til at hj\u00e6lpe med at f\u00e5 denne her Gr\u00f8nne Omstilling til at ske.<\/p>\n\n\n\n
Topnyhederne i denne her uge, var, at supermarkedspriserne er de h\u00f8jeste nogensinde i Danmark. Og s\u00e5 var der ogs\u00e5 en historie om, at prisen p\u00e5 gulv er den h\u00f8jeste nogensinde. Og hvad skyldes det? \u2026sagde reporteren: Det skyldes usikkerhed, det skyldes urolige tider.<\/p>\n\n\n\n
Og det nok det, kan sige, ligger lige under overfladen. Hvis man skal komme med en rapport om, hvad der sker i Danmark lige nu, s\u00e5 ligger Ukraine – og truslen fra den store bj\u00f8rn Rusland hele tiden lige under overfladen. Man har lige sat et nyt ministerium i gang for at sikre beredskabet i Danmark, og for sikre danskernes tryghed, som statsministeren sagde i en tale p\u00e5 Slotspladsen her forleden. Et ministerium for cyberangreb og for klimakrise. Og danskerne er jo ogs\u00e5 blevet bedt om at s\u00f8rge for, at de har proviant og vand til tre dage – s\u00e5 de kan klare sig, hvis pludselig vandet og str\u00f8mmen g\u00e5r. S\u00e5 skal man lige kunne klare sig i tre dage. Det er jo alts\u00e5 nye tider, at man bliver bedt om at g\u00f8re sig klar til det.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 der er en oprustning, og der er en utryghed i Danmark lige i \u00f8jeblikket, som is\u00e6r g\u00e5r p\u00e5 det med truslen fra Rusland.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 er der s\u00e5 ogs\u00e5 kommet for eksempel en ny minister\u2026 – i samme ombev\u00e6ring blev der s\u00e5 ogs\u00e5 \u00e5bnet op i et nyt ministerium for netop Den Gr\u00f8nne Omstilling. Og det der med, at man her i Danmark indf\u00f8rer tiltag, der – man kan sige – begr\u00e6nser skaderne p\u00e5 vores klima, det er noget, virkelig buldrer frem. Og det meget synligt i gadebillet, for jeg lover dig for, at der er sket en hel revolution i forhold til elbiler og elcykler og opladere og solpaneler og vindm\u00f8ller. Og den bevidsthed, der er i befolkningen omkring, at ‘Det er ikke noget, vi g\u00f8r som en form for symbol p\u00e5, vi g\u00e5r den rigtige retning.’ Nej, det er fordi, at nu tager vi faktisk klimakrisen alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
Der bliver snakket om det i nyhederne hver eneste aften. Jeg siger dig, Christian, hver eneste aften er der ikke bare, ‘nu kommer vejret’, nej, nu kommer vejret og klimaet. Og s\u00e5 bliver der snakket b\u00e5de vejr og det langsigtede klima blandet ind mellem hinanden, og s\u00e5 bliver der ogs\u00e5 snakket l\u00f8sninger. Der bliver givet gode eksempler p\u00e5 folk, har opfundet nye ting, eller nye trends, der foreg\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Og et andet symbol p\u00e5, hvor langt man er kommet i Danmark med Den Gr\u00f8nne Omstilling og med elbils-omstillingen, er at nu kan man oplade sin elbil p\u00e5 en tankstation. Det er jo noget, er helt n\u00e6rmest ut\u00e6nkeligt i Australien, at man skulle kunne k\u00f8re ind p\u00e5 en benzintankstation og oplade sin elbil. Det kan du her i Danmark. Og ikke bare st\u00e5r der s\u00e5dan to fork\u00f8lede standere, ligesom i Australien. Nej, der st\u00e5r m\u00e5ske 16 eller 20 af s\u00e5dan nogle opladere p\u00e5 de her steder, hvor man kan oplade sine biler.<\/p>\n\n\n\n
Og de oplader med en hastighed – jeg var s\u00e5dan helt ved at g\u00e5 bagover! – De er fem eller seks gange hurtigere end det allerhurtigste, du overhovedet kan f\u00e5 i Australien.<\/p>\n\n\n\n
Og det betyder, at skidtet fungerer. Det betyder, at flere og flere mennesker k\u00f8rer rundt i de her el-biler og har ikke noget der ligner det, vi i Australien kalder ‘range anxiety’. Nej. De k\u00f8rer bare, og n\u00e5r de skal oplade, s\u00e5 oplader de. Og det tager lige fem minutter, og s\u00e5 kan de k\u00f8re en to-trehundrede kilometer igen – og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 Den Gr\u00f8nne Omstilling er virkelig i gang i Danmark. Det f\u00f8les jo, der hvor jeg kommer fra, rigtig godt. Det er noget, der virkelig gl\u00e6der mig. Jeg f\u00f8ler faktisk lidt som om vi er tr\u00e5dt ind i en fremtidsdr\u00f8m. Det her er, hvordan Australien forh\u00e5bentlig en dag kan blive – om 10 eller 20 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Men – kom til Danmark og oplev, hvordan det er. Det er en god fornemmelse.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 vil jeg sige, flotteste m\u00e5ske n\u00e6sten, som man oplever, n\u00e5r man kommer som g\u00e6st fra Australien. Det er det her med, hvordan danskerne har tillid til hinanden. De har tillid til systemet, til regeringen, til politikerne og til hinanden. Og det er jo det, der skaber tryghed.<\/p>\n\n\n\n
Det er jo det, g\u00f8r, folk efterlader deres cykler ul\u00e5ste. At du ser folk, der bare g\u00e5r fra deres hus uden at l\u00e5se d\u00f8ren. Danmark er et samfund, er gennemsyret af tillid. ‘Trust’, som de kalder det i Australien.<\/p>\n\n\n\n
Og tillid, det er jo ogs\u00e5 noget med\u2026 alts\u00e5 ord som man ogs\u00e5 h\u00f8rer i medierne hele tiden – som samh\u00f8righed og f\u00e6llesskab. Og den gode gamle Grundtvig med hans andelstanke, den florerer! Alle steder taler man om andele og sharing. Alts\u00e5 det er jo ogs\u00e5 det med Den Gr\u00f8nne Omstilling at der er meget med delebiler og dele-dit og dele-dat.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 p\u00e5 et lidt h\u00f8jere niveau, s\u00e5 kan jeg ogs\u00e5 m\u00e6rke, hvordan danskerne er kanongode til det her med at diskutere ting. De har teknikker, s\u00e5 folk f\u00f8ler, de er blevet lyttet til, ogs\u00e5 selvom de er dybt uenige. N\u00e5r man ser en debat i medierne, s\u00e5 fornemmer jeg, at danskerne har udviklet nogle metoder, hvor de f\u00e5r s\u00e5dan nogle \u00e6rkemodstandere til at st\u00e5 i det samme rum og tale med respekt til hinanden – og med hinanden. De lytter til hinanden – eller de f\u00e5r i hvert fald lov til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til hinanden. I stedet for bare at og r\u00e5be hinanden eller kalde hinanden grimme navne.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 det er noget af det, der g\u00f8r, synes jeg, allermest indtryk, n\u00e5r man kommer til Danmark: det er det gode gamle ord d\u00e9r, med tryghed og tillid. Og det jo ogs\u00e5 noget, man h\u00f8rer, at Danmark er verdensber\u00f8mt for, fordi hvad f\u00f8rer det til i sidste ende? Jamen, det f\u00f8rer jo til, at i de der lykkem\u00e5linger, der ryger danskerne op i top som – i g\u00e5se\u00f8jne – ‘det lykkeligste folkef\u00e6rd’. Men det handler ikke kun om lykke, det handler ogs\u00e5 om en tilfredshed med tilv\u00e6relsen. Og den tilfredshed kommer fordi, at folk f\u00f8ler, der er ro p\u00e5, der er tryghed og tillid. Og der er hygge! Der er tid til hygge.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg kommer til Risskov, s\u00e5 er en dansk b\u00f8geskov for mig indbegrebet af b\u00e5de hygge og tryghed. Jeg elsker at ud i den skov og bare suge til mig af de smukke farver. Og s\u00e5 m\u00e5ske ogs\u00e5 den stillhed, der er. Fordi det er ogs\u00e5 noget positivt. S\u00e5dan meditativt, n\u00e6sten – at der er s\u00e5 stille ude i naturen.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r alt det er s\u00e5 sagt, Christian, s\u00e5 er der alts\u00e5 ogs\u00e5 en negativ historie, eller en negativ side af den medalje om tryghed. Og det er, at tryghed – det kan ogs\u00e5 nogle gange v\u00e6re n\u00e6sten for meget af det gode. Alts\u00e5 det kan blive s\u00e5dan omklamrende, som s\u00e5dan en dyne eller en sovepude, der bare l\u00e6gger l\u00e5g p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Og det er m\u00e5ske noget af det, jeg f\u00e5r allermest r\u00f8de knubber over, n\u00e5r jeg er i Danmark, det er\u2026 Hvor man h\u00f8rer det hele tiden diskuteret i nyhederne – det er ordet ‘hverdag’. Danskerne elsker at tale om deres hverdag, og de f\u00f8ler virkelig, hverdagen er vigtig for dem. De skal ‘forsvare hverdagen’. Og jeg t\u00e6nker s\u00e5dan lidt, ‘\u00c5h nej nej, lad mig komme v\u00e6k! Jeg gider ikke at v\u00e6re i det her hverdags-Danmark!’
S\u00e5 n\u00e5r man har v\u00e6ret her en m\u00e5ned p\u00e5 de her breddegrader, s\u00e5 kommer der ogs\u00e5 et tidspunkt, hvor man f\u00f8ler sig m\u00e6t af den der tryghed, og al den der renlighed og str\u00f8mlignethed. Og man f\u00e5r lyst til at bare hoppe op p\u00e5 den f\u00f8rstkommende flyver og komme tilbage til Australien, hvor tingene er s\u00e5dan m\u00e5ske lidt mere r\u00e5t, og det er lidt mere, hvad skal man sige, som det Vilde Vesten, eller s\u00e5dan lidt\u2026 og rejse tilbage i tiden m\u00e5ske. Tilbage til den utrygge natur med hajer og slanger, og jeg ved ikke hvad, og en masse fugle, der skr\u00e6pper, og jo, og st\u00f8j, og forurenende biler – alts\u00e5 det er ikke fordi jeg savner dem, men alts\u00e5\u2026 Der er noget omkring alle de ting, der foreg\u00e5r i Australien, som ikke er rent og glat og p\u00e6nt, men som er levende, og som holder pulsen oppe. Det er noget af det, som jeg savner, n\u00e5r jeg har v\u00e6ret en m\u00e5ned i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Christian: (15:16)
Hold da op, Mik. Jeg har bare kunne holde min mund i de sidste 12 minutter, men nu kan jeg ikke holde det tilbage l\u00e6ngere, for jeg har meget at sige til alt det, du har sagt. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Men\u2026 Jeg bor jo i Australien, ligesom dig selv, og jeg kunne h\u00f8re det der, hvad du siger, at du savner lidt at komme hjem til ‘cowboy-landet’, om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige.<\/p>\n\n\n\n
Det kan jeg godt forst\u00e5, fordi jeg har pr\u00e6cis den her oplevelse med at bo her i cowboy-land.<\/p>\n\n\n\n
For det f\u00f8rste vil jeg sige, at Australien er 183 gange st\u00f8rre end Danmark. Og har en population, alts\u00e5 en befolkning p\u00e5 det, der svarer til\u2026 jeg tror, er det, fire-fem gange Danmarks st\u00f8rrelse. S\u00e5 der er rigeligt plads til mennesker. Det skal jeg da lige hilse og sige.<\/p>\n\n\n\n
Og i den forbindelse kan man sige, at s\u00e5 er der ogs\u00e5 rigtig meget plads til det, som jeg rigtig godt kan lide – det, der hedder ‘endorphin indspr\u00f8jtningen’, nemlig naturen. Og naturen for mig er jo ikke, som du siger, s\u00e5dan en dejlig b\u00f8geskov, hvor der er ingen lyd. For mig handler naturen og en sund natur om, at der rent faktisk er lyde. Og det er selvf\u00f8lgelig dyrelyde, jeg snakker om. Alts\u00e5 fugle og insekter og s\u00e5 videre. Og dem er der rigeligt af her. Det er det, vi kalder biodiversitet. Den er enormt stor – kontra det, der er i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Og lige hvis jeg m\u00e5 parkere lidt ved den der biodiversitet, fordi det der med, at der egentligtaget er mulighed for\u2026 at der er s\u00e5 meget liv derude, andet end det vores art, alts\u00e5 os mennesker, det handler jo rigtig, rigtig meget om at der er plads til det.<\/p>\n\n\n\n
I Danmark, der siger man jo, at det er cirka 97 procent af Danmarks areal, der er bebygget, alts\u00e5 med veje og huse og jeg-ska’-gi’-dig-ska’-jeg, men ogs\u00e5 i landbrugsarealer og ja, b\u00f8geskoven, er beplantet. Men de her store, store m\u00e6ngde af landbrugsarealer, det jo det, der bliver g\u00f8det. Det er kv\u00e6lstof, der kommer alt for meget ud af. Og n\u00e5r vi s\u00e5dan har plantet det hele til i Danmark, s\u00e5 meget som det nu er, s\u00e5 vil alt det, hver gang det regner og s\u00e5 videre, s\u00e5 skyller man jo alt det her ekstra kv\u00e6lstof ud. Og s\u00e5 f\u00e5r vi det, som du snakker om, og som \u00e5bentbart er topic i Danmark og har v\u00e6ret det i nogle \u00e5r, ved jeg: at s\u00e5 f\u00e5r vi iltsvind ude i fjorde og \u00e5er, og jeg ska’ gi’ dig ska’ jeg.<\/p>\n\n\n\n
Og det g\u00f8r jo bare, at de her gr\u00f8nalger, de bare lever godt og \u00e6der alt ilten, og derfor er der ikke nogen dyr, kan leve der. Det er rigtig s\u00f8rgeligt at se.<\/p>\n\n\n\n
Jeg synes, at\u2026 da, sidste gang jeg var i Danmark, der kunne jeg fornemme, at man havde meget, meget OBS ved have brillerne p\u00e5 i forhold til, at nu skal vi alts\u00e5 lige have en gr\u00f8n omstilling – i hvert fald Den Gr\u00f8nne Omstilling omkring naturen, der handler rigtig meget om, at m\u00e5ske skulle se og f\u00e5 rettet lidt op p\u00e5 den her biodiversitet i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Det var meget fedt at se, fordi det handler b\u00e5de om at private boliger, alts\u00e5 parcelhuse og s\u00e5dan noget, som kan g\u00e5 op og banke p\u00e5 hos kommunen, og s\u00e5 sige, ‘Jeg kan lige f\u00e5 en pose fr\u00f8, og s\u00e5 kan jeg plante nogle vilde planter’. Og jeg kunne ogs\u00e5 godt se det i gr\u00f8ftekanter og s\u00e5 videre. For der havde kommunerne ogs\u00e5 s\u00e5et og plantet oprindelige danske plantearter. S\u00e5 det er godt at se – i forhold til biodiversiteten.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg vil give dig fuldst\u00e6ndig ret, man er s\u00e5 langt mere fremme i forhold til elbiler og elcykler og kan have standere og alt det der, du snakker om. Men der er jo den der\u2026 vi skal lige huske p\u00e5. Og landet er s\u00e5 rigtig stor som det her cowboyland er, s\u00e5 er det alts\u00e5 rimelig sv\u00e6rt at f\u00e5 det f\u00f8rste indhente energi, kan smides ud via s\u00e5 transmission towers lang-pokker-i-vold alle mulige steder. Det er en meget, meget dyr ting, og det er ogs\u00e5 en sv\u00e6r ting at g\u00f8re. Men man er jo i gang her i en gr\u00f8n omstilling, ikke i samme hastighed, men den er man i fuld gang med.<\/p>\n\n\n\n
Jeg blev meget overrasket over her for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden, det kan godt fort\u00e6lle dig, at i South Australia regner man med at i 2030, det er da ikke\u2026 der er ikke s\u00e5 lang tid til, s\u00e5 skal man v\u00e6re fuldst\u00e6ndig renewable [vedvarende energi]. Det er alt sammen renewable. Og det synes jeg er sp\u00e6ndende.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Mmm! Og jeg kan ogs\u00e5 lige indf\u00f8je, at her forleden s\u00e5 var Tasmanien op p\u00e5 at levere 102 procent elektricitet fra renewables, alts\u00e5 fra vind- og vandkraftv\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det er jo fantastisk. Jeg er sikker p\u00e5, at det skal nok komme. Og det der selvf\u00f8lgelig er, desv\u00e6rre, det er den infrastruktur, der skal til for at have ladestandere og s\u00e5 videre til elektriske biler. Men lige pr\u00e6cis det her med elektriske biler, det er jeg ogs\u00e5 helt p\u00e5 r\u00f8ven over. Nu blev de bare kastet ind med – i \u00e5r – cirka 40 forskellige slags elektriske biler fra Kina blandt andet og s\u00e5 videre. S\u00e5\u2026 Det skal nok komme. Ro p\u00e5, vil jeg sige.<\/p>\n\n\n\n
Hvis jeg lige kan komme med en kommentarer omkring det, som du siger med, at “der er tillid i det danske samfund”. Jeg boede jo i 45 \u00e5r i Danmark, og har selvf\u00f8lgelig rigtig mange gode venner og familiemedlemmer, som bor mestendels p\u00e5 Dj\u00e6vle\u00f8en, som man vil sige, n\u00e5r man er s\u00e5dan \u00e9n som dig, fra Aarhus. Der er mange, som bor i K\u00f8benhavnsomr\u00e5det, s\u00e5 der nogle, der bor i Vestegnen, og nogle bor nede i K\u00f8ge, og nogle bor i Ringsted og s\u00e5 videre. Og jeg kan bare huske, og jeg ved det er s\u00e5dan, at den der tillid, som du snakker om, og den tryghed, den er ikke helt lige s\u00e5 stor, som du siger, at du oplevede p\u00e5 en m\u00e5neds tur i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg kan sige dig, alts\u00e5, det handler om, at cykler bliver stj\u00e5let. Der er simpelthen direkte organiserede bander, tyveri-bander, der kommer\u2026 ikke fra Danmark, men udefra, og henter dem og smider dem ind i biler og s\u00e5 ryger de ned til Rum\u00e6nien og alt muligt andet.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 man bliver n\u00f8dt til at l\u00e5se, og det g\u00f8r ogs\u00e5, at man kan se det p\u00e5 forsikringsselskabspriserne. Det er s\u00e5 dyrt, og det handler om, der er virkelig gang i det der utryghed. S\u00e5dan er det bare desv\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nkte lidt over, da du sagde det der med\u2026 – nu vi taler om kriminalitet, at hold da op! Nu valfarter de over, de bliver hyret fra Sverige af, de der kriminelle bander. Ja, det er rigtigt. Men hvem bliver de hyret af? Det jo nogle danskere, sidder og hyrer dem. S\u00e5 der ligger en eller anden tanke om\u2026 at der sidder nogen i Danmark. Jeg ved ikke, hvem der er. Men der er jo nogen, hyrer dem. Og det, synes jeg ikke, er direkte udtryk for et ‘lykkeligt samfund’. At der er nogen borgere i samfundet, der g\u00f8r selv den tjeneste at hyre kriminelle bander til at g\u00f8re alt muligt. Endda at skyde folk. S\u00e5 det er bare s\u00e5 min umiddelbare tanke omkring det.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og det er jo rigtigt, Christian. Selvf\u00f8lgelig er der altid flere eller mange historier, man kan fort\u00e6lle. Jeg fort\u00e6ller jo min historie, som er lidt en turisthistorie, kan man sige. Og det er jo s\u00e5dan, at n\u00e5r man kommer til et land, at den f\u00f8rste m\u00e5ned, s\u00e5 f\u00e5r man alle de der positive input. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r man bor i landet i l\u00e6ngere tid, at man finder ud af, s\u00e5 var det m\u00e5ske ikke helt. Men nu fik du s\u00e5dan lige et frisk, hvad skal man sige, et lille turist-view fra, hvordan jeg oplevede Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Jamen alts\u00e5, jeg forst\u00e5r det s\u00e5 udem\u00e6rket, fordi det er jo alts\u00e5 d\u00e9r, vi kommer fra, Mik. Der er s\u00e5 mange fede ting ved det. Det at jeg bor her i Australien, det er ikke bare, fordi det er guld og gr\u00f8nne skove, for der er det ikke overhovedet. Der er masser af ting at v\u00e6re nerv\u00f8se over, at v\u00e6re udtryg over. Men jeg vil sige et ord, som er en af de allervigtigste ting for mig personligt – og for min familie personligt – hvorfor i alverden vi er her. Jeg tror du kom til at sige det handlede om, at i Danmark, der er der jo regels\u00e6t og der er streamlinethed, og s\u00e5 videre. Jeg kan godt lide det modsatte, fordi det giver mig – inde i kroppen – den her f\u00f8lelse af en frihed. Jeg kan g\u00f8re hvad jeg vil. Der ligger simpelthen lige foran min n\u00e6setip muligheder, konstancer, du! Og jeg skal ikke argumentere histen og pisten, og jeg skal ikke leve op til alle mulige krav om det ene og det andet. Jeg kan simpelthen g\u00f8re det. Og det, alts\u00e5, det vil jeg proppe ind under det der store ord, der hedder frihed.<\/p>\n\n\n\n
Det er sjovt nok – det der med frihed. Ordet frihed, Mik. Jeg er jo NLP coach. Og n\u00e5r jeg coacher folk, s\u00e5 vil de gerne et eller andet. De vil gerne have en firehjulstr\u00e6kker – eller et eller andet. ‘Jeg ku’ godt t\u00e6nke mig det’ – okay! Og s\u00e5 begynder jeg s\u00e5 at sp\u00f8rge ind. Fordi i sidste ende er det jo en f\u00f8lelse: ‘Fordi s\u00e5 bliver jeg glad. Og s\u00e5 sker det\u2026 Og det er derfor, jeg gerne vil have det.’ Og til sidst, der er der \u00e9t ord, der altid popper frem. Og hvad er det, tror du, Mik?
Mik:
Frihed!<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Simpelthen! Og det er der jo ogs\u00e5 i Danmark, absolut! Men lige personligt for mig selv, kan jeg godt se, at strukturen i Danmark er sv\u00e6rere for mig at give den frihed, som jeg egentlig taget har nu.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Frihed – og s\u00e5 jo ogs\u00e5 det, som du ogs\u00e5 taler meget ofte om – muligheder for noget, man ikke lige havde regnet med. Det uforventede. Meget af det, som vi taler om i Grib dagen. Noget, som g\u00f8r \u00e9n glad, n\u00e5r der sker noget, som man ikke lige havde regnet med. Og s\u00e5 at det giver en god oplevelse. Men Christian, for at komme lidt videre i vores podcast her, s\u00e5\u2026 Du har jo talt med to personer, som har dansk baggrund, men ogs\u00e5 bor her i Australien, og I har netop talt om det der med det uforventede og tilf\u00e6ldighederne.<\/p>\n\n\n\n
Christel: (24:36)
Grib tilf\u00e6ldigheden<\/p>\n\n\n\n
Christian:
P\u00e5 et tidspunkt i mit liv, s\u00e5 opdagede jeg, at det er ret godt for mig at ops\u00f8ge uforventede oplevelser. Alts\u00e5 ting, som jeg ikke selv har kontrol over. Fordi n\u00e5r jeg er der, s\u00e5\u2026 alle de der tilf\u00e6ldigheder, der jo hele tiden findes omkring en, giver mig en mulighed for at f\u00e5 oplevelser. Det kan v\u00e6re oplevelser, som jeg kan bygge videre p\u00e5. Det kan v\u00e6re oplevelser, som jeg siger, det skal jeg da i hvert fald ikke. Men dog nye oplevelser.<\/p>\n\n\n\n
Og nogle gange er de oplevelser, som der opst\u00e5r af tilf\u00e6ldighederne, det er en oplevelse at m\u00f8de nyt menneske. Og jeg havde s\u00e5dan en oplevelse tilbage i 2008, hvor jeg boede i Vestaustralien i Perth. Min datter og jeg var i en situation, hvor vi t\u00e6nkte, ‘Nah, nu har boet her lidt over et halvt \u00e5r i Australien, og m\u00e5ske skulle vi lige pr\u00f8ve at hvad det der skandinaviske hus i den tid er for noget.’ Vi k\u00f8rte derud. Og lige den dag, tilf\u00e6ldigvis, skulle der klarg\u00f8res til en 75-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. Den her f\u00f8dselsdag var Tove, som blev 75. Hendes familie var der, og de stod og d\u00e6kkede bordet og klargjorde til festen, der skulle foreg\u00e5 om aftenen. Jeg havde en snak med den ene s\u00f8n, han hedder Ken, og det blev faktisk s\u00e5 starten til vores venskab med familien Rasmussen i Perth.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har s\u00e5dan en betragtning af livet som en lang k\u00e6de best\u00e5ende af mange sm\u00e5 k\u00e6deled. Og det d\u00e9r m\u00f8de med familie Rasmussen er helt klart et del af den k\u00e6de. Uden det k\u00e6deled, ville resten, som kom efter, ikke v\u00e6re pr\u00e6cis som det er i dag.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 fornyelig tog jeg fat i Tove, som s\u00e5 er 91 \u00e5r i dag. Jeg spurgte hende, ‘Hvad s\u00e5, Tove? Jeg synes, det lyder som om, du har har haft et liv, der er indholdsrigt i forhold til det der med at rejse.’ Og jeg var ogs\u00e5 nysgerrig p\u00e5, hvad der engang taget havde bragt hende i gang med det her. Alts\u00e5 at bo i Danmark tilbage i 1950erne, og s\u00e5 ellers tage afsted ud i verden, som hun nu har gjort, og bo, her og nu, i Australien.<\/p>\n\n\n\n
Det ville hun gerne, men hun ville gerne have sin s\u00f8n med, Ken. Det er klart, fordi Ken skal s\u00f8rge for al det der tekniske ops\u00e6tning. Og s\u00e5 sker der jo det, n\u00e5r man skal g\u00e5 i gang med at optage, s\u00e5 er det gudskelov s\u00e5dan, at tilf\u00e6ldighedene spiller igen ind. Uforudsete oplevelser.<\/p>\n\n\n\n
Det gjorde bare, at der skulle flyttes rundt p\u00e5 tingene, og vi kom udenfor og det ene og det andet – og til sidst endte ogs\u00e5 med at blive \u00e5bnet op for en lille historie omkring Ken og hans tilf\u00e6ldige m\u00f8de med et andet menneske i sit liv, som s\u00e5 ogs\u00e5 har betydet noget for ham.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg synes, at vi bare skal g\u00e5 igang med at h\u00f8re hvad de siger. S\u00e5 god forn\u00f8jelse.<\/p>\n\n\n\n
[Hjerteslag – musik]<\/p>\n\n\n\n
Tove:
Jeg var ude og danse en aften, og s\u00e5 inviterede han mig til at m\u00f8de ham dagen efter. Og s\u00e5, s\u00e5 har vi s\u00e5 v\u00e6ret – blev vi s\u00e5 venner fra dengang.<\/p>\n\n\n\n
Det har fifty four, I think. Yeah, fordi vi blev gift i 1956.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ikke huske\u2026 Jeg tror vi var hos hans far, vi flyttede ned og boede hos hans far, og s\u00e5 rejste jeg hjem og fik ordnet ting til brylluppet og han kom s\u00e5, samme dag tror jeg det var, de kom op. De kom s\u00e5 fra Lolland op til Thisted, vi blev gift i Thisted.<\/p>\n\n\n\n
Da vi m\u00f8dtes, da havde han jo fortalt mig, at vi kunne ikke blive venner, hvis ikke jeg ville med ham til Amerika. S\u00e5 t\u00e6nkte jeg, ‘N\u00e5 ja, det ved jeg ikke. Det er jo slet ikke sikkert, det bliver til noget. S\u00e5 jeg sagde bare ja.’<\/p>\n\n\n\n
Vi k\u00f8bte hus og havde hus p\u00e5 Lolland. S\u00e5 kom det jo s\u00e5 til det tidspunkt, hvor han ville have vi skulle til Amerika.<\/p>\n\n\n\n
Vi bestemte, at vi vil rejse til Canada, s\u00e5 n\u00e6r gr\u00e6nsen som muligt, og derfor tog vi til British Columbia – og det var i n\u00e6rheden af Vancouver. Vi var der i 7 \u00e5r. Og jeg fik tre drenge derovre.<\/p>\n\n\n\n
Ja, s\u00e5 rejste vi jo hjem, for for det f\u00f8rste, min mand havde jo ingen uddannelse, s\u00e5 han var jo kun\u2026 n\u00e5r han arbejdede p\u00e5 g\u00e5rdene og eller ogs\u00e5 var han i s\u00e5dan noget tr\u00e6. De havde meget med tr\u00e6 derovre i Canada, og der var han hos sin bror et stykke tid og arbejde. Og s\u00e5 rejste jeg hjem med b\u00f8rnene. Og p\u00e5 det tidspunkt, der var der s\u00e5 plads ved min far og mor i Thisted, og der flyttede vi s\u00e5 dertil – og vi boede den ene side og han boede den anden side.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 det tidspunkt var min mor syg, og hun var p\u00e5 alderdomshjem. Og s\u00e5\u2026. S\u00e5 d\u00f8de hun s\u00e5. En m\u00e5neds tid efter, og s\u00e5 kom han jo hjem. Der var jeg s\u00e5 gravid med Steven, og der kom han s\u00e5 hjem, inden han var f\u00f8dt, s\u00e5 han var jo s\u00e5 ikke hjemme, men vi rejste ud\u2026.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 var vi jo nok hjemme i 4 \u00e5r. Ja.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 rejste vi s\u00e5 til Australien, fordi derhjemme, hvis vi talte om Canada, s\u00e5 var der ingen der ville h\u00f8re p\u00e5 os, fordi Canada var jo meget mere foran end Danmark. Og s\u00e5\u2026 s\u00e5 det blev vi tr\u00e6tte af. Det var lige meget hvorn\u00e5r det var, hvis vi begyndte at snakke om Canada, hvad vi havde set og hvad vi havde gjort, og hvordan det var – s\u00e5 var der ikke mere. S\u00e5 var det s\u00e5 vi rejste til Australien. Vi sejlede herud i 1970.<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker det var Bremerhaven vi sejlede fra.<\/p>\n\n\n\n
Vi havde jo s\u00e5 det letter selvf\u00f8lgelig, og s\u00e5 var det meningen vi skulle sejle til Melbourne med den, men vi havde m\u00f8dt nogle p\u00e5 skibet, der havde v\u00e6ret hernede f\u00f8r, og de skulle s\u00e5 til Fremantle, og de sagde, at vi skulle st\u00e5 af i Fremantle. Det ville blive the best place to live. Og s\u00e5 gik Eigil jo op og snakkede med kaptajnen – eller hvad det nu er han snakkede med, det ved jeg jo heller ikke – om vi kunne g\u00e5 af – det kunne vi s\u00e5 godt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 havde han sagt, N\u00e5r folkene gik af, s\u00e5 skulle vi bare vente, til de var gone, s\u00e5 ville de afg\u00f8re hvordan, hvad vi skulle g\u00f8re og hvor vi kunne g\u00e5 hen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 det fik vi s\u00e5 gjort, og vi kom ogs\u00e5 op til Huit Man’s Point, hvor de havde fundet et sted, hvor immigranter, de kunne sl\u00e5 sig ned et stykke tid.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vi var s\u00e5 der i seks m\u00e5neder, inden vi fik et sted her i\u2026 n\u00e6sten samme sted, hvor jeg bor nu – i Cublock.<\/p>\n\n\n\n
Vi kom jo s\u00e5 her til Cublock i en\u2026 – ja, vi kan kalde det et hus. Det er jo s\u00e5 lige meget. Det er en unit, eller et hus. Og s\u00e5 kom b\u00f8rnene jo s\u00e5 til at g\u00e5 i skole.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg kan ikke huske lige hvad det var, Eigil arbejdede med – han arbejdede lidt forskellige steder.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 var det jo s\u00e5 meget uheldigt en dag p\u00e5 arbejdet at han blev sl\u00e5et ihjel af elektricitet – og s\u00e5 var det jo enden af det.<\/p>\n\n\n\n
Vi havde fem b\u00f8rn, ja.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skulle s\u00e5 s\u00f8ge for, ja f\u00f8rst pension, men ogs\u00e5 insurance – because he was killed at work. Men det varede jo tre \u00e5r, tror jeg det var, inden det gik igennem, og vi havde s\u00e5 en second morgage p\u00e5 huset, den skulle jo betales. Men jeg skulle s\u00e5 ikke betale afdrag p\u00e5 huset. Det beh\u00f8vede jeg ikke. Men da s\u00e5 de tre \u00e5r var g\u00e5et, s\u00e5 gik det jo s\u00e5 i orden – and, eh, jeg arbejder stadigv\u00e6k, jeg arbejder p\u00e5 hotel og s\u00e5dan noget forskelligt.<\/p>\n\n\n\n
Ja, s\u00e5 det gik. Vi har aldrig skulle g\u00e5 sultne i seng. S\u00e5 – men, det var da op og ned.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg var hjemme en gang, ja, s\u00e5 bes\u00f8gte jeg jo nogle af mine kusiner og det der, og min kusines datter, Jytte hedder hun. Hun ville jo komme herned p\u00e5 ferie og s\u00e5 ville hun vide, om hun kunne tage en veninde med – og det jo s\u00e5 Grete som s\u00e5 Ken, han\u2026 ja, blev gode venner med. S\u00e5 rejste han jo s\u00e5 tilbage, og de blev jo s\u00e5 gift.<\/p>\n\n\n\n
Ja, det var sandelig ikke sp\u00e6ndende, for jeg trode aldrig jeg skulle se ham mere.<\/p>\n\n\n\n
Ken:
Det var jo nemt nok at rejse til Danmark. Og s\u00e5\u2026 Ja, det var kun ferie den f\u00f8rste gang. Den anden gang ville vi s\u00e5 pr\u00f8ve at bo der et stykke tid, og s\u00e5\u2026 Men jeg tror det var for lille og jeg tror vinteren, det var nok n\u00e6rmest det v\u00e6rste for mig. Fordi vi har jo boet mange \u00e5r i Australien, hvor solen skinner n\u00e6sten hele tiden, s\u00e5\u2026 s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt, s\u00e5 skulle vi tilbage til Australien. Det var\u2026 Det var bare s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n
Danmark, det var\u2026 Det var nok en af de rigtigt gode ting, der skete for mig, fordi jeg jeg kendte jo s\u00e5dan set kun den m\u00e5de de i Australien de boede p\u00e5, men at komme og bo i Danmark i seks \u00e5r, der l\u00e6rte virkelig meget, fordi det er jo en helt anden m\u00e5de at leve p\u00e5. Selve menneske-tankegangen, den er helt anderledes, og jeg kan godt sige, at alle de ting jeg har oplevet i de seks \u00e5r i Danmark, dem har jeg haft virkelig godt brug for her, n\u00e5r jeg kom tilbage til Australien. Ogs\u00e5 bare det at vide, at der er andre steder i verden, og hvordan vi lever i forhold til i Australien, det er absolut en god oplevelse.<\/p>\n\n\n\n
De fleste oplevelser jeg havde i Danmark, det var s\u00e5dan set de hverdags ting – arbejdsplads og naboer, fest med naboerne og s\u00e5 videre og ja, is\u00e6r arbejdspladsen. Det gjorde virkelig meget for mig, jeg kunne jeg godt lide mekaniske ting, og jeg fik jo hurtigt arbejde p\u00e5 b\u00e5de maskinfabrikker og Hellesens. Dengang blev det kaldt Hellesens – og s\u00e5 beton fabrikker og s\u00e5 videre og s\u00e5 videre. S\u00e5 var det s\u00e5 heldigt at kunne tale s\u00e5 godt engelsk, at jeg blev rejsemont\u00f8r og kom ud og se noget mere. Der fik jeg mange oplevelser b\u00e5de i England og USA og Tyskland og helt store dele af Danmark ogs\u00e5. Og det var nogle rigtig gode oplevelser.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 n\u00e5r vi rejste tilbage til Australien, s\u00e5 kunne jeg jo hurtigt bruge nogle af de ting, som jeg havde l\u00e6rt i Danmark. N\u00e5r jeg fik arbejde her i Australien, s\u00e5 havde jeg de ting, som jeg har l\u00e6rt der, som var en k\u00e6mpe fordel, n\u00e5r jeg s\u00f8gte arbejde her i Australien. Jeg var meget heldig med at f\u00e5 nogle gode arbejdspladser igennem det videnskab, jeg havde tjent i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Det var helt ubevidst det hele, men det er i hvert fald frugten\u2026 for vores udsyn p\u00e5 verden. Vi har s\u00e5 v\u00e6ret heldige at f\u00e5 nogle rigtig gode stillinger og tjent nogle rigtig gode penge, s\u00e5 vi kunne komme ud og se en endnu st\u00f8rre del af verden. S\u00e5 vi har v\u00e6ret heldigt stillet, der hvor vi kunne tage vores tre b\u00f8rn med ud og rejse b\u00e5de Afrika og Asien og USA, og s\u00e5 videre – og jeg t\u00e6nker, det er hvad livet det drejer sig om, det er at komme ud og se s\u00e5dan nogle ting.<\/p>\n\n\n\n
Tove:
Vi taler ikke dansk sammen, ret meget, men s\u00e5 m\u00f8des vi med andre, og s\u00e5 er det jo tit, vi snakker dansk og s\u00e5dan. Og s\u00e5 er det jo alle b\u00f8rneb\u00f8rnene, de kan jo ikke snakke dansk. Men jeg m\u00f8der ikke mange danske, men en hel del danske, og s\u00e5 snakker vi jo tit dansk.<\/p>\n\n\n\n
Kent:
Desv\u00e6rre, det er sv\u00e6rt at snakke dansk til hverdag, fordi at der er n\u00e6sten altid en eller to inden i sammenkomsten, som ikke kan snakke dansk, s\u00e5 bliver det jo altid engelsk. Og s\u00e5 bliver det s\u00e5 til en vane. Og nogle gange s\u00e5 er det kun danskere, men s\u00e5 snakker man engelsk, det er bare s\u00e5dan det udvikler sig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror jeg pr\u00f8ver at snakke dansk, n\u00e5r jeg vil have hum\u00f8ret lidt op. Jeg ved ikke hvorfor det er s\u00e5dan, det\u2026 s\u00e5 snakker jeg dansk.<\/p>\n\n\n\n
Tove:
Ah, det skal jeg huske!<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib livet<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Her er vi n\u00e5et til det punkt i den tiende Grib dagen podcast, som jeg har gl\u00e6det mig til, Cristian, fordi\u2026 Jeg synes, det er fantastisk – du har lavet et interview med en person, som forsker i DNA og i evolution. Og s\u00e5 efter at I har siddet og snakket en hel time, s\u00e5 kommer I frem til noget omkring meningen med livet.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Korrekt. Fordi det er jo s\u00e5dan – jeg kan kun tease for det her en times lange interview med Morten, hvor vi kommer rundt omkring. Alts\u00e5 ikke bare lidt om det her med dyr, hvordan de egentligt taget opst\u00e5r, og milj\u00f8 DNA og ancient DNA, fordi ancient DNA, hvad er nu lige det er – jamen det er s\u00e5dan nogen, hvor han har forsket sammen med andre forskere om, hvordan danskerne blev til, blandt andet. Det er ret sp\u00e6ndende at h\u00f8re om. For 5.000 \u00e5r siden var der noget, der hed Jamneya Folket, der kom op. Det kan I h\u00f8re meget mere om i selve Grib dagen Plus-udgaven med Morten Allentoft og jeg selv i den samtale.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og m\u00e5ske skal vi lige til nye lyttere, lige forklare konceptet, vi har udviklet, som jo er, at vi vi her i vores almindelige podcast, de almindelige podcast episoder, der bringer vi typisk kortere interviews, 10-15 minutter, deromkring. Og s\u00e5 hvis vi synes, det har v\u00e6ret et godt interview – som i det her tilf\u00e6lde – s\u00e5 laver vi en ekstraudsendelse. Det er det, vi kalder ‘Grib dagen Plus’, hvor vi s\u00e5 giver mulighed for, at man kan h\u00f8re den fulde samtale. Det, der ledte frem til de 10 minutter, som du ligesom h\u00f8rte her i vores normale episode.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ja-ja, og det er dem, vi skal h\u00f8re p\u00e5 nu, fordi nu synes jeg bare vi skal h\u00f8re, da jeg stillede et sp\u00f8rgsm\u00e5l – et meget personligt sp\u00f8rgsm\u00e5l til Morten – det her med at v\u00e6re videnskabsmand, hvad er synet p\u00e5 meningen med livet med det, men ogs\u00e5 om hans egen holdning og mening med livet.<\/p>\n\n\n\n
Morten Allertoft:
Hvis man s\u00e5 fuldst\u00e6ndig afsondret fra f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og filosofiske aspekter og bare tager Darwins briller p\u00e5 og siger ‘Hvad er meningen med livet?’, jamen s\u00e5 er meningen med livet\u2026 det er jo at v\u00e6re slave af vores DNA, og det vil dermed sige: at forplante os, s\u00e5 livet kan g\u00e5 videre – s\u00e5 nye mutationer kan opst\u00e5, og livet kan blive ved med at udvikle sig og tilpasse sig omgivelserne p\u00e5 vores vores planet.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 en evolution\u00e6r mening med livet vil jo altid v\u00e6re og forplante sig, for hvis man ikke forplanter sig, s\u00e5 g\u00e5r livet i st\u00e5, og s\u00e5 er der ikke noget\u2026 s\u00e5 har evolutionen ikke noget at arbejde med, og s\u00e5 bliver der ikke genereret nyt DNA, og s\u00e5 er s\u00e5 kan livets udvikling i st\u00e5. S\u00e5 det er s\u00e5dan den darwinistiske mening med liv, kan man sige.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5, DNA har jo ikke nogen mening om noget. Det er jo nogle underlige molekyler som ligger der, og vi ved ikke pr\u00e6cis, hvordan de er opst\u00e5et i fordums tid. Men det er jo s\u00e5dan en selvforst\u00e6rkende proces, som – n\u00e5r nye mutationer opst\u00e5r, og s\u00e5 bliver de afl\u00e6st, og s\u00e5 – nogle af dem giver en evolution\u00e6re fordel – ved det, vi kalder ‘h\u00f8jere fitness’, og nogle g\u00f8r m\u00e5ske ikke.<\/p>\n\n\n\n
Nogle gange m\u00e5ske n\u00e6rmere det modsatte: At de giver h\u00f8jere d\u00f8delighed. Dem, der giver lidt h\u00f8jere fitness, de \u00f8ges i frekvens i de kommende generationer, fordi der bliver genereret mere afkom med den type mutationer og derved s\u00e5 udvikler livet sig ganske langsomt i en anden retning fra en generation til n\u00e6ste hen over hundrede tusinder eller millioner \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 det var det lidt kr\u00f8llede svar p\u00e5, hvad meningen med livet er fra evolutionens synsvinkel. Og s\u00e5 var det det andet – det var hvad meningen med livet er for mig.<\/p>\n\n\n\n
Mmmm\u2026 Det ved jeg sgu faktisk ikke. Det er et meget godt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men jeg kan da fort\u00e6lle noget om, hvad der g\u00f8r mig glad og s\u00e5dan noget.<\/p>\n\n\n\n
Og i bund og grund tror jeg, at jeg vil sige det s\u00e5 simpelt som, at meningen med livet er at v\u00e6re glad. Jeg kan n\u00e6sten ikke komme det n\u00e6rmere end det. Men alts\u00e5, det er selvf\u00f8lgelig at have et liv, som er fuld af indhold, og hvor man omgiver sig med nogle mennesker, som man holder af. Og det er et liv\u2026 For mig er det et liv med muligheder. Mulighederne og nysgerrigheden skal blive ved med at blive stillet, og muligheden skal helst v\u00e6re der hele tiden.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror, jeg har bevidst eller ubevidst, sammen med min k\u00e6reste skabt mig et liv, hvor vi ikke n\u00f8dvendigvis ved, hvad der skal ske til n\u00e6ste \u00e5r eller om to \u00e5r. Den der form for usikkerhed, som sikkert for nogle mennesker kan v\u00e6re en stor stressfaktor, og som ogs\u00e5 i nogen grad er det for mig – men jeg tror bevidst eller ubevidst, at det ogs\u00e5 er blevet en form for afh\u00e6ngighed – den der usikkerhed. Og det er det meget, n\u00e5r man g\u00e5r ind i forskning – i hvert fald i en \u00e5rr\u00e6kke, man ved ikke pr\u00e6cist, hvor man ender, og man ved ikke, om man f\u00e5r lov at studere det og forske i det, man allerhelst gerne vil. Man er n\u00f8dt til at rejse rundt omkring i verden, og p\u00e5 et eller andet tidspunkt h\u00e5ber man p\u00e5, at man er dygtig nok, og at den rigtige mulighed viser sig p\u00e5 det rigtige tid og sted.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 jeg tror, det er en stor del. Jeg vil ikke sige, uvisheden g\u00f8r mig lykkelig, og det er meningen med livet. Men det er i hvert fald en stor del af det, tror jeg. Det der med hele tiden at have\u2026 fordi n\u00e5r der er uvished, s\u00e5 ved jeg der der er ogs\u00e5 opdagelser og eventyr forude. Og det kan selvf\u00f8lgelig v\u00e6re p\u00e5 godt og ondt, ikke? Men det\u2026 Det er en stor del af det, tror jeg, for mig.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ja, og du siger, ‘slave af DNA’et’, og det her med at viderebringe arten. Og der m\u00e5 man sige, det har du allerede sat et hak i, ikke?<\/p>\n\n\n\n
Morten:
Jo!<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Tjek! S\u00e5 er den lavet. Jeg kan godt li’ du siger, det hele er jo bare molekyler og s\u00e5 videre og de har jo ikke nogen meninger, for fanden. Men hvis du kigger lidt p\u00e5 evolutionsl\u00e6ren, og det at v\u00e6re slave af DNA’et – jamen, der er s\u00e5 \u00e5benbart programmeret i DNA, der handler om at viderebringe arten. Og en af de faktorer, der g\u00f8r, at jeg egentligtaget g\u00f8r det, er, at jeg er bygget op af nogle ting, der giver nogle rewards, som for eksempel – det du siger, n\u00e5r du siger du har en mening med livet, der handler om du vil v\u00e6re glad. Jamen, det kan du s\u00e5 med dit sprog og med dine tanker begynde at tale det ned eller chunke det ned og finde ud af: Jamen, hvad er det s\u00e5, der g\u00f8r dig glad? Og s\u00e5 fremdeles. Men dette at blive glad. Det er jo en f\u00f8lelse og den f\u00f8lelse af noget kemi inde i kroppen, som som bliver sat af sted. Og det er et eller andet sted jo programmeret. Den egenskab m\u00e5 jo v\u00e6re programmeret i det der DNA, som vi er slaver af. S\u00e5 jeg t\u00e6nker lidt, at der m\u00e5 v\u00e6re\u2026 alts\u00e5 mening med livet, der m\u00e5 ligge noget i det her DNA her, der hedder: ‘Nu skal du se her. N\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 vil mennesket opf\u00f8re\u2026 for det er vores DNA – s\u00e5 vil vi opf\u00f8re os p\u00e5 den og den m\u00e5de. Det som andre kalder reptilhjernen. Alts\u00e5 hvor vi ligesom g\u00e5r tilbage til at sige ‘det er mig f\u00f8rst her og mit afkom og s\u00e5 videre.’ S\u00e5 de der bel\u00f8nningssystemer, mening med livet\u2026 s\u00e5 er jeg overbevist om, at man kan sige, der er en hen-til og en v\u00e6k-fra f\u00f8lelse, som vi alle sammen er styret af, og s\u00e5 l\u00e6nge at vi har – det tror jeg p\u00e5 – at hvis vi har en bevidsthed om hvad hvad det egentlig drejer sig om, s\u00e5 f\u00e5r vi den mulighed netop at blive det, som du siger: Glad. Og s\u00e5 kan man jo altid sige, jamen, s\u00e5 er meningen\u2026 Det er rigtigt, det er sgu meget godt sagt, fordi – det er det, det g\u00e5r ud p\u00e5: jeg skal bare v\u00e6re glad!<\/p>\n\n\n\n
Jo, jo, det er rigtigt – og man kan sige, de der bel\u00f8nningsmekanismer er jo supervigtige. Alts\u00e5 det er jo\u2026 Igen det her med at noget af det der adskiller os som art fra alle mulige andre, er jo den her\u2026 i bund og grund en form for, vi har evnen til at filosofere over vores eget liv og finde ud af, hvad der g\u00f8r os glade, og hvad der er vores drivkraft. Og det er jo ikke s\u00e5dan, at en skovsnegl n\u00f8dvendigvis har de evner. Det tror jeg i hvert fald ikke. Men det vil jo ogs\u00e5 sige, at denne her bel\u00f8nningsmekanisme, det kan jo v\u00e6re en form for\u2026 evolutionen har givet os den evne, fordi den ved, at n\u00e5r vi\u2026 ikke “den ved” – det er en helt forkert m\u00e5de at sige det p\u00e5, men den evne er udviklet, fordi det har det har skabt evnen til at \u00f8ge vores adaptation-evne i forskellige milj\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n
For eksempel ligger s\u00e5 det her med vores form for eventyrl\u00e6ngsel, at komme ud og kolonisere nye omr\u00e5der og den slags ting, at det er noget, som er blevet evolution\u00e6rt selekteret, formodentligt, hen over tid.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Jeg er absolut sikker p\u00e5, at du har ret. At det er jo det, der er sket. Og det der med, at – som du siger – Hold da op, det er da fantastisk at menneskeheden gad faktisk at tage ud i rummet og alle mulige ting. Bo p\u00e5 Gr\u00f8nland og hvad det nu var du sagde. Men det m\u00e5 jo ogs\u00e5 v\u00e6re en del af den egenskab.<\/p>\n\n\n\n
Morten:
Jo, jo.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Og hvis det pludselig vil vise sig – et eller andet – hvad ved jeg, at et eller andet i vores ydre, klimaet eller hvad det nu er, at s\u00e5 kommer vi\u2026 Og det er ikke godt for arten homo sapiens at kunne rejse og have lyst til at rejse rundt og blive bel\u00f8nnet inde i kroppen, der hedder \u00c5h-\u00e5h, det er fedt at og bo der, hvor der er mere sol.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vil det jo enormt det der faldt ved. Jeg tror ogs\u00e5 som du siger er alts\u00e5 evolution\u00e6rt med sin. S\u00e5 vil det jo \u00e6ndre sig til at vi m\u00e5ske ikke f\u00e5r et bel\u00f8nningssystem, men f\u00e5r et bel\u00f8nningssystem for at v\u00e6re et sted. Jeg ved ikke om hvis det passer i forhold til overlevelsen og viderebringes til teoretisk og det der er det rigtige og s\u00e5 ogs\u00e5 evolutionen og ikke g\u00e5r i st\u00e5, bare fordi vi lever p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Nu, end vi gjorde for 50.000 \u00e5r siden og s\u00e5 videre. Vi har en evne. Nogle mennesker har en evne selvf\u00f8lgelig til at s\u00e6tte nogle af de evolution\u00e6re mekanismer lidt ud af drift. De kan jo behandle alle mulige sygdomme nu, som var de var d\u00f8delige. Men for for mig for for 20.000 \u00e5r siden selvf\u00f8lgelig, som s\u00e5 gjorde det for 20.000 \u00e5r siden, der ville de mutationer og gener m\u00e5ske m\u00e5ske ikke ville blev givet videre.<\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r vi nu har vi l\u00e6rt og s\u00e6tter lidt ud over dette, og det er jo ogs\u00e5 en form for evolution og s\u00e5 vi har vi har \u00f8velse at udvikle os til at blive dygtige nok til at s\u00e6tte evolutionen ud af spillet. Et eller andet sted, s\u00e5 ved vi det jo ogs\u00e5 en egenskab som. Som menneske er vi blevet s\u00e5 forbandet kloge, at nogle steder er s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Og det bliver jo s\u00e5 ogs\u00e5 m\u00e5ske der var tale om, hvis man taler overbefolkning alt mulig andet. Det det. Det er jo ogs\u00e5 noget af det, der m\u00e5ske skaber nogle af vores problemer. Du skal ikke argumentere mod levet en skabende fantasi for alle ledder og kanter. Stik det der med mit argument her, Men det er bare for at sige vi er blevet s\u00e5 dygtige til overlever, at der er kommet s\u00e5 mange af os, ikke laver delen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 der er ingen tvivl om, at at vi i noget af det her selvf\u00f8lgelig p\u00e5 filosofisk niveau. Det er ikke kun evolution, det handler ogs\u00e5 om hvad der er socialt accepteret og alt muligt. Og man kan sige det er ikke n\u00f8dvendigvis fordi der opst\u00e5r nye mutationer, som g\u00f8r, at nu har vi ikke lyst til at rejse mere. Men man kan godt forestille sig en eller en abekat, som har lyst til at rejse og rejse rundt i hele verden og og blive hjemme.<\/p>\n\n\n\n
Om og om 30-50 \u00e5r vil det v\u00e6re meget umoderne og ekstremt. Hvad kan vi sige forandre p\u00e5 en december dag? Men man ikke accepteret socialt p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de, og hvis man ikke accepteret socialt p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de, s\u00e5 f\u00e5r man m\u00e5ske heller ikke i liges\u00e5 h\u00f8j grad givet sine gener videre og nu vil lidt ud p\u00e5 spekulationerne, s\u00e5 overdrev ikke.<\/p>\n\n\n\n
Men det sociale aspekt, seksuel selektion og det her er jo ogs\u00e5 vigtigt element i hvilke gener og mutation, der f\u00e5r lov at overleve til de kommende generationer. S\u00e5 hvad der er socialt accepteret nu eller i fremtiden, kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 spille i, hvordan vores genpulje udvikler sig.<\/p>\n\n\n\n
Mik: (53:23)
Med de toner og tanker og mange ord er vi n\u00e5et til det punkt af den tiende udgave af Grib Dagen, hvor vi skal til at runde af. Og Christian, vi kan jo ikke rigtig sige noget pr\u00e6cis om, hvorn\u00e5r vi kommer tilbage med den 11. udgave, fordi det er noget med at du f\u00e5r travlt nu. Nu er bliver det snart sommer her i Australien, og det vil sige, s\u00e5 starter ogs\u00e5 en s\u00e6son, hvor du begynder at skulle ud med dine kunder i C-Australia – er det rigtigt?<\/p>\n\n\n\n
Jamen det er fuldst\u00e6ndig rigtigt, og jeg gl\u00e6der mig simpelthen som et lille barn til juleaften, som det jo egentligtaget ogs\u00e5 er her om sommeren. Og en af de ting, der er – udover jeg gl\u00e6der mig, som jeg altid g\u00f8r – s\u00e5 er det ogs\u00e5 fordi har f\u00e5et nyt udstyr. Jeg har opgraderet hele baduljen, Jeg har f\u00e5et en ny firehjulstr\u00e6kker, jeg har f\u00e5et ny camper trailer.<\/p>\n\n\n\n
[Du-dullery-dy-dyyyyy!]<\/p>\n\n\n\n
Men det er ikke v\u00e6ret nemt, vil jeg s\u00e5 sige, fordi\u2026 du ved jeg plejer at sige det her: Der ligger altid en oplevelse gemt i det uforventelige – og det her, det var nogle uforventelige ting, der skete her i starten af \u00e5ret, hvor jeg pludselig stod med den gamle bil, jeg havde, og motoren gik – og det var: hold da op! Der skal da lige love for, at der kunne man godt m\u00e6rke det nederst i maven.<\/p>\n\n\n\n
Men alting vendte sig lynb\u00f8rge-hurtigt til og jeg fik en f\u00f8lelse af, ‘Hold da k\u00e6ft mand, jeg har en ny firehjulstr\u00e6kker. Jeg kan g\u00e5 ud og investere i noget nyt udstyr, s\u00e5 jeg kan have flere mennesker med p\u00e5 tur’, og de kan vel v\u00e6re i – nu siger du godt nok, at vi skal afsted her om sommeren med mit nye udstyr, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 f\u00e5et skulder s\u00e6sonen med. Det vil sige for\u00e5ret og efter\u00e5ret, fordi nu har jeg et udstyr der virkelig batter, hvor man kan v\u00e6re, selv om det skulle v\u00e6re lidt k\u00f8ligt udenfor s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og det er jo noget, man kan sige\u2026 Alts\u00e5 om den periode er vi lige i midt i nu, og det fik vi ogs\u00e5 at f\u00f8le, fordi din nye campertrailer, den har haft sin ildd\u00e5b eller var ude p\u00e5 sin f\u00f8rste jomfrurejse her for et par uger siden, hvor vi var ti\u2026 nah, vi var ni gale danske m\u00e6nd, der tog sammen ude p\u00e5 en vikinge weekend camping herretur med alt hvad det indbefattede af g\u00e5ture og vikingespil og b\u00e5l – og jo ogs\u00e5 noget snaps og den slags ting, som h\u00f8rer sig til, n\u00e5r man nu er vikinger. Men ikke mindst, s\u00e5 fik vi jo alts\u00e5 hagl og vinden stod ind. Det var stormvejr. Det var ikke ligefrem et campingvejr, men din campertrailer, den stod urokkeligt fast midt i det hele. Mens teltene fl\u00f8j rundt p\u00e5 pladsen, s\u00e5 stod kun campertraileren – den klarede det!<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ja, absolut og jeg vil sige at det var n\u00e6sten bestilt til en vikinge herretur. Vi havde bestilt de nordiske vejrguder til at komme ind over med hagl og det ene og det andet s\u00e5 60 kilometer i sekundet. Gust winds\u2026 Jeg ved ikke hvad det hedder p\u00e5 dansk, gust\u2026 hvad hedder det.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Det var i hvert fald en havgus, der ville noget.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det at vi var der – os ni herre-vikinger i det vejr og med min l\u00e6kre campertrailer\u2026 Inde i min mave, der var sommerfugle, der var gl\u00e6de, der var en delphiner og der var dopamin og alt muligt andet, som vi faktisk her i Grib dagen efterlyser i forhold til at, ja, gribe denne dag.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og der var et magisk \u00f8jeblik – det vil jeg sige dig, Christian, lige der, s\u00e5dan om eftermiddagen, hvor du stod med alle gryderne og den der duft af karry, var det det? – eller forskellige krydderier du havde puttet i de der gryder, begyndte at brede sig, og vi sad alle sammen sp\u00e6ndt og ventede i flere timer jo faktisk. Og snakken gik, og der blev sk\u00e6nket op, og det blev simpelthen s\u00e5 fantastisk. S\u00e5 pludselig kommer solen frem og st\u00e5r ind lige bag ved dig. Og der t\u00e6nkte jeg, ‘Wow, nu griber vi dagen, det her\u2026 Det er simpelthen den ultimative Grib dagen oplevelse!’<\/p>\n\n\n\n
Og det kom jo s\u00e5 ogs\u00e5 til udtryk i, at vi begyndte at give hinanden vikingenavne. I stedet for at have vores almindelige efternavne, s\u00e5 blev der opfundet efternavne som Langspyd eller R\u00f8gvender eller Den Lykkelige, \u00d8ksesvinger, og s\u00e5 videre. Og Christian, du blev jo til ‘Christian Langgryde’, fordi du stod der med de meget h\u00f8je og lange gryder, og det tog ogs\u00e5 meget lang tid, n\u00e5r du stod der i k\u00f8kkenet og lavede mad.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fik ogs\u00e5 et tilnavn\u2026 Det ved jeg ikke, hvor glad jeg er for, men det handlede om, at jeg lige var kommet tilbage fra Danmark og derfor i kufferten havde – selvf\u00f8lgelig – en god flaske Nordguld – alts\u00e5 en en af de bedre snapse, vi har i Danmark, med. S\u00e5 jeg blev til ‘Mik den Nordgyldne’.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Alts\u00e5, jeg synes jo du var en skjald, alts\u00e5, den der\u2026 Det var s\u00e5dan en f\u00f8lelse, jeg havde omkring dig. Det er fordi\u2026 din indsats. Der var to ting\u2026<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Men det var jo Kim Larsen, der var vores skjald.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Alts\u00e5 det er alts\u00e5 – det er dig, der holder talen og lige g\u00e5r et skridt tilbage. Det er dig, der\u2026 En anden ting, jeg har taget et billede af dig, hvor du st\u00e5r og sorterer affald.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5 ja, men det var fantastisk. Ja, jeg elskede simpelhen bare det her med, at vi var alle mulige slags personligheder i den ene eller den anden ende, og at der er helt sikkert nogen der synes det ene og det andet\u2026 Men det var pissefedt. Jeg kan skidegodt li’ der er de her forskelligheder.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 jeg er heldig. Jeg st\u00e5r foran\u2026 ikke andre vikingture. Jeg st\u00e5r foran med en masse kunder, som allerede har bestilt ture med mig, og jeg skal ud p\u00e5 lignende togter her i det australske landskab.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
P\u00e5 Grib dagen-genlyt og ‘vi’, det er jo s\u00e5: Mik den Nordgyldne<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Og Christian Langgryde.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Men vi skal ogs\u00e5 lige minde om, at Grib dagen 10 slutter jo rent faktisk ikke her, fordi vi har jo Grib dagen Plus, som ligger klar med en ekstra time. En slags bonus, hvor du kan h\u00f8re meget mere om DNA og evolution og livets mening. Grib dagen, lev livet!<\/p>\n\n\n\n
Christian:
S\u00e5 kommer lige vingesuset igen. [SSSSssssuuuihh] Det var m\u00e5ske mere en storm fra Vikingelejren.<\/p>\n\n\n\n
[Musik og magpie]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[Magpie song] Mik Aidt:Grib! Christel:Grib dagen [Musik] Christian Nikolajsen:Grib Dagen for mig er, den-unde-lynende: det’ nu! Mik Aidt:I mere end et helt \u00e5rti efterh\u00e5nden har jeg haft det her Steve […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":744,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_angie_page":false,"footnotes":""},"class_list":["post-757","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"\n