[Magpie song]<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
Grib!<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dagen<\/p>\n\n\n\n
[Musik]<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Grib Dagen for mig er, den-unde-lynende: det’ nu!<\/p>\n\n\n\n
Mik Aidt:
I mere end et helt \u00e5rti efterh\u00e5nden har jeg haft det her Steve Jobs citat st\u00e5ende p\u00e5 toppen af min Facebook-side: \u201cLad v\u00e6re med at leve i en illusion om, at du har noget at miste. Du er allerede n\u00f8gen,\u201d sagde Steve Jobs. \u201cDer er ingen grund til, at du ikke skulle f\u00f8lge dit hjerte.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Christian Nikolajsen:
Det er lige her og nu. Og det er s\u00e5dan et lykkepunkt for mig.<\/p>\n\n\n\n
Christian:<\/p>\n\n\n\n
I Australien, hvor vi bor, der siger man g’day. G’day. G’day! Og det her er afsnit G’Day 11. <\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Grib dagen 11. S\u00e5 her for 11. gang byder vi indenfor til et rum… Grib dagen er jo for dig og mig, Christian, s\u00e5dan en slags rum, hvor vi jo alts\u00e5 bruger noget tid p\u00e5 at finde ud af, hvordan vi griber dagen, men vi f\u00e5r ogs\u00e5 talt om mange andre ting. Og i dag kommer det m\u00e5ske til at en lille smule navlebeskuende? <\/p>\n\n\n\n
Christian:<\/p>\n\n\n\n
Ja tak, siger jeg bare. Jeg siger ja tak. Jeg er ego-centreret, fordi det det jeg tror p\u00e5. Jeg t\u00e6nker, at hvis jeg g\u00f8r det bedste for mig, hver gang jeg st\u00e5r p\u00e5 morgenen, s\u00e5 er der den-undelynende mulighed for, at resten af verden f\u00e5r det meget bedre. Bare du har ogs\u00e5 et overskud, s\u00e5 du kan give noget til resten af verden. Jamen alts\u00e5, hallo, det er ekstremt fedt at opdage noget i sit eget liv, g\u00f8r at wow, sikkert en energi jeg fik der. Og jeg ved jo, at vi kommer ind p\u00e5 det her i dagens afsnit. <\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r vi nemlig, s\u00e5 Christian, lad os komme i gang.<\/p>\n\n\n\n
Mik: (02:21)<\/p>\n\n\n\n
Christian, du er jo lige tilbage nu fra endnu en af dine ture med C-Australia, dit lille firma, hvor du tager folk ud i den australske natur, og I har v\u00e6ret i Grampians, kunne jeg se. Og jeg m\u00e5 nok sige, jeg s\u00e5 p\u00e5 Google, hvad hedder det – Google Review, alts\u00e5 der hvor folk kan l\u00e6gge anmeldelser, sikker dog en flot anmeldelse, du fik fra dine g\u00e6ster, der du havde med sidste gang! Og ikke bare en anmeldelse af dit firma og rejsen, som du tog dem med p\u00e5, men ogs\u00e5 at de skriver jo om dig: “Christian ved alt om alt. Og han deler gerne ud af sin viden. Og det g\u00f8r turen meget mere l\u00e6rerrig.” <\/p>\n\n\n\n
Ja, det m\u00e5 man nok sige. Det synes jeg er flot, Christian, at du simpelthen ved alt om alt. Og s\u00e5 skriver de ogs\u00e5, at hvis de kunne finde en pop quiz, s\u00e5 ville de meget gerne have dig med p\u00e5 holdet. Fort\u00e6l lige, Christian, hvordan kan det v\u00e6re, at du er blevet s\u00e5 den, der ved alt om alt? <\/p>\n\n\n\n
Jeg s\u00e6tter f\u00f8rst og fremmest… alt om alt, men… Jeg tror, det, der ligger bagved i forhold til at kunne komme til at vide noget, er… i mit tilf\u00e6lde er det jo nysgerrighed, jeg er drevet af. K\u00e6mpestor nysgerrighed om alt muligt. <\/p>\n\n\n\n
Og det er faktisk s\u00e5dan, at efter jeg startede C-Australia Tours, s\u00e5 har jeg jo lige pludselig kommet til at v\u00e6re sammen med mennesker 24 timer i d\u00f8gnet. Og haft det over 24 ture omkring det. Det er ligesom, er s\u00e5dan en – Jeg kan godt m\u00e6rke, at jeg er sgu nok lidt anderledes end de fleste. I forhold til det der alt om alt, fordi den nysgerrighed, den er sgu meget stor, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme. Og det kan jeg s\u00e5 sige 100 % nu, n\u00e5r jeg sammenligner mig med andre. Det g\u00f8r jeg jo ikke normalvis, n\u00e5r man bare g\u00e5r p\u00e5 en arbejdsplads eller m\u00f8des med sin familie en aften. <\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r man er sammen med folk p\u00e5 den her m\u00e5de. S\u00e5 begynder man virkelig at forst\u00e5, at jeg er nok lidt anderledes. Og den der nysgerrighed, jeg begynder at stykke nogle ting sammen, Mik. N\u00e5r nysgerrigheden ligger s\u00e5dan for mig, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 nysgerrig i, hvordan kan det v\u00e6re, at jeg er nysgerrig i forhold til de andre? S\u00e5 skal jeg finde ud af det. Og s\u00e5 har jeg kunnet se, ind over de 55 \u00e5r, s\u00e5 begynder jeg kigge p\u00e5, er et eller andet der. Der er for eksempel en ting, som er helt anderledes. er, at jeg s\u00e5ger ikke lige s\u00e5 meget som alle andre.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan huske, da jeg gik i skole, og ogs\u00e5 da jeg var helt ung, s\u00e5 bes\u00f8gte jeg l\u00e6ger. Alle siger, man skal sove otte timer. Christian, er du frisk, n\u00e5r du st\u00e5r op? Ja, der er ikke noget der. Jeg har det her fem, nogle gange seks timer. S\u00e5 er det klaret. S\u00e5 har jeg s\u00e5 sovet det der skole. Det sjovete, er ogs\u00e5, at jeg kan resonere over det lidt i dag. er dermed, at n\u00e5r jeg v\u00e5gner i morgen, s\u00e5 har jeg ligesom hele min krop er proppfyldt af dopamin.<\/p>\n\n\n\n
En af alle de forskellige ting, der nu findes inde i kroppen fra vores kemiverksted. Dopaminer er jo det stof, som i den grad giver noget energi og lyst til at g\u00e5 videre med alle mulige ting. Og i mit tilf\u00e6lde er det s\u00e5dan, herinde for de sidste mange \u00e5r, er den her skidesmarte lille ting, som kaldes sin smartphone, den ligger min h\u00e5nd meget hurtigt lige fra jeg v\u00e5gner, og s\u00e5 ligger der de her sp\u00f8rgsm\u00e5l inde i mit hoved, der lige skal findes ud af.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5, ja, s\u00e5 er den vej, s\u00e5 bliver akkumuleret det. Den viden akkumuleres, og s\u00e5 ved jeg lige pludselig alt om alt. Jeg levede i hvert fald meget mere end lige det, inden jeg stod op, kan man sige. Og s\u00e5 er der den anden ting, som jeg ogs\u00e5 har lagt m\u00e6rke til, det er, jeg ogs\u00e5 er til at huske. S\u00e5 det g\u00f8r jo, at jeg kan begynde at s\u00e6tte ting sammen. N\u00e5r jeg l\u00e6rer en eller lille ting, s\u00e5, det var fandme sp\u00e6ndende. s\u00e5 pludselig s\u00e5 m\u00f8der jeg en anden lille ting, det var ogs\u00e5 sp\u00e6ndende, men hoho, vent nu lige lidt. Det h\u00e6nger m\u00e5ske sammen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 det holistiske, som faktisk helt baggrund for, arbejder, som C-Australia Tours, hvor jeg ligesom decideret gik ind og unders\u00f8gte i maven. Det her, det synes jeg er enormt fedt. Der ligger ogs\u00e5 en k\u00e6mpe stor ting inde i det her, der hedder ogs\u00e5, det kunne jeg godt t\u00e6nke mig at dele med andre. Og den her deling handler jo om ogs\u00e5 at f\u00e5 en fornemmelse af det holistiske i alt ting. Og jeg mener sku i alt ting. Alts\u00e5 for nylig, jeg tror lige, vil sige det her.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 her for nylig, der var jeg en sted med min kone p\u00e5 tur, som vi ofte er, og i den her gang, er det s\u00e5 med vores helt nye ops\u00e6tning med helt nye camper trailer og jeg skal give dig sk\u00e6rer. S\u00e5 vi var off-grid, som det hedder. Alts\u00e5 ude i bussen, uden adgang til str\u00f8m, ud adgang til vand, ud adgang til toilet osv. Kun den r\u00e5, dejlige, flotte, smukke, omfavnende natur omkring os. Med naturlyde, ikke, biler og alt muligt andet.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 bliver vi n\u00e6r, tror jeg. Og det bliver min kone og jeg. Vi bliver n\u00e6r der. S\u00e5 n\u00e5r jeg er derude, s\u00e5 begynder det ogs\u00e5 det holistiske i forhold til. Der kommer hele tiden de nysgerrige ting for mig ogs\u00e5. Hvad fanden er nu lige det her for noget? S\u00e5 der er for eksempel det her med, er 80 liter vand. Vi skal v\u00e6re der fem dage. Hvordan f\u00e5r de her 80 liter vand til at st\u00e5 til? Fordi vi skal jo b\u00e5de v\u00e6re bad. Vi har s\u00e5dan et afgligat med noget, en lille gasflaske kan varme vandet op i gennem str\u00f8mning, og s\u00e5 kan man st\u00e5 og f\u00e5 varmt vand i en brugsekabine, som vi har som vedring. Og s\u00e5 har vi selvf\u00f8lgelig et toilet, og det bruger ikke s\u00e5 meget vand, kun de testretten. Resten, det g\u00f8r vi selv med vores urigen og s\u00e5 videre. Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig lige det til at lave kaffe og til at vaske op i og s\u00e5dan noget. Men det der er ligesom… Jeg havde s\u00e5dan en fornemmelse efter de der fem dage, som jeg h\u00e6nger sammen med alt om alt. Viden. Fordi det er s\u00e5dan, at jeg s\u00e5 sidder og t\u00e6nker, det er jo vildt, at det rent faktisk, n\u00e5r vi gik i bad, s\u00e5 havde vi 6 liter, vi brugte, per bad. Alts\u00e5 jeg ved, er noget med, at man siger af en ganske almindelig bruse i den almindelige husholdning, bare s\u00e5dan er, at det er s\u00e5dan noget, hedder 10 liter per minut, ryger ud, hvis du har en vensbarer p\u00e5. Og man st\u00e5r jo m\u00e5ske i fem minutter, s\u00e5 er det lige 50 liter, s\u00e5 kan vi godt regne ud. Men der var en anden ting, ogs\u00e5 har t\u00e6nkt over, er at, okay, s\u00e5 st\u00e5r jeg der med den smule vand, der lige p\u00f8ser p\u00e5 mig, og s\u00e5 stopper man den jo, s\u00e5 vasker man sig.<\/p>\n\n\n\n
Og det g\u00f8r jeg s\u00e5 i det her tilf\u00e6lde med noget s\u00e6be. Hallo, det g\u00f8r man jo. Men det var noget s\u00e6be, som jeg havde valgt anderledes den her gang, end hvad jeg ellers har gjort. Og det kom s\u00e5 nemlig af, jeg s\u00e5 har v\u00e6ret, og det kommer vi til at have lyt p\u00e5 senere i den her udsendelse, at jeg har v\u00e6ret ude og h\u00f8re lidt omkring h\u00f8re, lyd, fordi jeg ogs\u00e5 v\u00e6ret meget optaget af, hvad musik og lydet kan g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
I samme forbindelse er det her menneske, som jeg nu taler med og vi har interview med, n\u00e6vner ogs\u00e5 lidt omkring, hun har en masse problemer omkring kemi, hun er allergisk overfor. Og s\u00e5 har lige det her lille stykke h\u00e5ndt\u00e6ppe med, som hun selv har lavet, som er fri for alle monekemikalier. Og det satte mig i gang med det n\u00e6ste Kristian ved alt og velt\u00e6nk, nemlig at sige, hvad fanden er det for noget det her med de her kemikalier, hvordan er det lige med huden? Og s\u00e5 blev jeg bare fuldst\u00e6ndig opslugt af det, fordi…<\/p>\n\n\n\n
Ja, huden, hvis man ikke lige ved det, s\u00e5 er det vores st\u00f8rste organ. Det er k\u00e6mpestort p\u00e5 menneskekroppen. Og der er jo det, hedder mikrobiom p\u00e5 kroppen. Alts\u00e5 en samsur af alle mulige virer, bakterier og svampe. Og faktisk p\u00e5 huden er der ogs\u00e5 bittesm\u00e5 midler. Men de andre ting er ogs\u00e5 med til faktisk at s\u00f8rge for at mennesket som helhed rent faktisk kan fort\u00e6lle inden i kroppen. Ikke bare via det vi spiser, n\u00e5r vi \u00e5bner munden og f\u00e5r mad ned igennem spiser\u00f8dder og hele systemet der. <\/p>\n\n\n\n
Vi har jo talt om tidligere omkring mikrobiom nede i vores tarme, vores ‘gut system’. Men det, var helt nyt for mig, var, at det her mikrobiom, har udenp\u00e5 kroppen, taler med det, der er inden i kroppen, og det vil sige, faktisk sige, hallo! Er I godt klar over, at jeg m\u00f8der nogle giftstoffer her? I skal lige v\u00e6re p\u00e5 vagt herinde. Der kommer sikkert noget ind, som ikke er godt. S\u00e5 g\u00e5r hele immunforsvaret – hvis det ellers fungerer, som det skal, og der er balance i systemet – s\u00e5 g\u00e5r hele det system i gang med at virke indeni os. <\/p>\n\n\n\n
Hvad ellers vil komme ude fra? Og ikke nok med det. Hvis der s\u00e5 bliver udskilt giftstoffer indenfra ud, s\u00e5 kan vi jo opleve alle mulige hude. For eksempel psoriasis, eksem og rash i det hele, alts\u00e5 udsl\u00e6t i det hele taget. S\u00e5 det er et meget fint spil, ligger i det her. Det er jo s\u00e5dan en ting, som s\u00e5 tilbage til Chris og alt der valgte, s\u00e5 synes sidder jeg, k\u00e6ft hvor det vildt, det er fantastisk, det h\u00e6nger sammen, som jeg nu ogs\u00e5 virkelig kigger p\u00e5 ude i naturen. Alts\u00e5 jeg ved jo det der med, at det er s\u00e5 s\u00e5dan en ting, der lige har v\u00e6ret valg. <\/p>\n\n\n\n
Trump han har kommet ind, og s\u00e5 t\u00e6nker jeg, fuck, Mik bliver ked af det, fordi nu siger Trump, USA skal ud af Paris-aftalen, og hvad betyder det? S\u00e5 t\u00e6nker jeg pludselig p\u00e5 kul, fordi der jo kul derude, og hvad er nu det er for noget? Og s\u00e5 med det samme, siger man, at ved nu lige lidt, hvad det lige kul er, og s\u00e5 begynder jeg simpelthen at dykke ned i, hvad er kul? S\u00e5 her inden for de sidste par dage, simpelthen efter han blev valgt, s\u00e5 jeg fundet ud af en masse ting omkring kul – at det faktisk kun kunne lade sig g\u00f8re, at der er kul i verden fra 360 millioner \u00e5r siden til 300 millioner siden. De 60 millioner \u00e5r, der er det, der hedder mikrobiomerne i jorden. det, skal nedbryde planter i det hele taget, for planter kan ikke nedbryde sig selv. De opfattede lige pludselig nye ting, alts\u00e5 fra 360 millioner \u00e5r, s\u00e5 der kom noget nyt. Og det her nye ting, det var s\u00e5, hvad hedder det, s\u00e5dan nogle ‘lignate’. Jeg ved ikke, hvad det hedder, lignate. ved faktisk ikke, hvad hedder p\u00e5 dansk, det har jeg ikke fundet ud nu, men lignens er… af det, g\u00f8r det muligt, at faktisk kan komme tr\u00e6er. S\u00e5 det er, der kommer et tr\u00e6, ellers har det bare v\u00e6ret plantet indtil da. Og lige pr\u00e6cis de der 60 millioner \u00e5r, hvor lignende er ny i verden og spreder sig i hele verden, der kunne alle de her mikrobiomer overhovedet ikke finde ud af at nedbryde det. Og det vil sige, at alt det, skete der, det blev forstenet. Alle tr\u00e6er, er forstenet sgu. Og det det, vi kalder kolde i dag.<\/p>\n\n\n\n
Det fede ved det, at det kunne nok h\u00f8re, at der ligger en eller anden motor i mig. Der hedder jo k\u00e6ft det sp\u00e6ndende, nysgerrig af. Som selv, og h\u00f8jst sandsynligt fordi det ogs\u00e5 de der dopaminer, er der osv. Men ja, s\u00e5 det nok derfor. Og jeg elsker ogs\u00e5 at befinde mig i den der rum, hvor jeg deler en masse ting med andre i det der med at v\u00e6re p\u00e5 tur med andre mennesker. For der sker ogs\u00e5 noget andet. Andre mennesker stiller en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l, eller kommer med noget ny viden. Og s\u00e5…<\/p>\n\n\n\n
Er det fodret til mig med ny nysgerrighed? Og s\u00e5 ved jeg masset af det er skide fedt. <\/p>\n\n\n\n
Og det er ogs\u00e5 det, Christian, som vi er glade for her i Grib dagen podcasten. Hvor du ogs\u00e5 fort\u00e6ller om mange ting. Og i virkeligheden jo g\u00f8r det til en del af det der med at i leve – at f\u00f8le, at vi griber dagen. <\/p>\n\n\n\n
Jo jo, alts\u00e5 jeg personligt har det s\u00e5dan her, at det er lidt sv\u00e6rt for mig at forst\u00e5, at s\u00e5 mange i virkeligheden g\u00e5r i gennem hver dag uden at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til tingene. Simpelthen. Og det g\u00e6lder alt muligt. De sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kommer til at lige pludselig v\u00e6re op i deres ansigt, det hvis der sker et eller andet. \u00c5h, nu bliver jeg syg. Jeg bliver nu til at vide hvad det er. \u00c5h, nu skal jeg p\u00e5 plejehjem. \u00c5h, nu har vi f\u00e5et barn, skal i skole. \u00c5h, nu… Alts\u00e5 et eller andet. Der er et eller andet indring i liv. Der m\u00e5 jeg hellere lige finde ud af det. Alts\u00e5 n\u00e6sten n\u00f8d. I n\u00f8d. Jeg synes det er sv\u00e6rt h\u00e5ndterligt for mig, at det fungerer for rigtig mange mennesker. For jeg t\u00e6nker nemlig det er s\u00e5dan her. Jo \u00e6ldre vi bliver, s\u00e5 det hylster vi er i. Det genereres ganske langsomt. Det er simpelthen indiskutabelt. Vi kommer simpelthen til at d\u00f8, ganske langsomt. Celle delingerne bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre. Der kommer flere flere mutationer og alt muligt andet.<\/p>\n\n\n\n
Og til sidst s\u00e5 rent fysisk, s\u00e5 kan vi sgu ikke g\u00f8re ret meget mere, s\u00e5 d\u00f8r vi. Men hele rejsen til det der afslutende punkt, der synes jeg, er det jo det der, i min optik, der er det der med, at det der er mellem \u00f8rene, at holde gang i det p\u00e5 alle mulige m\u00e5der, er ekstremt vigtigt, fordi det er jo den, der s\u00e6tter i gang i at f\u00e5 en fornemmelse af, og give en f\u00f8lelse af, at leve.<\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Og det er jo ogs\u00e5 det, Christian, kommer til at g\u00f8re en k\u00e6mpe forskel. Desto mere er din krop degenererer, som du siger, desto mere er det jo vigtigt, at du faktisk har et godt hum\u00f8r, og at du har en modstandskraft mentalt. S\u00e5 du ikke sidder og bliver trist, men faktisk har arbejdet med det, som du siger, det er opmeldende \u00f8vrigt, s\u00e5 man ogs\u00e5 kan f\u00e5 en glad alderdom og komme glad herfra.<\/p>\n\n\n\n
Absolut. Alts\u00e5 det, er med at komme til at grine, ekstremt vigtigt. Det g\u00f8r en masse ting. Men det, med, n\u00e5r man sidder og griner, det er h\u00f8jst sandsynlig sket sammen med andre mennesker. Fordi det det absolut vigtigt ogs\u00e5. S\u00e5 sammen med andre mennesker initierer og motiverer en til at ligesom s\u00e6tte nogle nye tanker i jer. S\u00e5 det ikke… Jeg h\u00f8rer mange \u00e6ldre mennesker sige til mig, Christian, nu bliver du 56, nu g\u00e5r tiden hurtigt. Jeg ved det ikke, men jeg tror, er s\u00e5dan, at jo mere du propper ind i dit eget hoved af nye ting og nye oplevelser, som for eksempel at v\u00e6re sammen med andre mennesker, s\u00e5 f\u00f8ler tiden g\u00e5et langsommere. Jeg tror, er vigtigt, at vi besk\u00e6ftig os mentalt med nye indtryk. Om det er vi er andre mennesker, eller det noget, man selv s\u00e6tter sig i gang med.<\/p>\n\n\n\n
Fordi n\u00e5r man g\u00f8r det, s\u00e5 ligesom om, at man s\u00e6tter tiden i st\u00e5. Den f\u00f8les l\u00e6ngere tiden. Det tror jeg er vigtigt. <\/p>\n\n\n\n
Og det er jo ogs\u00e5 det, som H.C. Andersen sagde med ‘at rejse er at leve.’ At n\u00e5r du er p\u00e5 rejse, s\u00e5 har du den der intensitet omkring tilv\u00e6relsen. Det er i hvert fald det, jeg kan huske fra alle de mange rejser, har v\u00e6ret p\u00e5. der f\u00f8ler man sig lige gang ti mere til stede inde i uge. Det er fantastisk. <\/p>\n\n\n\n
Christian:<\/p>\n\n\n\n
I g\u00e5r var jeg nede i vores lokale gr\u00f8nthandler. Jeg har lige for tiden lidt ondt i kn\u00e6et. S\u00e5 jeg har bestilt tid hos en fysiolog. Og jeg havde lige en time at sl\u00e5 ihjel, inden jeg skulle til fysiologien. Og der stod jeg s\u00e5 nede ved den lokale gr\u00f8nhandler, nede i Bagos Mars. Og ude foran der, der g\u00e5r jeg ud i bilen, og s\u00e5 humber jeg lidt ud. Der er s\u00e5 en \u00e6ldre kvinde, som siger, at det ikke godt ud. Og s\u00e5 vi i snak. <\/p>\n\n\n\n
Jeg fik aldrig handlet ind hos den gr\u00f8nthandler, men vi fik snakket en masse ting. Det vi snakkede om, var jo, at hun skulle lige h\u00f8re, hvad det for en aksange jeg synes, kan h\u00f8re der et eller andet. De fleste, der har h\u00f8rt mig i tal engelsk, de vil h\u00f8re med det samme, det er danglish. 100 millioner procent. S\u00e5 det hun meget flink at sige, at synes, kan fornemme lidt.<\/p>\n\n\n\n
Men anyways, det s\u00e6tter s\u00e5 i gang historien om Christian og Kristel og Sara. Og s\u00e5 begynder hun s\u00e5 at fort\u00e6lle om hendes b\u00f8rn, og hendes selv og hendes mand. Hun var s\u00e5 76 \u00e5r gammel, og hendes mand er s\u00e5 de her 81 \u00e5r gammel. Og han er s\u00e5dan en, bare ikke gider at flytte sig fra sin sofa. Og hun har bare haft s\u00e5 meget lyst til igen, hun ville s\u00e5 gerne bo i Europa og alle mulige ting.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne bare h\u00f8re, der var s\u00e5dan en… Ja, s\u00e5 det er hans skyld. S\u00e5 jeg er her nu, Men nu hendes b\u00f8rn, begge hendes b\u00f8rn, er ude at rejse og oplever en masse ting i verden. Is\u00e6r hendes \u00e6ldste barnebarn kommer jo hjem og fort\u00e6ller om det her med at m\u00f8de andre mennesker, men ogs\u00e5 m\u00f8de sig selv, Mik. Man m\u00f8der jo sig selv p\u00e5 en ny m\u00e5de, n\u00e5r man er derude. Man begynder lige pludselig at t\u00e6nke, hoho. Det er ikke sort og hvidt. Der er mange ting imellem her. Det er der, man siger, at det er s\u00e5dan og s\u00e5dan. Det er det bedste. M\u00e5ske ikke. M\u00e5ske er det, men m\u00e5ske er ikke. Det tror jeg, er en sp\u00e6ndende ting i et liv. Det var en lidt sjov oplevelse at snakke med hende. Vi snakkede i lang tid, og jeg m\u00e5tte simpelthen droppe og g\u00e5 ind herind, fordi jeg skulle til fysioterapi. Men det var skide hyggeligt. Ligesom vi siger her i Grib dagen, s\u00e5 ligger der altid en oplevelse gent i det uforventlige. Og i det her tilf\u00e6lde hos sin gr\u00f8nthandler i Bachhus March.<\/p>\n\n\n\n
Christian: (20:03)<\/p>\n\n\n\n
Det er efter min bedste overvisning s\u00e5dan. For mig selv, at n\u00e5r jeg st\u00e5r op om morgenen, s\u00e5 vil jeg gerne have en rigtig god dag. Jeg vil have det bedste ud af den dag. Og det kan jeg s\u00e5 angribe p\u00e5 alle mulige forskellige punkter. I mit eget verdensbillede s\u00e5 er jeg p\u00e5 det seneste begyndt at t\u00e6nke meget p\u00e5 lyd og musik. Men Mik, du fortalte mig noget den anden dag. Du har ligesom et andet m\u00f8nster i dit liv i forhold til det der med at gribe dagen p\u00e5 en speciel m\u00e5de. er jo nogen, bruger alts\u00e5 i den professionelle verden ordet terapi. <\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Jamen det sjovt, fordi tingene udvikler sig hele tiden, Christian. Nu har vi lavet den her podcast i over et \u00e5r, og jeg synes, undervejs har vi jo h\u00f8rt sm\u00e5 historier om hvordan man udvikler sig og begynder at se tingene p\u00e5 en anden m\u00e5de. Jeg har fortalt om mine venner ude i badev\u00e6relset, edderkopperne, som jeg har f\u00e5et en form for samliv med, og som jeg i dag co-eksisterer sammen med. Vi er blevet venner.<\/p>\n\n\n\n
Og p\u00e5 samme m\u00e5de er der sket andre ting, hvor tingene flytter sig op i hovedet p\u00e5 en. Og nogle gange er det jo fordi, m\u00f8der mennesker. Alts\u00e5 det er her meget det der med, at vi er sociale dyr, og vi kommer ud, vi ser jo nogle andre mennesker, g\u00f8r noget, og s\u00e5 bliver vi inspireret af hovedet, det kan jeg da ogs\u00e5. Og s\u00e5dan var det for mig. <\/p>\n\n\n\n
Jeg blev jo kontaktet af en dansker, bor her i min by, Geelong, som sagde til mig, ‘Du skal komme ud en s\u00f8ndag, fordi der er noget, jeg vil vise dig.’ N\u00e5? Og hun ville ikke sige, hvad det var.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 kommer jeg ud en tidlig morgen, faktisk rigtig tidligt kl. halv 8 om morgenen, en s\u00f8ndag, hvor er helt stille, der er ingen trafik i gaderne. Og s\u00e5 efter vi lige har snakket lidt, som man jo g\u00f8r, n\u00e5r man ikke har set hinanden i et stykke tid, s\u00e5 tager Heidi mig ud i haven, og s\u00e5 viser hun mig sit skur, der er fyldt med flasker. Poser, s\u00e6kke, massevis af flasker. Og det viser sig s\u00e5, at nu skal vi ud, eller n\u00e6rmest alts\u00e5, sanke flasker. Men mere end det, vi skal ud og samle affald op. Alts\u00e5 plastik, ligger og flyder alle mulige vejen. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vi g\u00e5r en lille tur. Hun bor i n\u00e6rheden af en skole. Og det skal jeg love for. Det flyder med plastik alle mulige steder. Det sidder inde i h\u00e6kken, det ligger rundt omkring p\u00e5 fodboldbanerne osv. Og det som er anderledes ved den m\u00e5de Heidi griber det her an p\u00e5, er, at hun er meget effektiv. Og i det her tilf\u00e6lde, s\u00e5 har hun s\u00e5dan en tang. Og s\u00e5 har hun handsker p\u00e5, og s\u00e5 har hun en spand. Og hun har ogs\u00e5 s\u00e5dan en stor plastikpose. Fordi s\u00e5 ryger flasker, hun finder, ryger ned i plastikposen, fordi de skal hjem, de er nemlig penge v\u00e6rd. Og s\u00e5 er der andre ting, der ryger i spanden. Og grund til, hun har handsker p\u00e5, det jo fordi, skal ikke… Alts\u00e5 der kan jo v\u00e6re muligt bakterier, og der kan ogs\u00e5 v\u00e6re edderkopper, der bidder, og s\u00e5dan noget, s\u00e5 hun beskytter sig lidt der. Og det virkelig ramte lige ind i n\u00e6rven p\u00e5 mig, det hun gjorde der, fordi jeg havde ikke t\u00e6nkt s\u00e5 langt…<\/p>\n\n\n\n
Jeg var faktisk selv i de sidste \u00e5rs tid, m\u00e5ske ogs\u00e5 inspireret af den snak, vi har i Grib dagen, begyndt at samle plastik op, n\u00e5r jeg g\u00e5r tur med hunden i parken. Min logik fungerede p\u00e5 den her m\u00e5de. Jeg skal jo alligevel samle hundelorten op. Og jeg har en lille pose med til det. S\u00e5 mens jeg g\u00e5r hen til skraldespanden, som ligger et stykke inde i parken, hvorfor s\u00e5 ikke, hvis jeg passerer et stykke plastik, lige l\u00e6gge det ned i posen? Det er s\u00e5dan logik for burh\u00f8ns i mit univers.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 selvf\u00f8lgelig skal jeg lige fjerne lidt plastik fra den her park, hvis jeg lige kan tage det med p\u00e5 vejen hen til skraldespanden. Men jeg havde jo ikke t\u00e6nkt p\u00e5, at jeg skulle g\u00e5 rundt med en tang og en span og en pose og alle de andre ting, som Heidi g\u00f8r. Og der kom s\u00e5 inspirationen. Alts\u00e5 at jeg faktisk er begyndt, n\u00e5r jeg g\u00e5r t\u00e5 med hunden nu, s\u00e5 har jeg en span med, s\u00e5 har jeg enten nogle handsker p\u00e5, eller ogs\u00e5 har jeg den der s\u00e5dan en tang, du ligesom n\u00e5r man st\u00e5r og laver barbecue. Man kan k\u00f8be den for fem kroner i en genbrugsforretning. Og der hvor, som du siger Christian, der bliver lidt terapi i det. Det er, at jeg har fundet ud af, hold da op, hvor g\u00f8r det mig en glad. S\u00e5 det har virkelig grebet om sig. Og mere end det, s\u00e5 pludselig en dag, s\u00e5 m\u00f8der jeg en mand, der kommer hen til mig og vil give h\u00e5nd, og han er s\u00e5 glad, fordi han har m\u00f8dt mig, siger han. Jeg st\u00e5r der med min spand og tager handskerne af, s\u00e5 jeg kan give ham h\u00e5nd. Og det viser sig, han er 80 \u00e5r gammel, og han har i de sidste 25 \u00e5r haft en hel time af folk, der samler plastik op rundt. Og de kalder sig The Lit beaters. Lit er en australisk forkortelse for litter. De tager kampen op mod plastik, der ligger og flyder. <\/p>\n\n\n\n
Christian:<\/p>\n\n\n\n
Hvad er det lige litter betyder, hvis dem der ikke lige ved det? <\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Litter betyder vel bare affald. Skrald. Det breder sig nu. Nu er blevet en lille soldat i hans team ogs\u00e5. Han arrangerer en gang til to gange om \u00e5ret at man tager ud til steder og siger, ‘Det ser jo frygteligt ud her, skal vi lige f\u00e5 gjort noget ved det?’ <\/p>\n\n\n\n
Og det er jo sjovt, fordi s\u00e5 kommer det socialt ogs\u00e5 ind p\u00e5 en ny m\u00e5de. Man m\u00f8der nye mennesker, og man skulle tro, at det der med at samle plastik, det er noget frygteligt kedeligt noget, men det faktisk b\u00e5de godt for kroppen, du f\u00e5r r\u00f8rt dig, og samtidig, hvis du g\u00e5r og snakker sammen med andre, ligesom Heidi ogs\u00e5 g\u00f8r, s\u00e5 er det ogs\u00e5 en social ting, s\u00e5 er det en m\u00e5de at v\u00e6re sammen med andre mennesker p\u00e5, hvor man g\u00f8r noget, der giver mening p\u00e5 flere planer p\u00e5 samme tid.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg synes, vi skal lige pr\u00f8ve at Heidi’s historie. Og jeg lavede jo interviewet med Heidi p\u00e5 engelsk. Men det er jo blevet vant til her i Grib dagen: Vi snakker engelsk en gang imellem. S\u00e5 lad os pr\u00f8ve at h\u00f8re, hvordan Heidi fort\u00e6ller om, hvad det er, driver hende, og hvorfor hun g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n
Heidi:<\/p>\n\n\n\n
I want to share something that I\u2019ve done by myself for a long time, but I realised that other people do it too. So I thought it\u2019d be worth it, like, letting people know about it. I work hard at the moment, probably 70 to 80 hours a week. And I know that it\u2019s so important for me to get exercise. So I\u2019ve just got myself a bit of a new sport to make exercise happen for me. And that is that in the day, just before lunch time, I get out with my dog and we bring a bucket and a pair of tongs. And then we go for a walk and we just pick up garbage. And just like little pieces of plastics, sometimes it\u2019s a lot, sometimes it\u2019s a little, and sometimes I find bottles. You know, my optimistic self: I bring a plastic bag for the overflow of the bottles that we might find. And then I bring my bucket and my tongs. Sometimes I just got some gloves in my back pocket. <\/p>\n\n\n\n
And I went for a walk with a friend one day, and we met down by the river and then I brought my bucket along. And she goes, \u2018What\u2019s the bucket for?\u2019 And I\u2019ve had another person that actually goes, \u2018Are you going to go looking for mushrooms?\u2019 And I was like, \u2018No, I\u2019m looking for garbage.\u2019 And then she goes, \u2018I wanna do that too!\u2019 <\/p>\n\n\n\n
So now we meet every Tuesday afternoon for 45 minutes. Couple of weeks ago, we went down to the bike hill on Shannon Avenue, near the river, and we walked down there and there was a young couple that came over to us and they go, \u2018We thought we were just the only ones that did that.\u2019 And that was pretty cool! <\/p>\n\n\n\n
I always get excited to see when there\u2019s nothing [no litter]. I think that\u2019s a great outcome and there\u2019s lots of places where there\u2019s nothing to pick up.<\/p>\n\n\n\n
I went for a\u2026 probably a 4K walk last week, and all I found was somebody that had chucked a poo bag. And I chucked that in the poo bag that I had, you know? So, you know, like, 4 kilometres of beach with nothing is a great outcome. My friend that meets once a week, we got places that we don\u2019t want to go again because there\u2019s nothing to pick up. <\/p>\n\n\n\n
It\u2019s just so easy. So let\u2019s\u2026 I\u2019ll show you where we go this morning.<\/p>\n\n\n\n
I hang out with people that get stuff done and it\u2019s motivating to hear what they get done and we go out together and do stuff, for example, like this, picking up garbage, but that\u2019s also just a way of getting, I have time to catch up and catching up over a cup of coffee is kind of nice, but you don\u2019t really get anything done.<\/p>\n\n\n\n
So, you know, I\u2019ve got friends like, you know, like we do this picking up, that\u2019s, know, 90 per cent of the time that I do it, I do it by myself because it\u2019s just my brain space. And, but, you know, I do other things, you know, members of a couple of committees and we do olive pressing, you know, we do, you know, yeah. It\u2019s just nice to be around people that engage in what they can do.<\/p>\n\n\n\n
You learn so much, you build your skills and knowledge about life and then when you do that you\u2019ve got something that you can pass on to your kids. I find that my kids couldn\u2019t give a hoot about who I met, not who I met but what we talked about at the coffee place because we haven\u2019t done anything. The person at the coffee shop that\u2019s made the coffee, she or he has done something but I haven\u2019t done anything.<\/p>\n\n\n\n
And to me in my life it\u2019s really important that I do something.<\/p>\n\n\n\n
We\u2019ve to look after the litter at the source. If it\u2019s unsustainable, it\u2019s because it\u2019s a poor design. For example, we haven\u2019t designed that the bin sits in the right places where the waste gets generated and therefore instead of becoming waste in a landfill bin, it becomes litter. That\u2019s our\u2026<\/p>\n\n\n\n
See that one here is probably a Spurro. Been sitting there for quite some time. Alright, done.<\/p>\n\n\n\n
What did you watch something like\u2026<\/p>\n\n\n\n
So when I walk around, I meet a lot of people. Often I do it in the morning or in the middle of the day when people are working, but I often meet people and sometimes they say something. I usually don\u2019t approach them and it\u2019s just what I do. What I do is for me. <\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
What do people think about you?<\/p>\n\n\n\n
Heidi:<\/p>\n\n\n\n
Maybe they think that I\u2019ve got no money if they see that I pick up a bottle or two, but for me, the bottle holds a piece of energy and that energy needs to go to the best place where they can recover that energy and then translate that energy into a new product so that you don\u2019t have to go out and then dig for virgin materials. So that\u2019s just what it is for me and I don\u2019t put it on people.<\/p>\n\n\n\n
Some people when they see me they think it\u2019s a great idea, some people kind of like a bit standoffish but I don\u2019t actually, I don\u2019t make an issue out of it, I just do it, you know, I\u2019ve got to go back to work so, yeah, I do it for me. It\u2019s a way of, and I go out, get some fresh air, I just get that relaxation in my body, and that I need because I probably got another 10 hours of sitting in my chair when I get home.<\/p>\n\n\n\n
. . .<\/p>\n\n\n\n
Mik: (32:55)<\/p>\n\n\n\n
Heidi Fog fra Geelong, som man jo kan h\u00f8re, er meget fokuseret p\u00e5 energi. Og det skal siges, at det er hun jo fordi, at hun er s\u00e5dan en, hj\u00e6lper firmaer med at holde CO2-regnskaber, og hun er meget fokuseret p\u00e5 CO2 og vedvarende energi og den slags ting. S\u00e5 det er ogs\u00e5 hendes fokus i det her. Og s\u00e5 kan jeg m\u00e6rke p\u00e5 dig, Christian, at du jo ogs\u00e5 er vej ud af en ny tangent. Ligesom jeg nu har v\u00e6ret ud af en skraldetangent, s\u00e5 har du ogs\u00e5 bev\u00e6get dig ind i noget nyt, som vi skal h\u00f8re mere om i de n\u00e6ste 10 minutter. Fordi… Fort\u00e6l, hvad det handler om, s\u00e5 det kan blive igen p\u00e5 engelsk. Lad os lige s\u00e6tte scenen. Hvad er det for en rejse, du har v\u00e6ret ude p\u00e5? <\/p>\n\n\n\n
Christian:<\/p>\n\n\n\n
Jeg har haft det s\u00e5dan her i meget lang tid, og jeg kan simpelthen ikke s\u00e6tte dato p\u00e5, hvor nogen startede, men det har i hvert fald v\u00e6ret s\u00e5dan, at det altid v\u00e6ret inde i min krop s\u00e5dan her. Hvor er det sindssygt m\u00e6rkeligt, at jeg kan lytte til noget musik.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 har det alle muligt emotionel. Jeg kan f\u00f8le alle mulige m\u00e6rkeligt ting og sager i min krop. Jeg kan simpelthen ogs\u00e5 se det p\u00e5 min krop. Jeg f\u00e5r goosebumps. Og jeg har mange h\u00e5r p\u00e5 mine arme. Der er mange ting, der foreg\u00e5r fysisk hver gang jeg h\u00f8rer noget. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg er en person, som ikke 100 % starter med at lytte til, hvad synger om teksten. Det simpelthen lydende.<\/p>\n\n\n\n
Det handler en af lydene, hvordan de er komponerede, hvordan de h\u00e6nger sammen og hvordan det harmoni, som g\u00f8r et eller andet inde i min krop. Men p\u00e5 det seneste har jeg g\u00e5et kraftigt i gang med at unders\u00f8ge, hvad fanden handler der indtaget om det her? Hvordan kan det v\u00e6re, at vi rent faktisk f\u00e5r g\u00e5sehud? Det jeg ud af, at handler om, at tidligere, f\u00f8r vi var Homo sapiens i den her lange r\u00e6kke af artsforandringer. Der har det v\u00e6ret s\u00e5dan, at g\u00e5sehuden, som er bunden der hvor h\u00e5ret sidder, g\u00f8r at h\u00e5ret stritter op. Og da vi havde meget mere h\u00e5r dengang, s\u00e5 ser vi st\u00f8rre ud. S\u00e5 g\u00e5sehuden er faktisk ogs\u00e5 det, n\u00e5r man ser en kat, m\u00f8der en hund, begynder at h\u00e5ret virkelig rejser sig p\u00e5 katten, s\u00e5 er det faktisk g\u00e5sehud? Ja, alts\u00e5 det er jo s\u00e5 en anden form, som er samme principt. Det handler om at jeg skal se st\u00f8rre ud.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg starter jo med at sige, her undringen jeg har om musik kan g\u00f8re noget i den retning. er jo vildt. Og hele den rejse g\u00f8r s\u00e5, at jeg faktisk finder ud af, det handler ikke bare alene om komponerede musik, som vi lytter til. Det handler ogs\u00e5 om lyd. Fordi lyd… Jeg tror alle os mennesker ved, at der er nogle lyd, der virkelig kan putte os op. I mit tilf\u00e6lde er det trafiklyde.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 sk\u00e6rer jeg \u00e5benbart ind i min krop, og s\u00e5 s\u00e6tter hele hormonforbr\u00e6kningen i gang med at lave kortisoner. Jeg bliver stresset, det er ikke rart, jeg m\u00e5 hellere se at komme v\u00e6k. Fantastisk v\u00e6rkt\u00f8j, men der ogs\u00e5 den anden der. Nej, hvor er dejligt. Og det jo den der, som jeg jo bruger p\u00e5 daglig basis. Og det er meget m\u00e6rkeligt, at jeg s\u00f8ger altid musik, som giver mig en emotionel f\u00f8lelse. Og det er s\u00e5dan en m\u00e6rkelig, jeg synes jo ogs\u00e5 m\u00e6rkelig, faktisk, at jeg har lyst til at v\u00e6re i en situation, hvor jeg skal gr\u00e6de. Men det giver mig en release i min krop, s\u00e5 jeg kan forts\u00e6tte min dag. <\/p>\n\n\n\n
Det er jo det terapien, som har samlet noget affald op, som Heidi om ikke g\u00f8r. Men i mit tilf\u00e6lde, har jeg bare v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5, at det her med musik, det kan fandme g\u00f8re noget at l\u00f8de. Og i den forbindelse med lyde. Der er jo tidspunkter, og der har v\u00e6ret tidspunkter, hvor jeg er derude med mit arbejde og mine kunder, hvor jeg m\u00f8der nogle mennesker. Og en af de mennesker, som jeg har m\u00f8dt p\u00e5 min tur, det er Nessa. Og Nessa er lige pr\u00e6cis inde i det felt, handler om terapi. Men det er lydterapi. det er s\u00e5dan en… Alts\u00e5, da hun pr\u00e6senterede mig for det, t\u00e6nkte, hvad sagde den er, det flot. Jamen, det handler om, at hun har nogle krystalskole. Og jeg har jo set det i de tibetanske og nepalaisiske verden, at der har de s\u00e5dan nogle…<\/p>\n\n\n\n
Det er mere metalsk\u00e5l, og s\u00e5 har de drejer ind i, og s\u00e5 giver det en resonans, og s\u00e5 giver det en eller anden lyd, og s\u00e5 kan man meditere til det, og man kan… bedte Gud, jeg ved, jeg synes, var s\u00e5dan, h\u00e6ngte sammen, men fordi jeg har lavet den her rejse om lyd og musik, s\u00e5 har jeg simpelthen valgt at sige, mig lige unders\u00f8ge det. S\u00e5 det var en fantastisk m\u00f8de med hende, og hun allerede dengang, mange \u00e5r tilbage, sagde til mig, m\u00e5 det v\u00e6re…<\/p>\n\n\n\n
Du skal bare komme her, s\u00e5 skal jeg nok vise dig, hvad det her kan, fordi det kan mere end du tror. Og s\u00e5 l\u00e5 det i baghudet p\u00e5 mig i rigtig mange \u00e5r, indtil jeg… Jeg ikke for s\u00e5 lang tid siden, n\u00e5r jeg rent ind i… Jeg skal simpelthen finde ud af, hvad fanden det er, musik og lyd, indtil det g\u00f8r med mennesker. Og det er mind-blowing, Mik. Det ikke bare noget, hvor det er ved at f\u00e5 g\u00e5se hud. Nu ved man faktisk, der er flere instituter i verden, alts\u00e5 videnskabelige institutter, som deciderer at sige, at er simpelthen empireske data p\u00e5, at cellerne, vores menneskeceller, \u00e6ndrer sig ved lyden. Og det er ekstremt sp\u00e6ndende. Og hele den der rejse, v\u00e6ret p\u00e5, jeg synes, vi skal h\u00f8re. Jeg laver lige det interview med Nessa og skulle ikke pr\u00f8ve lige at h\u00f8re p\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n
Nessa:<\/p>\n\n\n\n
I was very fortunate, I guess, to be born into a family of sound appreciators. Both my parents absolutely loved music and as a tiny child I learned to play the violin. I actually was playing the violin on stage at a theatre in Launceston in Tasmania at the age of four. And I can remember the spotlights and the tiny violin.<\/p>\n\n\n\n
But my teacher moved away and my violin playing didn’t continue. I had continued with piano, I played guitar. Music was always part of family life for us, but I started to lose some frequencies of sound around the age of 13, 14, basically as puberty came on. Some changes in my body led to the loss of hearing and that was very complex situation because I was told at the age of 16 I needed hearing aids and I really didn’t want to have things stuck behind my ears. At that point, looks were more important than sound. But by the time I reached 21, All I wanted to do was hear the birds again. So I’d lost all those high frequencies of natural hearing and my goal in life was to hear the birds again. But I was working as an outdoor guide and people were asking me every day, what’s that bird? And all I could say to them was, if you can show me the bird, I’ll tell you what it is. But I can’t tell you from the sound because I can’t hear it.<\/p>\n\n\n\n
It wasn’t really until I got my cochlear implants 14 years ago that I started to hear the birds again. the beauty of the cochlear implant was that it started to bring back all the high frequencies that I’d been missing, which meant that music and sound started to come back seriously into my life again.<\/p>\n\n\n\n
But even 10 years before the cochlear implant, I’d been introduced to singing bowls in a very, it’s a bit of a long story, but I was in a place where someone mentioned to me, maybe you should look up singing bowls on Google. And it was around the time Google just was a very new thing. So I put singing bowls into Google. And what came up was a lady called Susie Nelson Smith who lived in Sydney, who was coming to Tasmania to do a singing bowl workshop in two months’ And better than that, there was a free competition to win something. I think it was a free entry to the workshop. So I entered the competition, but I also rang Susie up and said, I’m losing my hearing and I really want to try to repair that.<\/p>\n\n\n\n
And I think I need a singing bowl. So what can I do? And I think I want to come to your workshop. So she said, I’ll play to you all the bowls I had for sale over the phone. And you can tell me which one you need. And I sort of thought this was a bit weird. And she said, no, you will know. You will know. We’ll talk through. So she started playing bowls. They were nice. They were nice. They were nice. And then she played this sound and I felt it go from my head to my toes. And even talking about it now, I can feel the tingles in my body. So this particular singing bowl was a B note which relates to the intuition and the crown chakra.<\/p>\n\n\n\n
It was really, really interesting. I ordered that bowl and she was going to bring it to the workshop. And at the workshop when we chose, she played bowls once again to choose which ones we were going to work with that weekend. And it was the same note that talked to me, but it was a much bigger bowl. I think it was 16 inches across. And I worked with that that whole weekend. And that sound changed some things in my body that weekend.<\/p>\n\n\n\n
We got the experience to lie down with singing bowls all around our body and the group played in a certain pattern which we do for healing.<\/p>\n\n\n\n
I was lying there feeling myself go up and down and feeling things change in my body. Feeling like the wiring being re-patterned in my body. And by the time I finished that weekend, I had some really strong physical shifts in my body. And one of the really interesting thing was, I think I would have been in my maybe mid thirties at the time. And<\/p>\n\n\n\n
Nessa (05:32.584)<\/p>\n\n\n\n
I didn’t get my periods very regularly. They would stretch out to 60 days or more because I was so physically active and didn’t have quite the nutrients for supporting my metabolism. the first night of the workshop, I got hit by periods. So in that day, the frequencies of the bowl’s head touched my body so deeply inside that it got cold to action, which was really good. But I was amazed because before that it was only acupuncture massage or things like that, physical things that would help that to happen. And so there’s been a big evolution in my life of using not just singing bowls, but physical therapies to support change in the body. But I’ve done so much exploration with sound since getting the bowls. As a child, I listened to music for the emotions that came from sound. Very early in my sound therapy career, I think I studied some work by Don Campbell, which is called The Mozart Effect, and that is all about… the higher frequencies in Mozart music which induce this change in the body, particularly on hearing. So there’s so much research out there about sound and how it impacts on our bodies.<\/p>\n\n\n\n
Christian<\/p>\n\n\n\n
I actually read about the chemistry factor we all have inside us, which is building or sending out all the hormones, endothines, adrenaline, the stress hormones, cortisone. And it’s already scientifically proved that sound wave has that effect to us. So it is a very interesting thing. I can tell about my experience with you the other day. Yeah.<\/p>\n\n\n\n
Because the setup is, maybe you can tell me about the setup before I start to tell what happens with me. <\/p>\n\n\n\n
Nessa<\/p>\n\n\n\n
Yes, I chose a group of bows which I had taken somewhere else the week before. Specifically a 18 inch solar plexus bow which is a really beautiful connection to ourselves and the earth.<\/p>\n\n\n\n
It’s a really beautiful bowl to play outside. And I chose some different crystal bowls, a rose quartz bowl and a couple of other what we call alchemy bowls, which sound beautiful together and I knew would sound awesome in that spot. We have the experience, I guess, of doing things in these special spots around our property quite often.<\/p>\n\n\n\n
It’s lovely to be able to craft that space to make a really beautiful experience. Well, I hoped it would be. <\/p>\n\n\n\n
Christian<\/p>\n\n\n\n
it was. I can tell you for a fact. So let me tell you about my experience. There was this sounds which I really, really love, which is the soundscape of the nature, the frogs, the crickets, the birds. I was already in a mood and I was ready for what’s coming on. I really think that was an important thing for me, instead of going into this experience in a quiet room. So for me, definitely that was an emphasized everything. So now the exciting thing, the big ball you had, did something incredibly nice with me. It resonates exactly as I hear a fantastic music. You know, it composed music. But here we don’t have, so to speak, composed music. I know you are the one who’s doing it and obviously you have experience in doing it. But help me out if I’m wrong. You can hit it on what you call it. What’s the saying? Percussion. Percussion. And then you do it on the rim or inside the rim. I think we just call that singing. So that particular part did something to me. My belief now is, well, apparently… My chemical factory was putting out all this good endorphin hormones for me. And then something else happened. There was one thing that I… No, that’s not good. That was a weird one. I would compare it to what I would say a traffic noise I don’t like. Right. So I didn’t go into that, but it was just disturbing in terms of, I want that. You know, I was already intoxicated by the first one.<\/p>\n\n\n\n
Secondly, after that, we returned to the big ball again. And then I shifted my opinion about it, about the bad one. It’s like day and night, I need both. I decided I needed both. And therefore I had this feeling it’s all right. And afterwards, immediately after I was thinking about what was it about? And then I remember I was working as an electronic engineer. And when we were, there’s some oscillator, we are testing things. And one of this was reminding me of that work, which is a very, very bad place for me to be. I was very stressful. It was a long period of time where the cortisone, all the stress was up over the roof. with that said, this is me analyzing myself immediately after. And I was tired and we said good night. It was a great experience. I went back to my camper trailer and I called my wife because I need to share it because then I can hear what I’m thinking.<\/p>\n\n\n\n
It was a great experience. can only say everybody should try it. To be honest, if you asked me two years ago, I would say, what is that rubbish kind of thing?<\/p>\n\n\n\n
Nessa<\/p>\n\n\n\n
I found it quite hard during the pandemic when we were all shut down. It was probably, it was the hard place to be, Victoria. And at some point I invented, I’m going to take myself on a retreat at home. You can’t go anywhere. So I’m going to make it retreat. I’ve had all these singing bowls. I have a bath in the garden. I have a lake. I have the bush to walk in.<\/p>\n\n\n\n
I’m going to use all my tools and create a retreat. How many days? Well, I think I might have a whole week and I will just do ordinary stuff every time I have to, but I’m on retreat. And that was a real turning point for me because I gave to myself and I made my life so much more fun by giving to myself. yeah, that was it.<\/p>\n\n\n\n
But 57 years of living to learn how to make things work and now I’m starting to realise younger people say to me, how did you work that out or how did you learn that or where did you find out about that<\/p>\n\n\n\n
That’s the thing, when we’re open, we find things. When we’re open for any opportunity, the most amazing things land in our lap. And I certainly, when I went to that workshop in about 2004, would have had no idea that I would have 23 crystal singing bowls in 30 years’ time. So yeah, it’s amazing.<\/p>\n\n\n\n
So listening to music of any kind that feels good is a really beautiful thing and for sure sounds that are agitating. It’s a really good technique to actually be aware of what’s agitating or what doesn’t feel right and find a sound that you love and listen to a bit of the agitating sound and a bit of the good sound. and just allow them to dance in a way to soften the impact of that sound that’s causing problems. So what happened with in the group of bowls being played is that if there is a sound that’s not resonating so well, it will get diluted by the sounds that are nice and then that softens the impact in the body and in that way we can actually change our body’s response to that original sound which might have been linked with a not so good experience.<\/p>\n\n\n\n
Christian: (55:07)<\/p>\n\n\n\n
Det var enormt fedt at v\u00e6re der og opleve de ting, som I jo sikkert ogs\u00e5 kunne uddrage af det her lille klip. For det var nemlig kun et lille klip. I virkeligheden er det jo… Jeg var der flere dage, men der blev til en halvanden times optagelse, inklusiv cirka 20 minutter, hvor man virkelig kunne h\u00f8re, hvad det er, Christian han oplevede. I den fulde udgave af Grib dagen Plus – der vil det ogs\u00e5 v\u00e6re s\u00e5dan, at du vil kunne h\u00f8re meget mere omkring ingredienser. Og n\u00e5r jeg siger ingredienser, s\u00e5 er det ingredienser i homo sapiens kroppen – i hylsteret. For det har Nessa ogs\u00e5 sit bud p\u00e5, hvad der kan v\u00e6re godt i forhold til det med at gribe dagen. <\/p>\n\n\n\n
Men gribe dagen, Mik, der kan jeg godt fort\u00e6lle dig. Det er en bestemmelse af. Det er en bestemmelse af, at vi st\u00e5r op om morgenen og siger ‘Nu tager jeg sgu lige den her spand med hen i parken.’ Om jeg s\u00e5 g\u00e5r en tur med Joey. Eller om jeg s\u00e5 s\u00e6tter noget p\u00e5 min podcast player, der g\u00f8r mig glad. Eller s\u00e6tter mig i en situation, hvor jeg virkelig kan m\u00e6rke, at jeg har lyst til at grave. Det er noget, jeg bestemmer, n\u00e5r jeg st\u00e5r op. Og det der med at bestemme sig for noget, det synes jeg er vigtigt for os alle sammen, fordi det er det, der bringer os frem til rent faktisk at kunne f\u00f8le. F\u00f8le. At have hormonfabrikken i gang. Som kan give os de der gl\u00e6def\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n
Christian: (57:17)<\/p>\n\n\n\n
Hvor det bare vildt, at jeg kan ind\u00e5nde luft og jeg kan ud\u00e5nde luft. Det g\u00e5r vi alle sammen hver dag og g\u00f8r uden at t\u00e6nke over det, men hvad s\u00e5 hvis vi ikke kendte det? <\/p>\n\n\n\n
Og der var bare det her enkelte punkt som jeg s\u00e5 p\u00e5 en skide video en video der fortalte om hvor verden g\u00e5r af helvede til og alt muligt andet og s\u00e5 sad jeg og kiggede og s\u00e5 var der en genkendelseting, som bare durgret ind i min hjernebark og sagde hold da op, kan du huske det, Christian, da du ikke kunne tr\u00e6kke vejret og du blev n\u00f8dt til at have det der asmamedicin? For det var lige pr\u00e6cis det billedet var. Det var en kvinde, der stod… en indisk kvinde p\u00e5 en indisk strand med fokus p\u00e5 et plastikhylster, alts\u00e5 det, der indeholder medicinen til at jeg kan komme ned i min lunger og s\u00e5 jeg kan tr\u00e6kke vejret. <\/p>\n\n\n\n
Og det tror jeg bare, at det er jo bare s\u00e5dan for os alle sammen. Vi g\u00e5r igennem livet hver eneste dag uden at t\u00e6nke i virkeligheden s\u00e5 meget over alle tingene. Vi kan ud\u00e5nde, vi kan ind\u00e5nde. Hjertet pumper, som det g\u00f8r, uden at t\u00e6nke over det. Og s\u00e5dan er der jo rigtig mange ting i verden, men lige for tiden, s\u00e5 t\u00e6nker jeg bare, det er m\u00e5ske ikke lige helt s\u00e5dan, er i virkeligheden med alle ting.<\/p>\n\n\n\n
Og hvad skal der indtage til? Skal jeg have asma f\u00f8r jeg begynder at gribe andet til at tage noget medicin? Eller g\u00f8re noget ved min egen tilv\u00e6relse? Hvad skal der til? Jeg tror faktisk, desv\u00e6rre det er s\u00e5dan, at hver enkelt person f\u00f8rst angriber noget, n\u00e5r det er t\u00e6t p\u00e5 os. Men lige nu, s\u00e5 er der alts\u00e5 nogle ting, der bare st\u00e5r og banker p\u00e5. Det synes jeg.<\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Den positive vinkel, Christian, p\u00e5 det er jo ogs\u00e5 nogle gange, at man tror, bliver ramt af en ulykke, men det viser sig, at den ulykke \u00e5bner en hel verden op, man f\u00e5r et nyt verdenssyn. <\/p>\n\n\n\n
Christian:<\/p>\n\n\n\n
Absolut, Mik. Jeg er fuldst\u00e6ndig enig. S\u00e5 i virkeligheden er det bare s\u00e5dan med os alle sammen, hele Rasen og Homo Saviens, at vi renner rundt i flok, i to ovre til venstre. alts\u00e5 ude… Alts\u00e5 nej, hvor er dejligt herovre. Der er solskin. Lad s\u00e6tte os her og se, er selvf\u00f8lgelig sol.<\/p>\n\n\n\n
Og nej, nej, vent lige lidt. Alt det der str\u00e5ling giver alt for meget kr\u00e6ft. Eller et eller andet. Og s\u00e5 g\u00e5r vi over den anden retning. Og s\u00e5 tror jeg bare, at der er en vis procentdel af os alle sammen, homo sapiens. Hvor det lige pludselig siger, n\u00e5 for fanden. Jeg genkender godt det der med det der astma-ting der i mig selv. Eller jeg har set p\u00e5 min mor, eller min far, eller min bror, eller min s\u00f8ster, eller nogen omkring mig.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r bare ondt, og det g\u00f8r ondt indeni, meget, de rent faktisk ikke kunne klare det, eller hvad det nu er. Og s\u00e5 bliver man motiveret, man bliver initieret til at g\u00e5 i gang med at finde l\u00f8sninger. Og det bare det, er. Vi er skide heldige. Vi er fucking heldige alle sammen. At der bare er en vis procentdel i verden, som bare er mega meget klogere end os andre, og som bare er fokuseret og g\u00e5r direkte i gang med at sige, ‘S\u00e5 hvad kan vi g\u00f8re ved det?’ Det er jo det, er fantastisk, synes jeg.<\/p>\n\n\n\n
Men det kr\u00e6ver, at man m\u00e6rker efter, og at man faktisk kan m\u00e6rke sine f\u00f8lelser. Det kr\u00e6ver den der opm\u00e6rksomhed p\u00e5 f\u00f8lelserne. <\/p>\n\n\n\n
Ja. Og hold da op. Det var eddermanme et dybt spadestik. Fordi netop det, at vi i dag v\u00e6lger, i kraft af vores dagligdag, at arbejde, som man nu g\u00f8r, og indtjene til det, man nu skal – ikke jeg, men alts\u00e5 en stor gruppe skal. Og i hele den der dagligdag, forsvinder der jo et indblik p\u00e5 ens egen f\u00f8lelse og egen forst\u00e5else af verden. <\/p>\n\n\n\n
Og ikke nok med det. Den m\u00e5de, man s\u00e5 v\u00e6lger at bed\u00f8ve den der kortison, hormonforbr\u00e6kken igen, der bringer sig ind og man bliver stresset, det er at f\u00e5 noget af modsatte. Og det modsatte er, lad os lige kigge p\u00e5 de sociale medier, og den ene endofin, den anden dopamininspr\u00f8vning som jo er bare en skip on the surface, alts\u00e5 det er jo fuldst\u00e6ndig vanvittigt, at vi ikke f\u00e5r mulighed for rent faktisk at m\u00e6rke i kroppen p\u00e5 hvad jeg lige det her der, men alts\u00e5 jeg er meget fortr\u00f8stningsfuld. <\/p>\n\n\n\n
Jeg f\u00f8lger – og det lyder virkeligt… men det g\u00f8r jeg faktisk jeg har aldrig nogensinde gjort det f\u00f8r, men jeg f\u00f8lger en masse ting p\u00e5 YouTube i \u00f8jeblikket omkring musik for Aurora, den norske sangerinde, det er fordi hun er i min optik ekstremt ekspressionelt. Alts\u00e5 hun fuldst\u00e6ndig \u00e6rlig. V\u00e6k med alt det der, skal v\u00e6re, om man skal, om man burter og alt muligt. Jeg er bare det, er. Og s\u00e5 ud over det, s\u00e5 tilf\u00f8rer hun den her ‘bum bum’ – alts\u00e5 helt ind i k\u00e6rnen. Ancient music. Alts\u00e5 naturen.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg bliver s\u00e5 r\u00f8rt af det. Undskyld, jeg bliver drevet. Undskyld, sorry. Jeg bare… <\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Det deler jeg med dig, Christian. Den video, som kom ud den 1. oktober, hvor hun synger sammen med den britiske sanger Jacob Collier, og hvor de st\u00e5r p\u00e5 en isflage, han er sagt, oppe i Arctic. Og s\u00e5 til sidst, s\u00e5 kommer… Og hun kommer jo fra Norge… S\u00e5 kan du huske det der maleri, ‘Skriget’. Et meget ber\u00f8mt maleri. Og der har de s\u00e5dan et skrig henne til sidst. Og jeg… det er lige f\u00f8r jeg vil sige… vi skal ikke h\u00f8re hele sangen, men vi kunne m\u00e5ske godt f\u00e5 lov at h\u00f8re skriget til sidst – som jo, fordi det er en Greenpeace video, samtidig har en fantastisk d\u00e6kning video-m\u00e6ssigt. Og det kommer lidt som et chok, fordi man har siddet og set et stykke musik i lang tid, og lige pludselig s\u00e5 sker der noget. Men det skal vi ikke r\u00f8be her, hvad det handler om. Jeg synes, at det er m\u00e5ske \u00e5rets flotteste sang, som er blevet udgivet af de to, Jacob Collier og Aurora.<\/p>\n\n\n\n
Det der med er Aurora. Hun bruger elementer fra stammemusik. Har ogs\u00e5 gjort det, jeg skal lige unders\u00f8ge, hvad helvede er nu lige derfor noget. Og i Grib dagen regi, s\u00e5 er det bare som det er. Momentum Mori – vi ved, vi skal d\u00f8. Carpe Diem, lev livet. Lev nu. Min erkendelse, min egen viden om, at jeg skal d\u00f8. Min egen viden om, at det er nu, jeg lever, er \u00e9n ting. Det er tidsafgr\u00e6nset. Der er et eller andet. S\u00e5dan er det. Biologisk s\u00e5 nedbrydes jeg, og s\u00e5 er det slut. Men musik er helt anderledes. Det er f\u00f8r jeg blev f\u00f8dt. Det efter jeg er d\u00f8d. Det er bestemtigt.<\/p>\n\n\n\n
Den der fornemmelse, som jeg har med det gamle, anciente musik. En tromme fra det indianske kultur. Aboriginals med klik klak, jeg ved ikke, hedder. En didgeridoo med en meget dybt frekvenserende lyd.<\/p>\n\n\n\n
Ikke konstrueret, ikke komponeret, men bare en lyd som er suging, som g\u00e5r dybt ind i vores krop. Det er bestandigt. Det er f\u00f8r jeg blev f\u00f8dt. Det er efter jeg er d\u00f8d. Det er sgu fantastisk.<\/p>\n\n\n\n
Mik:<\/p>\n\n\n\n
Inden vi runder af fra denne her 11. episode af Grib dagen, s\u00e5 synes jeg lige, skal give s\u00e5dan en slags det sidste ord til Zach Bush, som jo har v\u00e6ret en mand, vi begge to har fulgt. Han er jo l\u00e6ge og interesserer sig meget for videnskab, men har bygget en masse ting oven p\u00e5 det. Man kan f\u00f8lge ham p\u00e5 YouTube og den slags. Men han sagde noget for nylig, hvor det virkelig ramte dybt i mig. Og jeg synes, vi skal bare lige h\u00f8re det. Et lille klip her, hvor han ligesom s\u00e6tter nogle nye<\/p>\n\n\n\n
Zach Bush:<\/p>\n\n\n\n
We need to dream the new dream for humanity. And we need to do it by feeling completely instead of blocking the feelings or categorising the feelings or judging the feelings. We need to come into our full feeling bandwidth so that we can dream the new dream. <\/p>\n\n\n\n
And so it’s going to be that trust fall into, you willing to die feeling so much? Because if I really showed you what we’ve set off at the genetic level by the chemical farming of the last 50 years, you would give up hope. I give up hope when I look into that lens. And then I require somebody else, a child typically, or an elder to come along and hold my hand and show me that there’s a plan unfolding. There’s a dream that I can’t dream yet because all I can see is the horror of what we’ve created. If I look too long in the microscope, I give up hope until a child grabs my hand and said, I showed up right now knowing the condition that I was stepping into. I showed up right now because I have a dream and you’re going to train me out of it because you’re an adult. But I’m showing you that there is a dream because I wouldn’t be showing up if there wasn’t. <\/p>\n\n\n\n
And so these children are coming into this world with a new dream. And if we are wise enough to sit and listen to the feet of our children and the feet of our elders that did not leave nature, these are our last 4 % or 3 % of humanity that’s still living an indigenous belief system, an indigenous experience of I am of Earth. I am Earth. 4 % of humans left with that belief system. The rest of us think we come from an abstract reality. Think we live in and are hoping for an abstract reality to solve our critical crisis. And so sit with an elder in an indigenous community, sit with a child and let yourself feel everything. Feel the horror, the wounds, feel everything, feel it, feel it, feel it, feel it, and then dream the new dream.<\/p>\n\n\n\n
. . .<\/p>\n\n\n\n
Mik: (01:08:52)<\/p>\n\n\n\n
Og med de ord, det var hvad vi kunne n\u00e5 i \u00e9n podcast episode, den 11. af Grib dagen. Nu er det tid til, at du skal ud og rejse med dine kunder, og jeg skal ogs\u00e5 ud og rejse med mine b\u00f8rn. Det er tid til noget ferie, l\u00e6se nogle b\u00f8ger, og s\u00e5 er vi tilbage igen i det nye \u00e5r. S\u00e5 her og nu, godt nyt\u00e5r!<\/p>\n\n\n\n
Christian:<\/p>\n\n\n\n
Schhhhhhssss. Det var m\u00e5ske ‘vingesuset’ igen igen. Og ikke mindst, flyvemaskinen, lettede fra Melbourne til K\u00f8benhavn med Mik. Og familien. Pr\u00e6cis. Grib dagen.<\/p>\n\n\n\n
[Musik og magpie]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[Magpie song] Mik Aidt:Grib! Christel:Grib dagen [Musik] Christian Nikolajsen:Grib Dagen for mig er, den-unde-lynende: det’ nu! Mik Aidt:I mere end et helt \u00e5rti efterh\u00e5nden har jeg haft det her Steve […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":817,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_angie_page":false,"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-824","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t