[Magpie song]<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Grib! <\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dagen.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Grib dagen for mig er den-undelynende \u2013 det er nu! <\/p>\n\n\n\n
Mik:
I mere end et helt \u00e5rti efterh\u00e5nden har jeg haft det her citat, Steve Jobs-citat, st\u00e5ende p\u00e5 toppen af min Facebook-side: \u201cLad v\u00e6re med at leve i en illusion om, at du har noget at miste. Du er allerede n\u00f8gen,\u201d sagde Steve Jobs. \u201cDer er ingen grund til, at du ikke skulle f\u00f8lge dit hjerte.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det er lige her og nu. Det er et lykkepunkt for mig.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Grib! <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det er lidt sjovt \u2013 her, hvor vi sidder lige nu, at p\u00e5 det n\u00e6rmeste s\u00e5 er vi i Victoria, eller ogs\u00e5 s\u00e5 er vi i New South Wales, fordi vi sidder faktisk kun 50 meter fra gr\u00e6nsen til Victoria, som jo er Murray River, den l\u00e6ngste flod i Australien. Og vi sidder p\u00e5 staten New South Wales\u2019 side af floden.<\/p>\n\n\n\n
Og lige nu s\u00e5 sidder vi, Mik og jeg, og kigger i det, der er typisk australsk eucalyptus skov. Og forinden at vi k\u00f8rte herop for at v\u00e6re p\u00e5 det her \u2018vikingetogt\u2019 nummer 2, version 2, med i alt otte danske herrer, s\u00e5 havde jeg jo h\u00e5bet lidt p\u00e5, at jeg skulle g\u00e5 ud og lede efter nogle skorpioner. S\u00e5 mens jeg sidder her og spejder ud over det hele, s\u00e5 kan jeg simpelthen ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, at det kan v\u00e6re, der er nogle skorpioner derovre. For der er i hvert fald seks forskellige skorpiontyper her.<\/p>\n\n\n\n
Anyways, jeg sidder med dig her p\u00e5 en tr\u00e6stamme, Mik. <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Yes, og vi er jo lige kommet tilbage fra Danmark begge to, s\u00e5 der er en masse at fort\u00e6lle der, og vi skal jo ogs\u00e5 g\u00f8re lidt reklame for, at du har v\u00e6ret i lydstudiet, kan man sige, og har lavet et flot \u2018rejsepostkort\u2019 fra Danmark, som er en opsummering af dine oplevelser. Men mere end det, synes jeg ogs\u00e5, det er jo en udsendelse, hvor du ligesom er p\u00e5 en form for udforskning i forhold til hele det her sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan man kan blive bedre til \u2013 eller god til \u2013 at gribe dagen.<\/p>\n\n\n\n
Hvis man gerne vil t\u00e6ttere p\u00e5 naturen, s\u00e5 er der ikke noget bedre end at bo i telt \u2013 eller i et blikskur, som jeg g\u00f8r. For s\u00e5 kan man h\u00f8re naturen i al sin styrke og n\u00e6sten overv\u00e6ldende magt, n\u00e5r det tordner.<\/p>\n\n\n\n
Wow! Sikke en dyb, stor lyd. Og hvis du h\u00f8rer nogen, der knurrer i baggrunden, s\u00e5 er det fordi vi har ogs\u00e5 naturen inden for d\u00f8rene, nemlig i form af en hund. Velkommen til en Grib dagen, hvor vi tr\u00e6der ind i naturens verden.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Der er et eller andet\u2026 Det d\u00e9r med den d\u00e9r hygge, der sker, n\u00e5r vi sidder her. Jeg tror 100 procent, det er s\u00e5dan her, at alle os mennesker \u2013 alts\u00e5 alle over en kam \u2013 har det rigtig hyggeligt, har en god f\u00f8lelse af at sidde i l\u00e6 for de vejrm\u00e6ssige ting og sager derude.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har det her smart-ur, og da jeg satte mig ned, Mik, der stod min puls p\u00e5 78. Den er nede p\u00e5 62 nu. S\u00e5 meget betyder det for mig, at jeg har den her baggrundslyd, som er meget beroligende. Alts\u00e5 regnen.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e9r hvor jeg hiver de bedste f\u00f8lelser frem fra min barndom, s\u00e5 de lyde \u2013 og det er naturlyde \u2013 det er fantastisk, hvad det giver mig. Og lige p\u00e5 denne her parkeringsplads, der blev jeg meget inspireret af solsorten, som jeg har v\u00e6ret flere gange, fordi det hens\u00e6tter mig direkte \u2013 ligesom et komponeret stykke musik, som kan give dig en f\u00f8lelse, en memory, en hukommelsesting, fra en anden tid, og som hiver fat i den f\u00f8lelse i det minut du h\u00f8rer det. Det er fantastisk det kan give det.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Pr\u00e6cis p\u00e5 samme m\u00e5de har jeg det, Christian. N\u00e5r jeg h\u00f8rer en solsort, s\u00e5 sender det mig tilbage til barndommen. Ja, alts\u00e5, for eksempel de teenage\u00e5r, hvor vi havde en ugle boende. Det var en ugle, som var syg i starten, og som vi redede og fodrede. Og s\u00e5dan en ugle den skal jo have, nogle gange, frisk k\u00f8d, s\u00e5 vi gik rundt med vores haglgev\u00e6rer, faktisk, og sk\u00f8d sm\u00e5 fugle, fordi s\u00e5 gav vi dem som mad til uglen, og i den der jagt-situation der var det utrolig n\u00e6rv\u00e6rende med fuglelydene. Vi var jo \u2013 alts\u00e5 vi jo havde virkelig alle antenner ude, fordi vi ville jo alts\u00e5 skyde de der fugle, ikk\u2019? <\/p>\n\n\n\n
Men samtidig s\u00e5 \u2013 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de \u2013 s\u00e5 prentede de der sangtoner sig ind p\u00e5 mig, s\u00e5 jeg aldrig glemmer det. Fordi vi lyttede ligesom p\u00e5 naturen p\u00e5 en ny m\u00e5de. S\u00e5 s\u00e5dan har vi jo ting fra barndommen, som s\u00e5 vi tager med os i livet. Og jeg ved ikke hvorfor, men p\u00e5 den m\u00e5de har jeg det med solsorten. Solsorten er jo et tegn p\u00e5 for\u00e5r i Danmark. Der har v\u00e6ret stille hele vinteren, og s\u00e5 begynder man at h\u00f8re solsorten, d\u00e9r i april m\u00e5ned, ikk\u2019? Netop i den stille st\u00f8vregn. Ej, det er jo magisk!<\/p>\n\n\n\n
Christian:
N\u00e5r jeg lytter til solsorten sang, s\u00e5 lytter jeg faktisk i virkeligheden til naturens egen velkomsthilsen, som minder mig om, at vi er en del af et f\u00e6llesskab, som str\u00e6kker sig langt ud over mig som menneske. Et f\u00e6llesskab, hvor selv den lille fugl har meget stor betydning. For solsorten, det er jo en n\u00f8glespiller i naturens f\u00e6llesskab. Den holder balancen i haver og skove ved at spise insekter, larver og snegle, som jo ellers kunne g\u00e5 hen og skade planterne. Den spreder fr\u00f8 fra b\u00e6r og frugter, s\u00e5 nye planter kan vokse frem og skabe nye levesteder for andre arter. Og n\u00e5r den s\u00f8ger efter regnorme i jorden, s\u00e5 s\u00e6tter den gang i den \u00f8verste jordstruktur og styrker alt det der mikroskopiske liv, som ligger lige under overfladen. Dens reder fungerer som sm\u00e5 oaser af beskyttelse for andre sm\u00e5dyr, og samtidig indg\u00e5r den som en naturlig del af f\u00f8dek\u00e6den og sikrer, at ogs\u00e5 rovfugle og andre rovdyr kan trives. Og s\u00e5 mens alt det her sker, s\u00e5 ikke nok med det, s\u00e5 fylder den luften med sin fantastiske flotte sang. Den synger ikke kun for sig selv, men for f\u00e6llesskabet. Den kommunikerer \u00e5rstidernes skiften, territoriernes gr\u00e6nser og livets vedvarende rytme.<\/p>\n\n\n\n
Solsorten minder mig om, at naturen er et stort og et fintmasket f\u00e6llesskab, hvor alt h\u00e6nger sammen. At vi \u2013 os mennesker \u2013 er v\u00e6vet ind i det samme \u00f8kologiske netv\u00e6rk, at vi trives, n\u00e5r f\u00e6llesskabet trives, og at n\u00e5r vi v\u00e6rner om naturen, ja s\u00e5 v\u00e6rner vi ogs\u00e5 om os selv og hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Det er jo fantastisk, at den her musik fra solsorten giver s\u00e5dan en f\u00f8lelse for b\u00e5de dig og mig, som vender helt tilbage fra det danske. Og ja, det er jo lidt pussen\u00f8jerligt, at vi har solsorten her ude i vores baghaver i Australien, hvor den jo s\u00e5dan set ikke h\u00f8rer til. Men der siger jeg bare tak. Det er en af de ting jeg siger tak for \u2013 at de her engelske folk, der kom hertil i 1788 og fremad \u2013 at de savnede den her lyd og de tog den med her. S\u00e5 den er jeg glad for.<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker ogs\u00e5 en lille ting, n\u00e5r nu vi siger Danmark. Fordi for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden, der var vi i Danmark. B\u00e5de du og jeg, og jeg var der jo to uger f\u00f8r dig i Danmark, og jeg sendte dig en besked p\u00e5 WhatsApp. Den fandt jeg frem her. Jeg tror lige, jeg vil l\u00e6se den op for dig. Det du skal forestille dig, det er, at jeg lige ankommet hos moster Bente hvor vi skulle v\u00e6re den f\u00f8rste nat, s\u00e5 der er jetlag p\u00e5. Jeg v\u00e5gner altid klokken lort, om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige. S\u00e5 klokken er 04:35 og s\u00e5 skriver jeg det her til dig: \u201cF\u00f8rste morgen v\u00e5gner jeg klokken 04:35. Solsorten holder morgensamling udenfor. Lyset har v\u00e6ret t\u00e6ndt en time uden nogen har bedt om det. Christel og jeg ligger i moster Bentes sovev\u00e6relse og bliver stille ramt af dansk sommer. Den der s\u00e6rlige version med dug, fuglesang og en snert af rugbr\u00f8d i horisonten. Overraskende nok, s\u00e5 gl\u00e6der jeg mig til det hele. Til de fire uger med sm\u00f8r, sm\u00e5snak og sol \u2013 m\u00e5ske. Det er dansk p\u00e5 den helt store stille m\u00e5de. Jeg er lidt r\u00f8rt.\u201d Og du sender mig tilbage: \u201cSk\u00f8nt at h\u00f8re! Danmark fra sin bedste side.\u201d Og det er det jo ogs\u00e5. Det er jo Danmark fra sin bedste side, det, jeg beskriver d\u00e9r. Og s\u00e5 ventede der s\u00e5 de her fire uger med alle mulige slags oplevelser.<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dagen \u2013 i Danmark. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Morten k\u00f8rte mig s\u00e5 op til deres sommerhus, mens de er i Danmark, hvor at jeg skulle m\u00f8de Kristine, hans k\u00e6reste, og Matilde, deres datter, som vi s\u00e5 fandt ud af var blev smittet af farens og morens k\u00e6rlighed og passion for naturen. Fordi da vi kom til sommerhuset, s\u00e5 stod Matilde klar med sit lille terrarium og en masse sm\u00e5 tudser. Og det var ikke farvetusser. …. Fordi s\u00e5 kan det v\u00e6re jeg kan h\u00f8re hvad den her tusse siger lige om lidt. Ikke?<\/p>\n\n\n\n
Med hvor siger du, den skal v\u00e6re henne, den d\u00e9r? Den skal v\u00e6re dernede, s\u00e5 den kan hygge sig lidt, fordi at den var forbavset, n\u00e5r den kom derud. <\/p>\n\n\n\n
Ja? <\/p>\n\n\n\n
Fordi den var bange for at den var kommet ud, hvor der var dybt vand. Hey se! Den er bange igen, fordi at nu tror den, at den er kommet ud p\u00e5 dybt vand. Her, lille tudse! Det var ikke ret dybt vand. Nej. Der var ikke noget dybt vand i. Tudsen har det helt fint dernede. Det tror jeg ogs\u00e5. Hvor kan den bedst li\u2019 at v\u00e6re? Den kan bedst lide at v\u00e6re dernede. Ej, du m\u00e5 ikke komme derop! Det er farligt for sm\u00e5 tudser. T\u00e6nk hvis du faldt ned. T\u00e6nk hvis den lille tudse faldt ned! <\/p>\n\n\n\n
Ja, hvad ville der s\u00e5 ske? <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kn\u00e6kkede den bagbenene. Ja, og s\u00e5 kan den jo ikke hoppe. Den kan i hvert fald ikke hoppe s\u00e5 godt, men den er stadigv\u00e6k levende. <\/p>\n\n\n\n
Ja, det er rigtigt. Vi har haft nogle tudser uden ben, ikk\u2019? Eller som manglede den ene fod. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det er dem, der hedder fodtudser.<\/p>\n\n\n\n
Tror du, at den der… at du kan se, hvordan tudserne g\u00f8r det? Alts\u00e5, hvad t\u00e6nker du p\u00e5? Hvordan tudserne siger deres lyd? Ja, alts\u00e5, det er rigtigt, hvis man… Du har jo h\u00f8rt om aftenen, s\u00e5 kan man h\u00f8re fr\u00f8erne ogs\u00e5 kv\u00e6kke, ikk\u2019? Ja. Og det er jo rigtigt, hvad du lige s\u00e5 der, fordi… det der, det er s\u00e5dan en, der optager lyde, S\u00e5 det er fuldst\u00e6ndigt rigtigt. S\u00e5 kan man se hvis den siger… Men den siger ikke noget lige nu, fordi den er lige ved at slappe af. Ja. Jeg skal lige g\u00f8re den noget. Ja, den g\u00f8r noget! Den g\u00f8r noget. Tudsen g\u00f8r noget. Ja, hvad g\u00f8r den? Den hopper ikke, men jeg tror faktisk vi kan r\u00f8re lidt ved den, og s\u00e5 kv\u00e6kker den m\u00e5ske lidt. Og s\u00e5 kan vi h\u00f8re, hvordan den lyder. Tror du det? Ja! Den kv\u00e6kker! Ja, jeg ku\u2019 godt h\u00f8re det!<\/p>\n\n\n\n
SANG
Matilde hun smiler til en tudse der
Hun viser den stolt, s\u00e5 alle kan l\u00e6re
Kristine er nysgerrig, g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd
med mor, med far i naturens b\u00e5nd
Smittende passion
fra generation til generation<\/p>\n\n\n\n
Christian:
\u00c5rsagen til at jeg var i Danmark var hovedsageligt startet op med, at jeg skulle holde et foredrag omkring mine rejser, C-Australia Tours, som jo s\u00e5 udvidede sig til at jeg skulle holde et foredrag, der hed \u2018Fik du set det du ville?\u2019 og som handler rigtig meget om hvordan jeg gerne vil dele en oplevelse om at vi mennesker kan se ud i fremtiden. Vi kan forestille os s\u00e5 mange ting ud i fremtiden, og som jeg har brugt som v\u00e6rkt\u00f8j i forhold til at f\u00e5 mig selv i gang med alle mulige ting i Grib dagen regi. <\/p>\n\n\n\n
Jeg var nerv\u00f8s over nogle forskellige ting i min Danmarks tur, og nerv\u00f8siteten handlede om at skulle m\u00f8de nogle sp\u00f8gelser, usagte sp\u00f8gelser, som jeg… Og jeg kommer til Danmark, og jeg har mit stint, som jeg kalder det, p\u00e5 cirka en m\u00e5ned med forskellige slags oplevelser, og jeg har nogle fantastisk gode oplevelser, blandt andet hvor jeg har en base hos min mor og f\u00e5r rigtig gode snakke med hende. Og s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 nogle hvor at det rystede mig lidt, og s\u00e5 har jeg alle de her foredrags ting og alle de her mennesker jeg m\u00f8der. <\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 \u2013 meget hurtigt \u2013 g\u00e5r det op for mig, at denne her telefon jeg sidder med i h\u00e5nden, den bliver en lille hj\u00e6lper, og s\u00e5 sidder jeg og optager en samtale eller noget i naturen eller hvad det nu ellers er. Fordi p\u00e5 en eller anden m\u00e5de s\u00e5 fik det groundet mig i nogle tanker om, at der er noget mere i det her, uden at jeg vidste noget om det, du.<\/p>\n\n\n\n
Det er f\u00f8rst der p\u00e5 det tidspunkt, Mik, hvor jeg skal over og holde foredrag i Ry, og hvor du kommer forbi og henter mig, og vi skal til Risskov og h\u00f8re om din historie, om din barndom og ser din barndomsby, dit barndomssted, at jeg… Boink! gik det op i mit hovede: Det her, det skal handle om barndommen. Der var s\u00e5 mange ting i mine oplevelser undervejs, som handlede om det her, og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg ogs\u00e5: Men det er jo ogs\u00e5 det, som jeg kommer til at sige det i lige pr\u00e6cis Grib dagen Plus. <\/p>\n\n\n\n
Det er, at det forsorgsmuseum, som ligger p\u00e5 Fyn, hvor jeg opdager helt \u2018up in my face\u2019 der er simpelthen s\u00e5 mange b\u00f8rn, der vokser op uden tryghed og k\u00e6rlighed, og at det dermed bliver utrolig sv\u00e6rt at kunne gribe dagen som voksen.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg vil gerne lave et h\u00e5b, og det er derfor at relationer kom ind i mit billede ogs\u00e5, fordi det der med at vi som voksen kan skabe relationer med mennesker, der kan smitte \u00e9n med positiv energi, g\u00f8r jo at man selv kan give tilbage. Og ad den vej forst\u00e6rker det lysten og viljen og muligheden for at kunne gribe dagen.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
En af de ting, som jeg synes du f\u00e5r beskrevet meget flot Christian. det er, at det kan jo v\u00e6re let nok at sige til folk: \u201cDu skal gribe dagen, du skal leve i nuet, du skal v\u00e6re til stede, du skal ud og opleve!\u201d Du skal… som du altid siger: \u201cDer ligger altid en oplevelse gemt i det uforventelige.\u201d Alts\u00e5 at man skal v\u00e6re modig, jo, i virkeligheden, til nogle gange at bare kaste sig ud i noget, som man ikke havde regnet med eller noget, hvor der sker… helt bevidst kommer til at ske ting, man ikke har regnet med, ikk\u2019? <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Jo. At det kr\u00e6ver, at man har en eller anden form for basis \u2013 at der er et fundament at g\u00f8re de her ting p\u00e5. Og det er jo alts\u00e5 stof til eftertanke.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Jeg synes, vi lever i et land \u2013 Australien… Vi fort\u00e6ller jo mange gode historier og positive historier om blandt andet naturen i Australien. Men jeg synes ogs\u00e5, at hvis man kigger p\u00e5 de mennesker, der bor i Australien og her t\u00e6nker jeg p\u00e5 de indf\u00f8dte. B\u00e5de dem, der har boet her i titusindvis af \u00e5r, og dem, der er kommet inden for de sidste 200 \u00e5r. Der tror jeg \u2013 det er i hvert fald mit indtryk… og nu kan det godt v\u00e6re, jeg siger noget, der lyder s\u00e5dan lidt fordomsfuldt, men jeg mener det faktisk, og jeg har ogs\u00e5 set tal, der ligesom underbygger det jeg siger nu, og det er, at der er rigtig mange australiere, der er vokset op med svigt i deres familier, med aggressioner, med en form for opdragelse, som har v\u00e6ret h\u00e5rd. Og det pr\u00e6ger jo alts\u00e5 det australske samfund. Det er ikke noget, man lige l\u00e6gger m\u00e6rke til, hvis man kommer her som turist. Men n\u00e5r man bor her og kommer t\u00e6t p\u00e5 nogle mennesker, s\u00e5 finder man… s\u00e5 har jeg i hvert fald l\u00e6rt, at der er mange, der kan fort\u00e6lle nogle ikke s\u00e5 k\u00f8nne historier om deres barndom. Og s\u00e5 er det jo en anden snak \u2013 det der med \u201cAh, men vi skal gribe dagen, ikk\u2019!\u201d Ja, absolut.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Jeg har en lille tanke omkring det der du siger, fordi \u2013 som du rigtig nok siger er fordomsfuldt \u2013 Men det er jo dog en oplevelse, du har. Og jeg tror, at netop fordi at jeg har v\u00e6ret der, kunne se Snorke for mig, som var din beskrivelse af den der ugle i rede og jeg kunne… alts\u00e5 jeg kunne virkelig fornemme Hold da op \u2013 du havde en helt anden indgang til livet end jeg havde, og dermed har du jo ogs\u00e5 et andet sammenligningsgrundlag end jeg har. S\u00e5 du vil jo nok kunne se det, som du beskriver, at det… Gud, det var dog utroligt, de har det s\u00e5 sv\u00e6rt, de her australiere \u2013 og s\u00e5 videre. Fordi du kommer fra der hvor du kommer fra, som jo ikke var ramt af det. Men jeg kommer derfra, hvor jeg kommer, og der var mange, der er ramt af det, s\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de, s\u00e5 tror jeg, at jeg ikke ser det her som noget \u201caustralsk er s\u00e5dan og s\u00e5dan.\u201d Jeg har bare… alts\u00e5 forst\u00e5r du sammenligningen, fordi, det er jo hvor man kommer fra, hvordan man siger, \u201cGud, var det virkelig s\u00e5dan?\u201d Ikke?<\/p>\n\n\n\n
Det, der g\u00f8r s\u00e5 ondt indeni mig, det er bare at \u2013 hold da k\u00e6ft, n\u00e5r man bliver f\u00f8dt og kommer til verden, s\u00e5 skal du d\u00e6lme v\u00e6re heldig, at du render ud i det rigtige land. Ikke nok med det. I det rigtige social-\u00f8konomiske samfundslag. Du skal komme ud til nogen, der griber dig, som har styrken til at kunne give dig en tryghed. Pr\u00f8v at t\u00e6nk p\u00e5 at blive f\u00f8dt midt i Delhi eller der, hvor du fortalte i g\u00e5r omkring lejrb\u00e5let, her hvor vi er p\u00e5 tur, nemlig omkring din Sudan rejse, da du var 18 \u00e5r og du skulle p\u00e5 toilettet \u2013 og de der planker og der var en meter mider nedenunder. Du kan jo godt h\u00f8re… Der er jo helt vildt s\u00e5 mange forskellige vilk\u00e5r vi kommer ind til verden i, s\u00e5 det er ikke alle der har muligheden for at kunne gribe dagen, bare ved at lytte og sige: \u201cDu skal bare g\u00f8re d\u00e9t og s\u00e5 g\u00e5 og samle lidt affald her og der og s\u00e5 ellers lave et eller andet du er passioneret omkring.” <\/p>\n\n\n\n
Der er andre ting, der er p\u00e5 spil. M\u00e5ske skal jeg f\u00f8rst have noget at spise, men m\u00e5ske skal jeg ogs\u00e5 have noget k\u00e6rlighed. Den fucking k\u00e6rlighed er vigtig, som jo … ja, efterh\u00e5nden i mine egne granskninger i det ene og det andet finder ud af ja, oxytocin menneskekroppens bel\u00f8nningssystemer er jo ikke bare tanker, nej, det er kemi inde i kroppen hver gang der sker et eller andet, og du siger: \u201cOv! Der fik jeg k\u00e6rlighed!\u201d s\u00e5 bliver det bare sat i v\u00e6rk inde i hormonfabrikken, som g\u00f8r at du f\u00e5r en gl\u00e6def\u00f8lelse. Og det er jo alle mulige… hvad de nu hedder – oxytocin, dopamin og alle de her forskellige ting som er hack p\u00e5 livet.<\/p>\n\n\n\n
Men… Og det er derfor, at jeg runder af og laver en sl\u00f8jfe: relationer Det er fucking relationer, der er vigtigt. Relationen til dig selv til at starte med, men relationer med andre mennesker, som kan give dig styrke til alts\u00e5 det er jo bel\u00f8nningssystemet igen: Der er en hormonfabrik, der skal i gang i, ikk\u2019? Og jeg synes, det er fantastisk.<\/p>\n\n\n\n
SANG:
Et lille hjerte banker
K\u00e6rligheden gror
Malene, et mirakel
Dit barn, dit spor
Dit barn, dit spor<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Livet starter altid med h\u00e5b. H\u00e5bet om, at det lille hjerte, det begynder at banke. H\u00e5bet om, at fostret h\u00e6nger fast i hele graviditeten og h\u00e5bet om, at der st\u00e5r nogen derude og er klar til at byde velkommen til verden og kan give fundamentet for resten af livet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror, det er vigtigt at have de positive briller p\u00e5 her i livet, at vi ikke bruger vores energi p\u00e5 brok over politikere, p\u00e5 at give skylden til fremmede eller sm\u00e5 irritationer over serveringstider og trafik. Alt det der det stj\u00e6ler jo bare kr\u00e6fter. Kr\u00e6fter, som jo kan bruges p\u00e5 at skabe noget godt sammen. P\u00e5 min Danmarksrejse denne sommer, s\u00e5 valgte jeg selv bevidst de relationer, som jeg vil bruge min tid p\u00e5. Mennesker, som jeg ved giver energi, og som ogs\u00e5 selv v\u00e6lger at leve med en positiv tilgang. <\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 var der denne her gang ogs\u00e5 flere af mine kunder fra C-Australia Tours, som inviterede mig hjem i deres hjem i Danmark. Jeg oplevede noget fantastisk noget, nemlig at mange af dem havde skabt en hverdag, hvor de bevidst omgav sig med mennesker, som der ville noget godt, og hvor de selv bidrog til deres n\u00e6rsamfund gennem frivilligt arbejde. Det inspirerede mig, for n\u00e5r vi som voksne v\u00e6lger at bygge vores relationer p\u00e5 gl\u00e6de, f\u00e6llesskab og positive v\u00e6rdier, s\u00e5 giver vi ikke bare os selv, men ogs\u00e5 andre modet til at gribe dagen.<\/p>\n\n\n\n
SANG:<\/p>\n\n\n\n
Nye relationer, gamle venner med
Livet bliver rigere af den k\u00e6rlighed
I f\u00e6llesskabets varme jeg m\u00e6rker min stil
Vi griber dagen sammen og g\u00e5r derhen vi vil<\/p>\n\n\n\n
Grib dagen fra starten af livet
i tryghed, k\u00e6rlighed, det vi f\u00e5r givet
Relationer finder vejen frem, vi g\u00e5r
Fra barndommens r\u00f8dder til alt det, vi opn\u00e5r<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dagen \u2013 i naturen.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Jeg er jo bare et menneske, som bliver m\u00f8dt af alle mulige ting i min tilv\u00e6relse, og mange tingene kan v\u00e6re d\u00e5rlige, og s\u00e5 bliver jeg d\u00e5rlig tilpas. Jeg bliver deprimeret, jeg bliver ked af det og alt muligt. Men der er en redningsplanke for mig. Altid. Det er, at jeg kan altid hive fat i naturen. Jeg kan simpelthen f\u00e5 styr p\u00e5 mine f\u00f8lelser ved at v\u00e6re i naturen. Jeg kan ikke fort\u00e6lle det p\u00e5 anden m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg er i elementerne… M\u00e5ske skal jeg give et eksempel, som er \u2013 m\u00e5ske \u2013 ret voldsomt, men i kraft af at jeg jo ofte er i naturen, fordi jeg har det her firma og har mine kunder med derude i naturen og gerne vil smitte dem med naturen, s\u00e5 er jeg ogs\u00e5 derude i alle elementerne. Og det kan s\u00e5 absolut v\u00e6re, at der er k\u00e6mpe storm, som der var p\u00e5 et tidspunkt for ikke s\u00e5 lang tid siden. Alts\u00e5, jeg sover jo i s\u00e5dan et lillebitte telt, mens mine kunder, de sover i den her campertrailer med tag \u2013 og det ene og det andet. Jeg sover i det her lille telt, og s\u00e5 var der en advarsel p\u00e5 min telefon fra noget, der hedder Vic Emergency \u2013 en app, der beskriver og fort\u00e6ller alle slags advarsler lige fra flooding og jordsk\u00e6lv og bushfire, ja og storme. Og i det her tilf\u00e6lde, s\u00e5 var der en orkanstyrke storm i det omr\u00e5de, hvor jeg var med mine kunder.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg ligger p\u00e5 den her luftmadras og kigger op i mit telts loft, som er cirka 60 centimeter fra min n\u00e6se \u2013 det er ikke fordi, jeg har en meget lang n\u00e6se! \u2013 men advarslen sagde: \u201c100 kilometer i timen\u201d \u201cgust winds\u201d \u2013 kastevinde. Og det skal jeg denundelynende love for, der kommer. Mit telt, det kn\u00e6kkede, og jeg l\u00e5… Hele den nat… Jeg fik ikke sovet overhovedet, og der var over to tusind lynnedslag, s\u00e5 det var \u00e9t stort lysshow og ved du hvad jeg gjorde, Mik? Jeg gik ud af teltet og jeg stod s\u00e5dan her \u2013 med… Jeg l\u00f8ftede min arme. S\u00e5 kom og tag mig! S\u00e5dan sagde jeg, og det kan de ikke h\u00f8re inde i campertraileren, fordi der var s\u00e5 meget st\u00f8j af lynnedslag og torden og regn og rusk og vind og det ene og det andet, s\u00e5 kunne jeg bare st\u00e5 der… \u201cKom og tag mig!\u201d Og det var helt vildt \u2013 den f\u00f8lelse jeg havde omkring det d\u00e9r. Jeg vidste ikke, der var 2.000 lynnedslag. Det s\u00e5 jeg jo p\u00e5 appen dagen efter. Lige i det omr\u00e5de in the Grampians var der s\u00e5 meget knald p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Man skulle tro, at jeg s\u00e5 om morgenen… \u2013 for det klarede op, jo \u2013 Det er det, vejret g\u00f8r \u2013 altid. Det klarer altid op p\u00e5 et eller andet tidspunkt. Og den der modsathed, som er naturlig, hvor jeg kiggede rundt p\u00e5 mit telt, der var fuldst\u00e6ndig kr\u00f8llet sammen og jeg skulle jo i virkeligheden have v\u00e6ret megatr\u00e6t. Men jeg var frisk. Og kunden stod op og havde ikke rigtig lagt m\u00e6rke til noget. \u201cDet ruskede da noget i den d\u00e9r campertrailer…\u201d og det kunne jeg ogs\u00e5 godt se, for den havde faktisk bukket nogle af de stolper, som holder taget oppe, og jeg sagde til kunden: \u201cVed du hvad, vi spiser lidt morgenmad hurtigt, fordi vi skal lige igennem… Jeg kunne forestille mig, at der ligger mange v\u00e6ltede tr\u00e6er rundt omkring.\u201d Og jeg havde ret.<\/p>\n\n\n\n
Vi kommer ud \u2013 og hvad er det jeg siger, Mik? Der ligger altid en oplevelse gemt i det uforventelige, og det var jo, ja, uforventeligt, at vi lige skulle opleve det her. Og s\u00e5 k\u00f8rer vi s\u00e5 rundt ude i naturen, for den eneste vej… Det er noget, som hedder The Otways, som er en nationalpark, der ligger nede i det sydlige Victoria, alts\u00e5 ud til havet. Og der ligger bare tr\u00e6er, der er v\u00e6ltet ud over vejen, det ene og det andet, s\u00e5 vi k\u00f8rer slaloml\u00f8b igennem det her \u2013 alts\u00e5 meget stille og rolig, men fed oplevelse. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at det var… Alt hvad jeg havde i mine dagligdags tanker om problemer, om det ene og det andet. Det var s\u00e5dan her: [Snap!] S\u00e5 var det v\u00e6k, du! Fordi jeg var i naturen, og det var det eneste. Jeg var simpelthen draget ind i minuttet, i sekundet, i nuet. S\u00e5 der var ikke plads til alle de andre latterlige ting, som jeg g\u00e5r og spekulerer over. Er det ikke vildt? Og det er det, naturen g\u00f8r for mig.<\/p>\n\n\n\n
Naturen kan altid… og det er en skide lyd som en solsort, der siger noget, regn p\u00e5 et bliktag, p\u00e5 blade, en vind der skubber, blade der rasler i tr\u00e6toppene, f\u00e5rekyllinger, fr\u00f8er der kv\u00e6kker, fugle der pipper. Duften! Duften af nyfalden regn, duften af nysl\u00e5et gr\u00e6s, duften af jord. Ahhh! Det er s\u00e5 livsgivende!<\/p>\n\n\n\n
Det er lige foran vores n\u00e6setip det her gratis… det fuldst\u00e6ndig gratis redskab, v\u00e6rkt\u00f8j, der kan g\u00e5 ind i os og hj\u00e6lpe os i vores f\u00f8lelser. Det er fantastisk. <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Det er fantastisk. Og jeg sidder og bliver helt varm om hjertet, Christian, fordi jeg har v\u00e6ret p\u00e5 en anden rejse de sidste par m\u00e5neder, som ogs\u00e5 handler om naturen. Ikke p\u00e5 s\u00e5 dramatisk m\u00e5de, som du fort\u00e6ller, men som handler om, at jeg har v\u00e6ret meget optaget af, at der er mange mennesker, der snakker om naturen i alle mulige sammenh\u00e6nge. Jeg tror m\u00e5ske n\u00e6sten som en slags modreaktion til alt det, der sker politisk rundt omkring i verden med krige og med st\u00e6rke m\u00e6nd, der f\u00f8rer sig frem og alt det der, s\u00e5 er der samtidig en anden bev\u00e6gelse, der handler om at stille sig… Du n\u00e6vnte det d\u00e9r med livet. Det livsbekr\u00e6ftende \u2013 at stille sig til tjeneste for livet. \u2018Livet\u2019 forst\u00e5et som naturen, fordi meget af det, du taler om med hensyn til lydene, det kommer jo fra den levende del af naturen, og det d\u00e9r med at g\u00e5 ind i den form for… ikke bare kampen med at beskytte, men at v\u00e6rds\u00e6tte og v\u00e6re p\u00e5 lige fod med de andre levende v\u00e6sener p\u00e5 planeten Jorden, d\u00e9t oplever jeg n\u00e6sten som s\u00e5dan en helt global bev\u00e6gelse i \u00f8jeblikket: at der er rigtig mange mennesker, der hopper med p\u00e5 den b\u00f8lge, s\u00e5 at sige.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ham d\u00e9r, du introducerede mig for… Du har jo den der Sustainable Hour og du har ogs\u00e5 Force of Life, som jeg i hvert fald kan tease for at folk skal lytte p\u00e5. Hvad er det, han hedder? Joseph… <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Joseph Gelfer. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ja, Joseph Gelfer som havde det her udsagn, som jeg godt rigtig godt kan li\u2019, der hedder: \u2018Service to Life\u2019.<\/p>\n\n\n\n
Joseph Gelfer:
\u201cHistorically unprecedented change. That is what is required. And a phrase I like to use is: \u2018In service to life on Earth.\u2019 If you are not in service to life on Earth, you don\u2019t deserve to be in business.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det er supergodt sagt, faktisk. For det er netop \u2018Service to Life\u2019, at vi skal betragte os selv som v\u00e6rende i. At jeg, Christian Nikolajsen, har det udgangspunkt at v\u00e6re \u2018at service to life\u2019 \u2013 og service to life, ja, det er den undelynende ud fra mit perspektiv… Det starter jo i mig selv og mine n\u00e6rmeste omgivelser, og hele den d\u00e9r natur, som vi lige har talt om, og alle de v\u00e6sener, der er her.<\/p>\n\n\n\n
En anden ting jeg synes, er, at du har lavet et fantastisk godt program med Barbara Lepani, som jo i \u00f8vrigt er fra det, man kalder babyboomer generationen, som du jo ogs\u00e5 er med i, Mik. For det er jo noget med… hvad er det? Op til 1965. Hvis man er f\u00f8dt efter Anden Verdenskrig og s\u00e5 op til 1965, s\u00e5 er man babyboomer, og s\u00e5 derefter, s\u00e5 ryger man over i de helt yngre, som er Generation X, som er mig \u2013 ah, det er vist ikke helt rigtigt, men generationen lige efter, ikk\u2019? Det, jeg synes var interessant med hende i det hele taget, det er jo, at hun havde den her tanke om, at i stedet for at g\u00e5 ud og… som pensionist, som hun jo s\u00e5 er nu \u2013 i stedet for at g\u00e5 ud og bruge sin tid p\u00e5 meget individualitet \u2013 som at g\u00e5 og spille golf og hygge sig med en lille cocktail her og der og ellers flyve rundt omkring i verden, ja s\u00e5 har hun en tanke, der handler om at deltage i det lokalsamfund, du er i, og viderebringe sin viden nedadtil til de andre generationer. Og det synes jeg var meget tiltalende.<\/p>\n\n\n\n
Barbara Lepani:
\u201cNew roots are spreading. And I find these new roots all over the place. So I think the Eldership Revolution is the job of we elders \u2013 the baby boomers \u2013 to help the young people grow these new roots \u2013 these new plants in the soil. So, how about we reimagine the whole meaning and purpose of retirement? Put new seeds in the soil of the retirement world and give up this stupid quest of endless overseas journeys on ocean cruisers to faraway places and start to make a life in this world in this country where we live for the coming generations. \u2018Leave life-affirming legacies\u2019 should be our mission.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Samtidig mens du deler den her, s\u00e5 delte du ogs\u00e5 hende den anden \u2013 Monica, en biolog, som startede med at arbejde med fisk og dyr og alt muligt, men s\u00e5 lige pludselig, da hun skulle i sin videnskabelig m\u00e5de skulle lave empiri og s\u00e5dan noget, opdagede at s\u00e5 skulle hun dr\u00e6be nogle af de her, og det kunne hun slet ikke holde ud, og s\u00e5 skiftede hun vognbane og s\u00e5 begyndte hun at arbejde med planter og hele den d\u00e9r lange fort\u00e6lling om, hvor fantastisk det er at planter de faktisk kommunikerer med hinanden og de har hukommelse. Alts\u00e5 mimose \u2013 den plante, du lige r\u00f8rer, og s\u00e5 lukker den bladene sammen, og den havde hun s\u00e5 lavet et fors\u00f8g med, og s\u00e5… Den l\u00e6rte simpelthen \u2013 den havde hukommelse, s\u00e5 n\u00e5r hun gjorde det over l\u00e6ngere tid, s\u00e5 vidste den, at n\u00e5r det var hende, der gjorde s\u00e5dan og s\u00e5dan, s\u00e5 var der ingen grund til at den bruger al sin energi p\u00e5 at lukke, fordi der skete jo ikke noget. Er det ikke fantastisk?<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 de to personer, som du har bragt ud i \u00e6teren via din podcast, som jeg kun kan anbefale, at folk de lytter p\u00e5, og det kommer til at st\u00e5 i podcast-noterne, har jo bev\u00e6get mig, fordi de kredser om det samme. Det kredser om det her med Service to Life. Ja det skal jeg da lige love for! at med lidt omtanke omkring… med Christians stille snak om: Hold da op! Vi kan v\u00e6re ude i naturen, og det kan give os s\u00e5 meget \u2013 f\u00f8lelser \u2013 p\u00e5 en dag, hvor det hele er noget lort, s\u00e5 kan det gribe os i nuet, og vi kan v\u00e6re i nuet. Men ud over det, s\u00e5 har vi en masse viden fra Monica, der fort\u00e6ller omkring, at alt derude kommunikerer \u2013 ogs\u00e5 planter \u2013 de kommunikerer med hinanden. <\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 med Barbara, der lige fort\u00e6ller om at, ja, alle vores forskellige generationer som eksisterer p\u00e5 den her jordklode, vi kan bidrage med noget, og is\u00e6r den \u00e6ldre generation, som hun selv er en del af. <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og ogs\u00e5 at der er en masse visdom i det man kalder de indf\u00f8dte folkeslag. The indigenous. Og det perspektiv, den \u00e6ndring i perspektiv \u2013 ligesom mig, der sidder p\u00e5 cafeen, hvor det begynder at regne, og hvor jeg normalt ville flygte ind i t\u00f8rvejr, men hvor jeg for f\u00f8rste gang f\u00e5r en oplevelse af, at regnen er ikke min fjende. Jeg kan godt sidde her, og det er okay jeg bliver lidt v\u00e5d. Det er faktisk okay der drypper vand i mit h\u00e5r. Jeg lader det ske, og jeg har n\u00e6sten f\u00f8lelsen af, at \u2013 jamen regnen, den k\u00e6rtegner mig. Det lyder sk\u00f8rt, men at det er en positiv regn, der falder, som g\u00f8r noget godt ved mig. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det d\u00e9r… Du er i det d\u00e9r moment. Det g\u00f8r noget godt ved dig. S\u00e5 det der er imellem den f\u00f8lelse, at du kan m\u00e6rke \u2018ah det er dejligt\u2019, det er at du laver en egenfort\u00e6lling. Det er det, der kommer ovenp\u00e5 \u2013 efter at du f\u00f8ler \u2018det var sgu godt.\u2019 Jeg tror simpelthen det er s\u00e5dan her, at man selv kan tage en beslutning om at sige: Hov, vent nu lige lidt! \u2018Hold up a second!\u2019 Jeg er her, men jeg er bare en brik ud af det hele, og det der kommer ud af det… N\u00e5r du stiller dig den pr\u00e6mis for din tilv\u00e6relse p\u00e5 denne her jordklode, s\u00e5 sker det efterf\u00f8lgende \u2013 s\u00e5 er der kun \u00e9n andet s\u00e6tning, der hedder: Jamen, s\u00e5 er alle de andre ogs\u00e5 en brik af det hele. Og alle de andre, det er jo alt det levende, levende v\u00e6sener og planter, og det ene og det andet. De er en del af \u00f8kosystemet, og bare ved at tage den beslutning, s\u00e5 vil du jo automatisk f\u00f8le: \u2018Jamen, s\u00e5 er det jo godt det her.\u2019<\/p>\n\n\n\n
Men jeg tror bare, at alle mennesker hundrede procent har v\u00e6ret s\u00e5dan. Uanset om man er \u2018city slicker\u2019 eller hvad fanden man er, s\u00e5 n\u00e5r du bliver taget i h\u00e5nden og g\u00e5r i skoven og s\u00e5dan lige g\u00e5r og kigger lidt derude, s\u00e5 har du en god f\u00f8lelse, og s\u00e5 kommer manuskriptet \u2013 var jeg lige ved at sige. Bagefter. Ens egenfort\u00e6lling. \u2018N\u00e5 men det er fordi, det er s\u00e5dan og s\u00e5dan.\u2019 Der er jo mange, der siger: \u2018Nej men det var fordi, der var jeg sammen med min k\u00e6reste derude.\u2019 Det er jo s\u00e5 en egenfort\u00e6lling. Men det starter et sted med at man f\u00f8ler et eller andet, \u2018\u00c5h det er dejligt, det her!\u2019 og jeg tror bare, at naturen g\u00f8r, at du f\u00f8ler, det er dejligt. S\u00e5 kan du selv smide p\u00e5 \u2013 alle mulige historier p\u00e5 hvorfor det er s\u00e5dan. Jeg inviterer bare til en tanke, der handler om, at den d\u00e9r natur, det er helt fantastisk, hvordan den kan grounde dig og f\u00e5 dig i nuet, fordi den giver dig en f\u00f8lelse. Og hvis du bare siger til dig selv: Den der f\u00f8lelse vil jeg gerne finde og g\u00f8re noget ved. S\u00e5 f\u00e5r du den sgu!<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og hvis man kaster sig ud i livet og ser naturen som livet, s\u00e5 er det ogs\u00e5 med til at give en en f\u00f8lelse af, at livet er godt, og at du er med til at g\u00f8re planeten Jorden til et sted, hvor det er godt at leve. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ja ja! Ved du hvad \u2013 pr\u00f8v at h\u00f8r\u2019, alts\u00e5… Jeg var jo p\u00e5 camping med nogle venner, ikke i C-Australia regi. Bare p\u00e5 camping. Og s\u00e5 tager jeg ud i noget wetlands, der ligger i n\u00e6rheden, fordi jeg havde s\u00e5dan en tanke om: Ah! Jeg skal ud og se om jeg ikke kan se en isfugl \u2013 alts\u00e5 de sm\u00e5 bl\u00e5 isfugle, som der ogs\u00e5 findes her i Australien. Bare nogle helt andre typer.<\/p>\n\n\n\n
Anyways, jeg g\u00e5r s\u00e5 med ham min ven der, som ogs\u00e5 godt kan li\u2019 naturen, men han har et andet syn p\u00e5 det. Han har det med… \u2018\u00c5h, vi skal jo lige passe p\u00e5 jeg ikke f\u00e5r v\u00e5de t\u00e6er.\u2019 S\u00e5 for eksempel n\u00e5r jeg g\u00e5r med mine st\u00f8vler i s\u00e5dan noget wetlands, jamen s\u00e5 lige pludselig s\u00e5 har du foden, s\u00e5 den kommer nedunder. Der kommer lige noget vand p\u00e5 i det skridt, du lige tager der, indtil du tager det n\u00e6ste skridt og kommer op p\u00e5 t\u00f8rt igen. Det kunne jeg m\u00e6rke og se p\u00e5 ham, at det var… Det var et skridt, der var sv\u00e6rt for ham at tage. \u2018\u00c5h, s\u00e5 bliver jeg v\u00e5d!\u2019 Og s\u00e5 stoppede den. Og s\u00e5 undgik han at g\u00e5 derhen, hvor jeg gik hen, hvor jeg faktisk s\u00e5 en isfugl, hvor jeg faktisk fik en bel\u00f8nning om at v\u00e6re til stede i det, s\u00e5 der i den \u00f8velse handler om \u2013 nemlig ligesom du ogs\u00e5 havde en \u00f8velse at sidde i Geelong et eller andet sted og regnen, den r\u00f8g lige ned p\u00e5 dig. Jamen s\u00e5 lad den dog v\u00e6re med det, fordi det giver dig noget andet.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r du overskrider din egen nerv\u00f8sitet for ting og sager ude i naturen, s\u00e5 er der den d\u00e9r bel\u00f8nning, som jo er en f\u00f8lelse \u2013 en f\u00f8lelse, som du f\u00e5r. Og jeg tror den f\u00f8lelse, som man f\u00e5r, er forskellig for hvert menneske i hvert menneske i forhold til forklaring af, hvorfor de f\u00e5r det. Men jeg tror, at du, n\u00e5r du g\u00f8r det, at du bev\u00e6ger dig p\u00e5 en sti, der ikke er asfalteret, og du kan m\u00e6rke gr\u00e6sset, m\u00e5ske \u2013 det har regnet, og s\u00e5 bliver du… v\u00e5de t\u00e6er. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 i stedet for at have en tanke oppe i hovedet der hedder: \u2018\u00c5h nu har jeg v\u00e5de t\u00e6er!\u2019 og nu m\u00e5 jeg stoppe \u2013 og s\u00e5 h\u00e6nge fast i den tanke \u2018\u00c5h og s\u00e5 m\u00e5 jeg hjem!\u2019 og s\u00e5 \u2018Ah, nu er det dejligt\u2019 \u2018Nu kan jeg sidde indenfor her, og s\u00e5 kan jeg t\u00e6nde for min Netflix, og s\u00e5 kan jeg drikke noget… det ene og det andet og s\u00e5 kan jeg hygge mig ved at se nogle andre, der oplever naturen uden at f\u00e5 v\u00e5de t\u00e6er.\u2019 Ikke? Der er det bare \u2013 det er s\u00e5 meget mere bel\u00f8nning, at du selv stikker f\u00f8dderne ned i det d\u00e9r v\u00e5de. Seri\u00f8st!<\/p>\n\n\n\n
Og jeg er godt klar over det, alts\u00e5 jeg… Jeg har jo simpelthen folk med p\u00e5 tur, som har den her forskr\u00e6kkelse over alle mulige ting i naturen, og jeg inviterer dem til denne her tanke, at… \u2013 jeg g\u00f8r det i det sm\u00e5 \u2013 at det med at have v\u00e5de t\u00e6er, det kan faktisk v\u00e6re meget godt. Og se nu… Og det g\u00f8r jeg faktisk ved at jeg peger p\u00e5 alt muligt og fort\u00e6ller historier, s\u00e5 de glemmer at have en egentanke om alle de ting, \u2018\u00c5h nu har jeg v\u00e5de t\u00e6er!\u2019 Og det hele \u2013 i min situation i forhold til hvad Barbara snakker om… Jeg er ikke g\u00e5et p\u00e5 pension endnu, men jeg har eddermamne en mission om, at det er s\u00e5dan… Alts\u00e5 de her mennesker, det er jo nogle, der er g\u00e5et p\u00e5 pension, de fleste af dem, jeg har med p\u00e5 tur. De g\u00e5r s\u00e5 hjem til Danmark. S\u00e5 er min mission, at de g\u00e5r hjem og missionerer over at have den her gl\u00e6de sammen med naturen, i f\u00e6llesskabet i naturen.<\/p>\n\n\n\n
MUSIK OG AI<\/p>\n\n\n\n
Grib dagen Plus \u2018Min Danmarksrejse\u2019 er jo allerede ude, og jeg allerede f\u00e5et en masse reaktioner p\u00e5 den. Og en del af de reaktioner, jeg har f\u00e5et handler om: \u2018N\u00e5 Christian, det d\u00e9r musik der \u2013 er det det d\u00e9r AI?\u2019 Ja, det er det. \u2018N\u00e5! Det m\u00e5 jeg nok sige.\u2019 \u2018Kan det virkelig det!\u2019, eller s\u00e5dan noget. Det er den ene reaktion. Og s\u00e5 er der den anden reaktion: \u2018Du skal ikke komme her med alt det der AI-pis der\u2019 \u2018fordi s\u00e5 laver man det jo ikke selv\u2019 \u2013 og alt mulig andet. Og der har jeg simpelthen behov for at fort\u00e6lle lidt mere omkring, hvad jeg synes omkring det.<\/p>\n\n\n\n
Fordi hvis jeg ikke havde AI, s\u00e5 havde jeg ikke haft mulighed for at have denne her fantastiske rejse med at sidde og finde p\u00e5 musik som \u2013 ja, det er AI, der laver det, men jeg starter jo med at have en tanke om, hvordan det her musik skal bruges, s\u00e5 det er en kreativ proces, jeg er igennem. Den kreative proces handler om: Her har noget \u2013 en kontekst, den skal v\u00e6re i, og med noget content, noget indhold, jeg gerne vil have. Indholdet er prosa, det er lyrik, det skriver jeg selv. Det propper jeg ind i min AI maskine. Og s\u00e5 fort\u00e6ller jeg, hvilken stemning jeg vil have, hvilken slags musik, ting og sager jeg vil gerne have. Og ud af det, s\u00e5 kommer den med nogle forslag. De her forslag sidder jeg jo s\u00e5 og roder frem og tilbage i, og propper det ind i mit eget lydredigeringsprogram, og lige trykker det endnu mere. Den proces \u2013 oppe i mit hovede \u2013 der sker, og alt det praktiske, der er i det, oplever jeg, at jeg ikke kunne uden AI.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg synes ikke der er noget forkert i, at jeg har det her stykke v\u00e6rkt\u00f8j. Om jeg s\u00e5 sidder med en snydeting, nemlig en kasse med en lang, lang ende ud af en tr\u00e6kasse med 6 strenge. \u2018Det er jo snyd.\u2019 \u2018Det er jo ikke rigtig lyde.\u2019 Jo det er lyde, og s\u00e5 kan man lave alt muligt, og s\u00e5 er der en kreativ proces i det. Ja og… eller v\u00e6rre end det, Christian, fordi der har jo i mange, mange \u00e5r eksisteret trommemaskiner. Og det var ogs\u00e5 meget kontroversielt, da de f\u00f8rst kom p\u00e5 banen, men der er jo ikke nogen i dag, der g\u00f8r over, at du bruger en trommemaskine, n\u00e6 n\u00e6, eller sampling. Da jeg var ung og helt oppe at k\u00f8re p\u00e5 hiphop og electric boogie og jeg-skal-gi\u2019-dig ska\u2019 jeg. Dansede inde p\u00e5 Str\u00f8get, og det var en fantastisk tid for mig med al den musik, der var omkring det. Det var jeg jo en… Kan du huske \u2018scratching\u2019? Alts\u00e5 man havde pladerne, og s\u00e5 kunne vi jo tr\u00e6kke og lave… v\u00e6re kreative med lyden, bagfra og kunne lave rytmer ud af det. Der var sampling, der kom ind. Man kunne sample fra andres musik og lave det p\u00e5 en anden m\u00e5de. Det ser vi gang p\u00e5 gang. Der er lavet musik f\u00f8r i tiden, der laver de fem eller seks covernumre siden, bare en nyere lyd, og s\u00e5 videre. S\u00e5 det er jo helt en ongoing ting i forhold til det \u2013 s\u00e5 for mig… Jeg tror, jeg vil pr\u00e6cisere, at for mig er AI et stykke v\u00e6rkt\u00f8j, jeg har i min kreative proces til at udtrykke mig.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Hm, og det d\u00e9r med at udtrykke sig… Det er jo pr\u00e6cis det, som musik altid har v\u00e6ret s\u00e5 god til. Alts\u00e5 at udtrykke f\u00f8lelser. At der kommer noget andet ud, end hvis man stod og l\u00e6ste det op fra en bog, for eksempel. Og for mig s\u00e5… s\u00e5 m\u00e5 jeg ogs\u00e5 sige, at jeg synes, det er lidt synd, at folk ikke kan se, at musik har altid haft det d\u00e9r m\u00e5l for os mennesker, at det forbinder os… Hvad var det? (Vov!) Hvad er der? Det kan godt v\u00e6re en fugl, der fl\u00f8j ind, og s\u00e5 faldt ned. Ja.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
N\u00e5, anyways… <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Der er en pointe, der g\u00e5r tabt, og det er, at musik har altid… i al den tid, vi har lavet musik, alts\u00e5 helt tilbage fra stenalderen, der har det handlet om at musik udtrykker f\u00f8lelser, og at musik bringer mennesker sammen. Alts\u00e5 at det er noget, der forbinder os. Muligheden for at skabe forbindelser, det er jo det, der er musikkens styrke. Det bliver jo ikke \u00e6ndret af, at det er AI musik.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 for mig at se, s\u00e5 sker der samtidig det, at fordi vi kan spejle os op imod den musik, som AI laver, s\u00e5 bliver det pludselig mere interessant, at vi mennesker faktisk ikke er s\u00e5 perfekte som AI er. Og lige pludselig s\u00e5 bliver den uperfekte musik ogs\u00e5 mere interessant. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Og for mig at sidde og bruge tiden, for det er jo tid, jeg bruger p\u00e5 at lave det her, s\u00e5 giver det mig en masse gl\u00e6de og en m\u00e5de at udtrykke mig p\u00e5. Der er nogle ord, som jeg ikke bare kan f\u00e5 ud af min mund, men som skal proppes ind via sang.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og samtidig er det jo netop en demokratisering endnu engang, hvor vi ser, at computerne g\u00f8r os individer… som individer, som enkeltpersoner, g\u00f8r computerne os i stand til at udf\u00f8re noget, som vi ikke kunne f\u00f8r. Vi beh\u00f8ver lige pludselig ikke have en masse penge og et studie og fire andre mennesker, der skal involveres for at lave et stykke musik.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Der er altid i det der med, at man kan s\u00e6tte sig ned og have en mening om alt muligt. Og det er selvf\u00f8lgelig klart. Man kan have en mening om alt. \u2018Jeg kan kun li\u2019 dem, der synger rigtig godt, og der er nogle, der siger: \u2018Nej, jeg skal ikke bruge nogen, der synger rigtigt godt. De skal udtrykke en f\u00f8lelse.\u2019 Bob Dylan synger jo ad helveds til, for eksempel, men giver en fantastisk f\u00f8lelse. Og s\u00e5 fremdeles. Alts\u00e5, der er jo masser af de d\u00e9r, som vi kan blive uenige om alle sammen, for det er jo en smagssag, det her.<\/p>\n\n\n\n
Men i bund og grund synes jeg: Om du s\u00e5 siger AI, siger sampling, scratching, og hvad er det, det hedder, n\u00e5r s\u00e6tter igennem en voicecoder og \u2013 hold da op! \u2013 alle de ting man g\u00f8r i dag. Og s\u00e5 kan vi da godt s\u00e6tte os ned og sige: \u2018Hov hov! Det er jo ikke en violin, det d\u00e9r! Det er jo en synthesizer!\u2019 Og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Pr\u00e6cis! Og der er m\u00e5ske lige en kr\u00f8lle p\u00e5 den hale, som er at AI \u2013 fordi AI skaber et spejl i virkeligheden, hvor AI jo n\u00e6sten altid lyder perfekt \u2013 s\u00e5 bliver vi nogle mennesker n\u00f8dt til at komme med vores uperfekthed og l\u00e6gge det ind. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Der er noget organisk i AI ogs\u00e5. Der er ogs\u00e5 helt klart den anden, at jeg sidder som en person, der synes, at det her, det er eddermanme robotter. Jamen, fint! Men der er noget organisk i, at jeg, Christian, er p\u00e5 en situation lige nu, hvor jeg synes, at jeg har noget organisk k\u00f8rende, for det handler om mine kreative tanker. Det handler om mine tekster. Det handler om min bestemmelse af, hvad andre folk skal lytte, og hvad de kommer frem til. At det s\u00e5 er, at jeg har v\u00e6rkt\u00f8jet, der hj\u00e6lper mig med, at jeg ikke selv skal sidde og spille alle instrumenterne. Det er jo fantastisk!<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 kan man jo ogs\u00e5 vende den om og sige: \u2018Jamen s\u00e5 kan du jo ikke spille.\u2019 Jamen det er ogs\u00e5 rigtigt. Det kan jeg ikke. Men det… <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og i hvert fald, Christian, kan man sige, at den musik var aldrig kommet til verden, hvis ikke at der havde v\u00e6ret de v\u00e6rkt\u00f8jer. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Spot on! For det er lige pr\u00e6cis det, fordi alternativet ville v\u00e6re, at Christian havde siddet og t\u00e6nkt alt det her. Men han kan ikke g\u00f8re det. B\u00f8v \u00f8v b\u00f8v. Og s\u00e5 havde jeg bare… hvad skulle jeg s\u00e5 lave? Ja, s\u00e5 kan det jo godt v\u00e6re, at s\u00e5 havde jeg g\u00e5et til badminton, eller et eller andet. Hvad ved jeg?! Who knows? Eller jeg m\u00e5ske… Faktisk havde jeg m\u00e5ske havde doom-scrollet min telefon en time eller to ekstra, hvor jeg bare havde set alt muligt andet lort. Nu bruger jeg det bare p\u00e5 noget konkret, og det kan jeg godt lide. Og med det sagt, s\u00e5 synes jeg lige, at vi smider et AI-nummer p\u00e5 \u2013 det skider jeg p\u00e5. Okay?<\/p>\n\n\n\n
SANG: ‘Return again’<\/p>\n\n\n\n
I hear you, Mother Earth
Not in words
but in the silence beneath the trees
A heartbeat in the soil
A whisper carried by wind<\/p>\n\n\n\n
The soil breathes
The trees remember
Tending the Earth
as she has tended us<\/p>\n\n\n\n
We came from you
and to you, we will return
Every breath we take is a gift
Every drop of rain
is kindness of Planet Earth<\/p>\n\n\n\n
Return again, to the land of fertility
A finding \u2013 willy-nelly, really \u2013
of what is important in life
Return again, to what we once knew
It’s how we listen, it’s how we care<\/p>\n\n\n\n
CIGARKASSEN<\/p>\n\n\n\n
Christel:
Grib dagen \u2013 i cigarkassen.<\/p>\n\n\n\n
Alistair:
Gentlemen, I am most delighted to inform you that the esteemed Manne cigars are now at your disposal. Should you care to indulge, it would be our very great pleasure to offer them to you with the compliments of the house.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Ah no, no thank you \u2013 not for me today.<\/p>\n\n\n\n
Alistair:
Very well, sir.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Jeg har faktisk r\u00f8get engang \u2013 for mange mange \u00e5r siden. Det er s\u00e5dan noget nyt\u00e5rsaften-noget. Men nej tak til mig. Det bliver et nej tak.<\/p>\n\n\n\n
Mik:
Kender du det, Christian: Den klassiske situation og i virkeligheden den m\u00e5de, som mange parforhold jo bryder ned p\u00e5, det er, at hun st\u00e5r og r\u00e5ber og skriger og manden, han st\u00e5r og lukker sig inde. Som en snegl, der kryber ind i sit sneglehus. Siger ingenting, g\u00e5r rundt og surmuler, og s\u00e5 sker der ikke noget. Og s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt, s\u00e5… Puff!! S\u00e5 ryger det parforhold.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Ja. <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Jeg ser det igen og igen i blandt mine venner. Jeg ogs\u00e5 selv oplevet det p\u00e5 egen krop. Det, der er en, der har fortalt mig, det er, at det er jo ikke konflikterne, faktisk, der \u00f8del\u00e6gger et parforhold. Det er, n\u00e5r vi fors\u00f8ger at undg\u00e5 dem. Alts\u00e5 n\u00e5r manden g\u00e5r ind i sig selv og ikke vil, faktisk jo, forst\u00e5, hvad det er, der foreg\u00e5r. Og med det mener jeg, at jeg har f\u00e5et forklaret, at det der sker hos kvinden, n\u00e5r hun st\u00e5r der og r\u00e5ber og ser ud som om hun vil sk\u00e6ndes, s\u00e5 \u2013 i virkeligheden \u2013 det signal, hun sender det er, at hun vil f\u00f8le sig h\u00f8rt. At hun vil blive forst\u00e5et, m\u00e5ske beroliget, at hendes f\u00f8lelser ogs\u00e5 betyder noget.<\/p>\n\n\n\n
Og den der validering af, at hendes f\u00f8lelser betyder noget. At det er d\u00e9t, hun r\u00e5ber efter. Og det giver jo et andet perspektiv. Alts\u00e5 hvis man har den forst\u00e5else, at hun i virkeligheden \u2013 hun ikke bare f\u00f8ler sig overset, men hun f\u00f8ler sig utryg. Og den der utryghed, det er s\u00e5 det, der g\u00f8r, at hun st\u00e5r d\u00e9r og r\u00e5ber.<\/p>\n\n\n\n
Men m\u00e6nd \u2013 eller nu kan tale for mig selv: mig som mand, jeg kan ikke klare, n\u00e5r hun st\u00e5r der og r\u00e5ber, vel? Alts\u00e5, s\u00e5 g\u00e5r jeg bare v\u00e6k. Men hvad handler det om? Jamen, det handler vel m\u00e5ske om det der med, at man ikke forst\u00e5r, hvad konflikten handler om. Alts\u00e5 fordi jeg synes, at hun er fuldst\u00e6ndig \u00e5ndssvag, og hvorfor skal hun st\u00e5 og r\u00e5be op om lige den d\u00e9r lille sm\u00e5ting, ikk\u2019? Og jeg ser ikke, at det hun i virkeligheden signalerer, det er: Hun f\u00f8ler sig utryg, hun f\u00f8ler sig ikke h\u00f8rt. Hun f\u00f8ler ikke, at jeg forst\u00e5r hendes f\u00f8lelser eller g\u00f8r i det mindste et fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 hendes f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n
Christian:
Men det tror du ret i. Alts\u00e5, jeg kender godt det, du siger der, det g\u00f8r jeg sgu. Alts\u00e5, jeg er ogs\u00e5 til tider ham der, der forsvinder for den snak. \u2018Lad mig v\u00e6re!\u2019 Jeg tror, der er mange m\u00e6nd, der g\u00f8r den der ting, man taler om knudem\u00e6nd og s\u00e5dan noget… Men jeg har det alts\u00e5 s\u00e5dan her: Jeg tror alts\u00e5 ikke, at vi bare kan sige… Vi kan konstatere, at procentvis er det meget sandsynligt, at det vil v\u00e6re s\u00e5dan, at det er manden, der g\u00f8r… der flygter d\u00e9r, og s\u00e5dan noget. Men jeg tror ikke biologisk set, at det h\u00e6nger s\u00e5dan sammen.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske kan man g\u00e5 ind og… \u2013 alts\u00e5 nu g\u00e6tter jeg bare \u2013 at vi har jo de her forskelle hormoner i kroppen. M\u00e6nd har temmelig mange flere testosteroner, og der ligger jo alle mulige unders\u00f8gelser p\u00e5 \u2013 videnskabelige unders\u00f8gelser p\u00e5 \u2013 hvad testosteron egentlig taget g\u00f8r, b\u00e5de i den ende, der handler om, hvorfor det findes, alts\u00e5 hvad det kan. Det kan bringe dig frem til at v\u00e6re aggressiv, som kan v\u00e6re nyttigt, alts\u00e5 i forhold til at beskytte og s\u00e5dan nogle ting \u2013 i et andet slags samfund end det, vi lever i dag, ikk\u2019?<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 m\u00e5ske er der noget i, at… Nu pr\u00f8ver jeg bare at realisere lidt selv p\u00e5 tanken. Jeg er i en situation… Min kone siger noget… Og det er jo absolut rigtigt, det du siger… Hun vil jo gerne h\u00f8res. Og s\u00e5 skulle jeg jo s\u00e5, hvis alt kommer til alt, stoppe min f\u00f8lelser for det der bliver sagt og afvente til hun er f\u00e6rdig og kunne l\u00e6gge f\u00f8lelsen p\u00e5 hylden.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg tror i mit tilf\u00e6lde, hvis jeg lige tager den der og skiller det ud, hvad sker der s\u00e5? S\u00e5 n\u00e5r jeg rammer en f\u00f8lelse, s\u00e5 f\u00e5r jeg en vis form for afmagt. Jeg bliver styret af den f\u00f8lelse, og der bliver lukket for min h\u00f8resans, som jeg jo kan t\u00e6nke p\u00e5, at den skulle jeg bruge nu. Men der ligger en f\u00f8lelse, og den der f\u00f8lelse er m\u00e5ske den, at der er afmagten \u2013 og afmagten g\u00f8r, at man tr\u00e6kker sig, fordi man ved jo godt… Jeg ved godt, at det bliver ikke plausibelt \u2013 det, der kommer ud af min mund, for det er mere baseret p\u00e5 den f\u00f8lelse af afmagt, der er, og s\u00e5 forsvinder jeg, fordi det kan ikke h\u00e5ndtere.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kan jeg s\u00e5 granske i mig selv. Og det er s\u00e5 det jeg t\u00e6nker, at der skal g\u00f8res rigtig meget. Og s\u00e5 kan jeg bagefter sidde i mit rum og s\u00e5 t\u00e6nke over: s\u00e5 hvad handler det om? Og der tror jeg, det er vigtigt, at man starter med at sige: f\u00f8rst og fremmest s\u00e5 handler det om mig. Der var en afmagt d\u00e9r, hva\u2019 faen handlede det om, Christian? Okay. \u2018Men det var fordi hun sagde d\u00e9t og d\u00e9t.\u2019 Okay, men hvad var det? S\u00e5 hvad mener du i det hele taget?<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 det d\u00e9r spand, der er \u2013 til at kunne tage imod og komme med en r\u00e6sonnering over for den anden i kommunikationen p\u00e5 en saglig m\u00e5de uden den aggression, der eventuelt kunne v\u00e6re, kunne v\u00e6re fantastisk, hvis det kunne lade sig g\u00f8re. Men \u00f8jensynligt, s\u00e5 kan det ikke. Alts\u00e5, for mange gange… det er jo… Jeg synes, der er \u00e9t kerneord, og det er det d\u00e9r med at lytte. Alts\u00e5 fordi hvis du kan komme tilbage s\u00e5, og s\u00e5 sige: \u2018Jeg vil gerne lytte,\u2019 \u2018og jeg vil gerne forst\u00e5.\u2019 \u2018Hvordan kan du f\u00e5 mig til at forst\u00e5?\u2019 Ogs\u00e5 selvom det er sv\u00e6rt. \u2018Hvordan kan du f\u00e5 mig til at forst\u00e5, hvad det er, du f\u00f8ler?\u2019 Jeg synes, det er en skidegod recept p\u00e5 det der. Lytte! Jeg vil gerne h\u00f8re, jeg vil gerne kunne forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Okay. Der ved jeg jo for eksempel du selv har fortalt over for mig, at der er mange gange, hvor du havner i en situation. Du kan ikke forst\u00e5, fordi du h\u00e6nger fast i en anden f\u00f8lelse, \u2018og det er jo fandme s\u00e5dan og s\u00e5dan og s\u00e5dan\u2019, og det at s\u00e5 komme videre ned til at faktisk have en konkret tanke om, at \u2018Nej, nu vil jeg alts\u00e5 oprigteligt gerne forst\u00e5.\u2019 Det er det spand, der er det sv\u00e6re. Fordi der er jo et ego i starten, der hedder \u2018Hvad fanden er det for noget?\u2019 Og den taler meget h\u00f8jere, og jeg kan godt genkende det i nogle situationer for mig selv, det der. Og det er jo faktisk irriterende.<\/p>\n\n\n\n
Hvis vi ser bort fra, at det her det handler om en han og en hun, men det handler om en relation, s\u00e5 tror jeg, at vi hvert individ vil kunne komme meget l\u00e6ngere. S\u00e5 kommer vi ikke til at h\u00e6nge fast i, at det en han og en hun ting. S\u00e5 kommer vi til at h\u00e6nge fast i, at det er en m\u00e5de, jeg selv reagerer over i en hvilken som helst situation. At jeg flygter lidt fra konflikten, for det g\u00f8r jeg ogs\u00e5. Jeg kan godt sige, at jeg… \u2018Gud,\u2019 \u2018jeg g\u00f8r bare s\u00e5dan og s\u00e5dan.\u2019 Nej, der er sgu ogs\u00e5 mange gange, hvor jeg ogs\u00e5 bare g\u00f8r pr\u00e6cis det samme, som jo i bund og grund handler om, at jeg bange for at miste relationen, og at jeg ikke lige er p\u00e5 toppen over, hvad det egentlig taget er jeg selv mener i situationen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 det er i virkeligheden \u2013 det er ikke konflikten, der \u00f8del\u00e6gger parforholdet, n\u00e5r det kommer til stykket. Det er tv\u00e6rtimod fors\u00f8get p\u00e5 at undg\u00e5, at konflikten, der ender med at \u00f8del\u00e6gge det. Ja, ja, fordi det bygger jo ovenp\u00e5 hinanden. Jeg kan give et lille kort eksempel. Jeg var 18, min kone var 15. Vi startede vores forhold. Vi var ikke f\u00e6rdige mennesker endnu. I den alder, der er man jo overhovedet slet ikke f\u00e6rdig. Og s\u00e5 bev\u00e6ger vi os jo i lige linje frem sammen. Men vi har individuelle liv, hvor vi gav hinanden rum til at blive et menneske, men samtidig ogs\u00e5 have en f\u00e6lles \u2018path\u2019 som forhold, som et par.<\/p>\n\n\n\n
Og der skal man give hinanden plads til, at her farer vi frem i tiden og s\u00e5 pludseligt, s\u00e5 g\u00e5r hun over i den ene side med en holdning her, og pludselig g\u00e5r jeg over i en anden holdning der, fordi det er jo s\u00e5dan som vi er som mennesker. Vi bliver jo formet af det, vi er i hver eneste dag med andre mennesker, og s\u00e5 videre. Andre relationer. Og det, der ligger i det, det er… Det er i hvert fald en tyrkertanke, jeg har p\u00e5 det \u2013 det er, at jo mere vi samles og snakker, alts\u00e5 jo oftere, jo h\u00f8jere frekvens at vi snakker om, hvor vi er. Hvor ser vi os selv? Hvor ser vi os sammen? Jo t\u00e6ttere vi p\u00e5 hinanden og jo mindre risiko er der for at vi kommer v\u00e6k fra hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Og det er nemlig det, der er problemet. Hvis man s\u00e5 har den her konfliktsky helt fra starten, og man har etableret den i relationen, s\u00e5 den konfliktskyhed g\u00f8r jo, at man f\u00e5r lov til at k\u00f8re der ud af i hver sin tangent, fordi man fort\u00e6ller ikke den anden part den anden part af relationen, om hvor man s\u00e5 er. Og pludselig en dag… Der kan g\u00e5 fire \u00e5r, fem \u00e5r, hvor man har brugt… \u2013 alts\u00e5 i de fire-fem \u00e5r der har man jo hele tiden gerne villet v\u00e6re sammen, og s\u00e5 finder vi ud af \u2018Ah men m\u00e5ske bliver vi rigtig glade, hvis vi k\u00f8ber et nyt hus, og vi k\u00f8ber en bil, og vi skal ha\u2019 et barn eller et eller andet i den stil, og s\u00e5 er vi enige om det, men vi f\u00e5r aldrig snakket om alle de andre ting. Og de bliver klistret p\u00e5 hinanden, de d\u00e9r konfliktskyheder \u2013 og til sidst efter fem-ti \u00e5r, s\u00e5 er der s\u00e5 stor forskel p\u00e5 hinanden, at konflikten er jo meget stor, n\u00e5r man g\u00e5r i gang med den. Og s\u00e5 kommer det faktisk til at ende med det \u2013 meget ofte \u2013 som en skilsmisse.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 jeg t\u00e6nker bare: Det er fuldst\u00e6ndig spot on, hvad du siger: At det er ikke konflikten i sig selv, det er det, at vi undg\u00e5r konflikterne, som \u00f8del\u00e6gger forhold \u2013 alle slags relationer. <\/p>\n\n\n\n
Mik:
Og hvis man skal g\u00f8re en indsats, som mand for at forst\u00e5… alts\u00e5 relationen der: mand-kvinde, s\u00e5 handler det jo ogs\u00e5 om at st\u00e5 fast. Alts\u00e5 som et k\u00e6rligt anker, som gerne vil lytte og p\u00e5 den m\u00e5de, at hun ikke f\u00f8ler sig utryg. At vise det. Men det er sv\u00e6rt. <\/p>\n\n\n\n
Christian:
Det er megasv\u00e6rt. Alts\u00e5, alle relationer er megasv\u00e6re, men jeg ved jo liges\u00e5 godt, alts\u00e5 det… Jeg har v\u00e6ret sammen med min kone i rigtig rigtig mange \u00e5r, og jeg ogs\u00e5 blev spurgt mange gange: \u2018N\u00e5, hvad er hemmeligheden mellem det og det?\u2019 Alts\u00e5: \u2018Hvordan kan det lade sig g\u00f8re, at vi ikke er blevet skilt?\u2019 S\u00e5 l\u00e6nge! Ja, ja, lige pr\u00e6cis, ikk\u2019? Det er jo ikke helt normalt l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n
Og min egen granskning p\u00e5 det, det handler om netop det, du griber fat i: at… ikke at v\u00e6re konfliktsky, og det kan man jo ikke… jeg har i hvert fald sv\u00e6rt ved bare at sige: \u2018Det skal du s\u00e5 ikke v\u00e6re.\u2019 Jeg kommer jo ind i situationer, hvor jeg bliver bange for at tabe relationen, og dermed s\u00e5 er jeg konfliktsky. Men hvis man laver en f\u00e6lles beslutning om \u2013 i relationen \u2013 at vi samles omkring… og siger: Nu s\u00e6tter vi os ned. Lad os bare sige, det g\u00f8r vi hver anden m\u00e5ned, og s\u00e5 siger vi s\u00e5: \u2018Hvad foreg\u00e5r der i dit liv?\u2019<\/p>\n\n\n\n
Nu har jeg arbejdet med NLP, for eksempel. Og i NLP, der snakker man ikke om en terapeutisk, der handler om kigge i baghistorikken. Men: hvad kunne vi godt t\u00e6nke os fremadrettet? Og jeg tror, det er l\u00f8sningen. Jeg tror, det er l\u00f8sningen, at hvis man s\u00e6tter sig ned og finder en snak i en hvilken som helst relation om hvad kunne vi godt t\u00e6nke os, s\u00e5 taler man positivt om noget, og s\u00e5 er man allerede et stykke l\u00e6ngere end den konfliktsky, man har.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har jo masser af mande-venner – ogs\u00e5 udover dem, der kommer her i Cigarkassen. Jeg tror, jeg er en person, der inviterer til, at mine mande-venner f\u00e5r mere kontakt til deres f\u00f8lelser, fordi jeg viser dem, at jeg har f\u00f8lelser. Jeg fort\u00e6ller om f\u00f8lelser. Jeg gr\u00e6der sgu ogs\u00e5 overfor dem, fordi det er jo… Ligesom vi snakker om natur. I \u00f8vrigt s\u00e5 vil jeg gerne tilbage til naturen om ikke s\u00e5 lang tid, s\u00e5 det bliver en kort session i dag…<\/p>\n\n\n\n
Ja s\u00e5 tror jeg sgu p\u00e5, at ligesom at jeg har en overbevisning om, at naturen giver alle mennesker, uanset hvilket k\u00f8n man har, en bel\u00f8nning for at v\u00e6re i det. Ligesom meget overbevisning har jeg ogs\u00e5 om, at alle mennesker uanset k\u00f8n har lyst til at f\u00e5 k\u00e6rlighed og v\u00e6re i relationer. Derfor vil det v\u00e6re s\u00e5dan, at hvis jeg smitter folk med enten natur eller med at jeg er et f\u00f8lemenneske, og ad den vej, at det kan man komme langt med. Og er det en solsort, der siger noget der? Jeg tror…<\/p>\n\n\n\n
. . . [ENDS]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[Magpie song] Mik:Grib! Christel:Grib dagen. Christian:Grib dagen for mig er den-undelynende \u2013 det er nu! Mik:I mere end et helt \u00e5rti efterh\u00e5nden har jeg haft det her citat, Steve Jobs-citat, […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":951,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_angie_page":false,"footnotes":""},"class_list":["post-974","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"\n