Grib dagen podcast – episode 8

Balance i en travl verden, taknemmelighed, Cikadernes sang, Jordens dag og tabuer omkring kropslige funktioner og seksualitet er nogle af de emner som Mik Aidt og Christian Nikolajsen har på agendaen i denne ottende episode af Grib Dagen Podcasten.

00:00
Grib dagen podcast introjingle

01:03 – Grib episode otte
Mik og Christian byder velkommen til ottende episode af Grib dagen podcast.

02:26 – Dansk frokost
Christian og Mik taler om danske madretter og om at sætte pris på det som ikke er i overflod.

07:07 – Spotlight på skrivebordet
Christian beskriver om det at have fokus. Fokuset er i dette tilfælde den danske frokostsammenkomst omkring langbordet, som gav Mik og Christian mulighed for at møde nye mennesker og skåle i Livets Vand med Karrysild til.

08:47 – De små ting i livet
Michael Kragh taler om, hvordan taknemmelighed kan føre til livsglæde. ”Hvis man er glad for de små ting, har man mange ting at være glad for,” siger han.

09:23 – Et sted at bo
Christian besøger Michael Kragh fra mktinyhomes.com.au og reflekterer over mulighederne med at kunne bo i et hus på hjul i en tid, hvor huspriserne bare stiger og stiger.

10:51 – På ferie hver dag
Michael taler om, hvordan tilværelsen i et tiny house kan give en følelse af at være på ferie hver dag. 

11:23 – Til ”Grøn Koncert”
Christian fortæller om cikadens spændende livsforløb og om den gratis solist koncert, som den opfører til alle sine omgivelser – og ikke mindst for Christian.

16:29 – Grib Dagen manifestet
Mik minder os om Grib Dagen manifestet, som kan skæres ned til tre ord: ærlighed, ydmyghed og humor.

17:27 – Reportage fra Limeburners
Christian taler om tabuer omkring kropslige funktioner og seksualitet, om vigtigheden af at opretholde balance i naturen, og åbner op for en betragtning om livets fire helt grundlæggende grundelementer. 

24:02 – De fire grundelementer
Christian beskriver de fire grundelementer kvælstof, ilt, kuldioxid og vand – også kaldet nitrogen, oxygen, CO2 og H2O – og hvordan de arbejder sammen for at opretholde livet på vores planet.

25:17 – To ind og to ud
Christian filosoferer om indgangene og udgangene i det biologiske hylster, vi kalder en ”menneskekrop”.

27:15 – Planternes mad
Christian taler om vigtigheden i at have balance i vores landbrug og natur.

28:14 – Grib Balancen
Christian og Mik taler om vigtigheden i af at finde en balance i alle livets aspekter.

32:44 – Grib Dagen podcastens et-års fødselsdag
Grib Dagens første episode udkom den 1. maj 2023. Christian og Mik reflekterer over, hvordan og hvorfor produktionen af de følgende episoder har haft indvirkning på, hvordan de i dag lever deres eget liv.

36:08 – Grib Jordens Dag
Mik fortæller om ”Jord-flaget” – Blue Dot flag – og at det kan minde om os om, at Jorden er vores fælles hjem, som vi deler med milliarder af andre levende væsener. Han hejser flaget for at fejre Jordens Dag, som er den 22. april hvert år.

43:30 – Mik har oversat og oplæser et digt skrevet af Ute indianerne fra Nordamerika.

Earth, teach me

Earth teach me quiet ~ as the grasses are still with new light.
Earth teach me suffering ~ as old stones suffer with memory.
Earth teach me humility ~ as blossoms are humble with beginning.
Earth teach me caring ~ as mothers nurture their young.
Earth teach me courage ~ as the tree that stands alone.
Earth teach me limitation ~ as the ant that crawls on the ground.
Earth teach me freedom ~ as the eagle that soars in the sky.
Earth teach me acceptance ~ as the leaves that die each fall.
Earth teach me renewal ~ as the seed that rises in the spring.
Earth teach me to forget myself ~ as melted snow forgets its life.
Earth teach me to remember kindness ~ as dry fields weep with rain.